Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Elektroteknik
Mangetrinskontrollere.
Det man i de senere Aar har sat ind paa, er en
Forøgelse af Kontaktantallet, hvad der iøvrigt ogsaa
var sket i det automatiske System. Det er jo klart,
at jo flere Kontakter, man har, jo jævnere bliver
Igangsætningen og jo større Acceleration kan man
opnaa uden at overskride den maksimalt tilladelige
Værdi.
Der opstod herved den saakaldte
Mangetrinskon-troller, som er lanceret baade af Siemens, A. E. G. og
Brown Boveri. Lamelkontrollerne er forladt, fordi
de ikke kan føre de store Strømme, som nu er
nød-vendige.
Mangetrinskontrolleren er altsaa en ganske
almin-delig Knastskivekontroller med det samme Antal
Fingre som en Grovtrinskontroller, men det større
Kontaktantal er opnaaet ved, at man under
Igangsætningen bruger den samme Finger flere Gange.
Herved opnaas, at man kan kombinere de
forhaanden-værende Modstandstrin paa flere forskellige Maader,
og herved faas flere Trin, altsaa et rent Columbusæg.
Kontrolleren er ganske konform med den
alminde-lige Grovtrins, kun at der er flere Knaster paa
Knast-skiverne, som betjener Fingrene. Samtidig er
Mar-keringsskiven faldet bort, saa Yognstyreren undgaar
at skulle se paa Dækslet, om han nu staar paa en
Kørekontakt eller en Modstandskontakt.
Yognstyreren dre jer kun til han mærker Markering,
og han er da paa sidste Seriekontakt. Dernæst drejer
han videre, til han igen mærker Markering, hvorpaa
han er paa sidste Parallel. Desuden findes normalt to
Feltsvækningskontakter. Systemet har desværre en
væsentlig Gene, nemlig at Vognstyreren, hvis han er
uopmærksom eller efterladende, kan komme til at
staa med en Kontakt paa Klem, hvorved der dannes
en staaende lille Lysbue, som udsmelter
Kontaktkob-beret og giver Anledning til Forringelse af Fingrenes
Levetid, og hvis Fingrene ikke udskiftes rettidigt,
kommer der Fejlkobling. Dette har været en Gene
ogsaa ved de Sporveje jeg har besøgt i Tyskland og
kan ikke finde Sted ved en Grovtrinskontroller
med Markering, hvor Fingeren altid vil fälde i
Kontakt.
Kontrolleren vil, da det Antal Fingre, der skal
be-tjenes paa een Gang er varierende, let kunne faa en
ujævn Gang. Dette er forsøgt imødegaaet ved at
an-bringe en Skive paa Aksen med en bølgeformet
Periferi, hvorpaa løber en Rulle, der trykkes an af en
Fjeder. Yed Periferiens Facon kan Modstanden mod
Bevægelsen varieres, saa den ophæver den
varierende Modstand fra Knastskiverne. Dette er nu ikke
ganske vellykket, da Fingrene ved Slid ændrer
Stil-ling og gaar nærmere sammen, og Rullen som gaar
paa Knastskiven derför ogsaa ændrer Stilling,
hvorved Afbrydningsøjeblikket ændres. Bølgebanen paa
Udligningsskiven passer da ikke mere.
Iøvrigt er en Mangetrinskontroller ganske i
Prin-cippet som en almindelig Sporvognskontroller. Der
findes en Yalse til Bakkørsel og Kørsel paa een
Motor. Denne Valse er blokeret i Forhold til
Hoved-valsen, d. v. s. man kan ikke betjene den, naar
Hoved-valsen ikke staar i Stopstilling, og man kan ikke
dreje Hovedvalsen, naar Bakvalsen staar i
Stopstilling:. Ligeledes findes den sædvanlige Bremsevalsen,
der vender Enderne paa Feltet, naar der skal bremses,
for at dette kan faa Strømmen samme Yej, som da der
Fig. 1. Fig. 2.
kørtes, da i modsat Fald Magneterne vil blive
af-magnetiseret.
Københavns Sporvejes Kontrollerforsøg.
I de sidste 20 Motorvogne, K. S. har bygget er der
gjort ret omfattende Forsøg med nye
Kontroller-systemer, idet Sporvejene selv har konstrueret
Mangetrinskontrollere af det kendte tyske System til
de 10 Vogne og Mangetrinskontrollere med
relais-betjent System for Igangsætningen i de 10 andre
Yogne. Det sidste System er af K. S. egen
Oprin-delse, Fig. 1 og 2.
I begge Systemer er der lagt Vægt paa at
Kontrol-lerne blev saa smaa, at de tillod en bekvem
Sidde-plads for Vognstyreren. Det er lykkedes at gøre
Kontrollerne væsentlig mindre end de udenlandske,
hvortil bidrager, at man har anbragt et Spærrerelais,
der forhindrer Afbrydning af Bremsningen, førend
Bremsespændingen, der kan gaa op til over 1000
Voit, er faldet til 500 Voit. Det er disse store
Bremse-effekter, der kræver store Gnistrum for ikke at faa
Overslag, der til Dels betinger Kontrollerens
Stør-relse.
Fingrene i Kontrollerne er gjort fjedrende for at
kunne knække eventuelle Perler, der kan forhindre
Bremsningens Indledning, hvor den remanente
Spæn-ding jo er lav.
Vel kender K. S. i de 10 Mangetrinsvogne
Besvær-ligheder med de forbrændte Fingre, men det er dog
lykkedes at konstruere Kontrollerne, saa den aarlige
Udskiftning af Fingre kun drejer sig om et ret
be-grænset Antal.
Kontrollerne har 26 Kørekontakter og 17
Bremse-kontakter mod henholdsvis 10 og 7 i de almindelige
Kontrollere. Der er 18 Knastskiver og Kontrollerne
er leveret af A/B Th. B. Thrige, Odense, efter K. S.r
Tegninger.
I Relaisvognene findes 19 Kørekontakter og 13
Bremsekontakter.
Disse Vogne har paa Taget 17 elektromagnetiske
Relaiser, der bevirker Igansætningen, betjent af en
6 sept. 1941
149
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
