Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. 40. 5 oktober 1946 - Normering af Maalinger paa Radiomodtagere, av Svend A Chr. Pedersen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5 oktober 1946
987
Frankrig udarbedjet af Commission d’Études de
la Société des Radioélectriciens4.
I Tyskland, hvor man eliers standardiserede
baade i Tide og Utide, liar man ejendommeligt
nok ikke set offentliggjort virkeligt
gennemarbej-dede Normforslag, bortset fra en kort Artikel af
Moebes5. Denne Artikel er ikke uden Interesse,
men den er yderst summarisk.
Da Radioindustrierne i de nordiske Lande
op-viser månge fælles Træk, var det en naturlig
Tanke at søge Kontakt med disse Lande for at
etablere et Samarbejde, i den Hensigt at faa
Nor-inerne i de nordiske Lande saa ensartede som
muligt. Her traf det sig saa heldigt, at Svenska
Elektriska Kommissionen i Juni 1944 havde
ned-sat et Udvalg, SEK:s Radionomenklaturkommitté,
tildels med lignende Opgaver som det danske
Udvalg, dog i flere Henseender betvdelig
videre-gaaende, idet ogsaa Maalinger paa Sendere og
Forstærkere, samt visse Terminologispørgsmaal
skulde behandles af Komitéen. Til Gengæld har
den svenske Komité en betydelig enklere
Sam-mensætning end den danske, idet kun de tekniske
Højskolerne, Radioindustrien, Filmbranschen og
Forsvaret er repræsenteret6. Udvalgets Formand
er Professor S Ekelöf og dets Sekretær er
Civilingeniör I Svedberg.
Allerede i Oktober 1944 etableredes der en intim
Kontakt mellem de to Udvalg, og alt udarbejdet
Materiale er blevet gensidigt udvekslet, ligesom
flere personlige Møder har kunnet finde Sted.Dette
Samarbejde har været meget frugtbringende, og i
alt væsentligt er der opnaaet Overensstemmelse i
Synspunkter, selvom enkelte Spørsmaal endnu
staar aabne for yderligere Diskussion.
Paa dette Sted vil det formodentlig være rigtigst
at nævne, at Terminologispørgsmaalene i
Danmark behandles af et særskildt Udvalg,
Termino-logiudvalget for Radio og Fjernsyn, der paa sin
Side har indledet et Samarbejde med Tekniska
Nomenklatur Centralen i Sverige, der sender
Stoffet til Udtalelse hos SEK:s
Radionomenklaturkommitté. Da de to danske Udvalg holder nær
Kontakt med hinanden, er Kredsen sluttet ogsaa
paa dette Omraade.
I Norge er Behandlingen af
Normeringsspørgs-maalet knap saa långt fremme, men
Genopbyg-ningsproblemerne er der af saa stort et Omfång,
at det er naturligt, at disse har absolut Prioritet.
Som bekendt konfiskerede Tvskerne
Nordmænde-nes Radioapparater, og der er derför et enormt
Behov, der hurtigst mulig skal dækkes. Allerede
længe før Kapitulationen forberedte Norsk
Riks-kringkasting i Samarbejde med Radioindustrien
et Genopbygningsprogram, idet man specificerede
nogle faa, enkle Modtagertyper, som hele
Industrien samler sig om at producere paa Basis af
Materialer indkøbt eller reserveret af den norske
Londonregering. Efter Kapitulationen er det
For-syningsdepartementet, som forvalter disse Mate-
rialetilførsler. I de Specifikationer, som er
op-stillet for disse Enhedsmodtagere, er der nævnt
ret vidtgaaende og detaillerede tekniske Krav, og
det er derför vigtigt, at der hersker Enighed om
de Maalemetoder, der skal anvendes ved
Kontrollen. Paa flere Punkter er disse allerede nævnt
i Specifikationerne, og ved en personlig Samtale,
som jeg i August 1945 havde med Major Skolem
i Telegraf styret i Oslo, vistes der megen Interesse
for at gaa ind i et nordisk Samarbejde, og hele
det til Dato udarbejdede danske Materiale er
stillet til Raadighed til Orientering. Senere har
der været ført Forhandlinger med Överingeniör
Moe og Chefingeniør Storström fra Telegraf styret
med Henblick paa at faa nedsat et norsk Udvalg.
Det danske Udvalgs Formand, Direktor Bronø,
har paa en Rejse til Finland i Efteraaret 1945 søgt
Føling med finske Kredse, der kunde tænkes at
være interesseret i at deltage i det fællesnordiske
Samarbejde. Der er her etableret Kontakt med
Post- og Telegrafstyrelsens Radioafdeling, hvor
man var af den Opfattelse, at
Radioingeniörsför-eningen mest hensigtsmæssigt kunde paatage sig
Dannelsen af et finsk Normeringsudvalg for
Ra-diomaalinger. I Øjeblikket ligger Sägen, saaledes
at et Underudvalg tilrettelægger Arbejdets
Igang-sættelse, saaledes at Stillingen er omtrent paa
samme Stadium som i Norge.
Maaletekniske Problemer
Der er for det förste Begrebet Radiomodtagerens
Følsomhed. Den almindelige Definition lyder, at
en Radiomodtagers Følsomhed angives ved
Vær-dien af den mindste Indgangsspænding med
nor-meret Modulation, som tilført Apparatet via en
Kunstantenne giver normeret Udgangseffekt.
Her-imod kan intet indvendes, og om normeret
Modulation og Kunstantenne behøver der ikke at
være megen Diskussion. Derimod har Valget af
Udgangseffekt Indflydelse paa Maaleresultatets
Betydning og Værdi som Udtryk for
Følsom-heden. Amerikanerne fastsætter normeret
Udgangseffekt til 0,5 W for Modtagere, hvis
maksi-male, uforvrængede Udgangseffekt ligger over
1 W. Ligger den mellem 0,1 og 1 W, vælges 50
mW. Dette er ikke særlig logisk, idet
Følsom-heden jo ikke staar i nogen umiddelbar Relation
til den maksimale, uforvrængede Udgangseffekt.
Det danske Normeringsudvalg er gaaet ind for at
fastlægge den normerede Udgangseffekt for en
Modtager efter følgende Princip. Der optages en
saakaldt Forstærkningskarakteristik for
Modtage-ren; denne er identisk med dens AVC-Kurve, og
giver Udtryk for Modtagerens Forstærknings- og
Følsomhedsegenskaber som Helhed. Den
normerede Udgangseffekt fastsættes nu som den af
Værdierne 500 eller 50 mW, der ligger paa
For-stærkningskarakteristikkens stejle Del. Ligger
begge Værdier paa den stejle Del, vælges 50 mW.
For Modtagere med meget lille maksimal, ufor-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
