Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. 40. 5 oktober 1946 - Normering af Maalinger paa Radiomodtagere, av Svend A Chr. Pedersen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
988
TEKNISK TIDSKRIFT
vrænget Udgangseffekt — f.Eks. smaa
Batteri-modtagere — vælges en normeret Udgangseffekt
paa 5 mW.
Herved opnaas det paa den ene Side, at man i
Hovedsagen ikke kommer til at maale
Følsom-heder, der drukner i Støj og Sus, og paa den
anden Side, at man ikke kommer til at operere med
saa smaa Indgangsspændinger, at man ikke
op-naar nogen maaleteknisk Nøjagtighed. Endvidere
forudsætter det danske Forslag, at
Brumspæn-dinger, der influerer væsentligt paa
Maaleresul-tatet, filtreres fra.
Angaaende denne Betragtningsmaade er der
end-nu ikke fuld Overensstemmelse med det svenske
Udkast, selvom Synsmaaderne iøvrigt vil være
ret lette at forene.
Fælles for baade den svenske og danske
Betragtningsmaade er, at Følsomheden, som her
beskrevet, bør sammenholdes med Modtagerens
Støjegenskaber, som er et Udtryk for den
praktisk nyttige Følsomhed. Amerikanerne opererer
her med lidt andre Begreber, end det danske
Ud-valg har fundet det formaalstjenligt at bruge. Vi
har foreslaaet indført Begrebet Støjfaktor,
hvor-ved förstaas Forholdet mellem Effekten af Signal
pius Egenstøj og Egenstøjen, maalt paa
Modtagerens Udgangsklemmer. De Indgangsspændinger,
der svarer til Støjfaktorerne 3 dB og 40 dB,
be-nævnes henholdsvis Støjgrænse og
Støjfriheds-grænse, og er baseret paa praktiske Forsøg.
Et andet Omraade, hvor der har været ført ret
vidtgaaende Diskussioner, er
Selektivitetsbegre-bet. Det franske Forslag4 fremhæver paa en
långt klarere Maade end de amerikanske Normer
den relative Betydning af Selektivitetsmaalinger
efter 1-Signal og 2-Signal Metoden. 1-Signal
Metoden giver i Hovedsagen kun Udtryk for
Modtagerens Kredsegenskaber, medens 2-Signal
Metoden giver Udtryk for Modtagerens samlede,
praktiske Selektivitetsegenskaber. Selvom 2-Signal
Maalingen er betydelig vanskeligere at
gennem-føre og stiller større Krav til Maaleapparaturet,
har det danske Udvalg ment, at denne Metode
ubetinget bør stilles i Forgrunden. Med Hensyn
til Størrelsen af den tilladelige Forstyrrelse
hersker der Enighed om at förhöje IRE
Normer-nes 30 dB till 40 dB.
Medens Amerikanerne kun fremstiller 2-Signal
Selektivitetskurverne med det ønskede Signals
Styrke som Parameter, skønnes det
formaalstjenligt ogsaa at anbefale en Afbildning med
For-stemningen som Parameter, og man vælger da
hensigtsmæssigt Forstemningerne 9, 18, 27, 36
kHz, osv.
Med Hensyn till Radiomodtagerens
Gengive-kvalitet er det naturligvis givet, at en akustisk
Maaling er det mest korrekte, og i de
Specifikationer, som Norsk Rikskringkasting har opstillet
for de før omtalte Enhedsmodtagere, hen vises der
udelukkende til akustiske Maalinger, endda i fri
Luft, men et tilfredsstillende lyddødt Rum maa
sikkert være lige saa godt, om ikke bedre.
Saa-danne Maalingers Gennemførelse kræver dog et
Apparatur, som for de fleste Laboratorier vil
være for haard en Belastning, og der er derför
næppe Tvivl om, at man i alt Fald foreløbig
for-trinsvis maa lade de elektriske Maalinger træde i
Forgrunden.
Herved kommer man ud for visse
Vanskelig-heder ved Bestemmelse af Udgangseffekten, alt
eftersom man maaler Strömmen gennem eller
Spændingen över Højttalerens Svingspole, hvis
Impedanskurve maa være kendt. De herhen
hørende Problemer er fremdeles Genstand for
Diskussion.
Et andet Felt, hvor der endnu ikke hersker fuld
Klarhed, er Problemet Forvrængningsmaaling.
idet der ogsaa her er Tale om baade en 1-Signal
og en 2-Signal Metode. Efterhaanden som
Radio-modtagernes Frekvensomraade udstrækkes, bliver
Kombinationstonemaalinger af stedse større
Betydning, og det vil derför være nødvendigt at
de-finiere Begreber og angive normerede
Maale-metoder paa dette Omraade.
Tiden tillader ikke at gaa yderligere i Detailler
paa de månge Omraader, hvor klare Definitioner
og nøjagtig Fastlæggelse af Maalebetingelser er
paakrævet, men de nævnte Eksempler skulde give
et Indtryk af, at Tiden synes moden til en
Revision af de hidtil kendte Normer i
Overensstemmelse med Modtagerteknikkens og
Maaleteknik-kens nuværende Stade.
Ved Fastsættelse af saadanne Normer vil det
formodentlig være hensigtsmæssigt at holde
Kontakt med Maaleinstrumentfabrikanterne, idet
Nor-merne paa den ene Side maa tage et vist Hensyn
til de Maaleinstrumenter, der findes tilgængelige
i Handelen, men paa den anden Side maa man
ogsaa give Maaleinstrumentfabrikanterne
Inspirationer med Hensyn til nye Instrumenter eller
For-bedringer af bestaaende, i det Omfång, som det
skønnes nødvendigt. F.Eks. viser praktisk
Arbe jde efter de foreløbigt udarbejdede Forslag, at
man bør kunne disponere over en selektiv
Ud-gangseffektmaaler med sammenbygget
Forstær-ker, ligesom det regulerbare Spændingsomraade
for Maalesendere bør udvides. For
Kombinationstonemaalinger er alment anvendelige og ikke for
kostbare Apparater ogsaa et Ønske.
Litteratur
1. Standards ön Radio Receivers, Inst. Radio Eng. New York 1938.
2. Standards ön Radio Acoustics, Inst. Radio Eng. New York 1938.
3. Specification for Testing and Expressing the Overall
Perform-ance of Radio Receivers, J. Inst. Electr. Eng. 81 (1937) s. 104—122;
Specifications for Testing of Broadcast Receivers, Radio Manuf.
Assoc. London 1938.
4. Normalisation des essais de récepteurs, Onde électr. 17 (1938)
s. 145—150, 504—509; 18 (1939) s. 234—238, 327—332, 392—397.
5. Moebes: Vorschläge für eine einheitliche Gestaltung von
Mess-wertangaben bei Rundfunkempfängern, Telegr. Fernspr. Techn. 30
(1941) h. 7.
6. Normkommittén för radionomenklatur, SEK tekn. Årsrapp. 1945
s. 23.
Sammanträden se s. XXIX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
