- Project Runeberg -  Teknisk Tidskrift / Årgång 76. 1946 /
1040

(1871-1962)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. 42. 19 oktober 1946 - Fjernvarme, af Niels Christian Geertsen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1040

TEKNISK TIDSKRIFT

Fig. 1. Udførelse af Varmeledningskanal i Köbenhavn.

ved et Kondensationselektricitetsværk vilde gaa
tabt i Kølevandet.

Af Tabel 1 ses det, at man ved
Kraftvarme-produktion kan udnytte indtil ca. 78 % af
Kullenes Varmeindhold. inedens man ved Produktion
af Elektricitet alene kun kan udnytte ca. 23 % og
i bedste Falcl op til 27—30 %. Tabellen er
ud-arbejdet under Forudsætning af gunstige
Drifts-forhold, saaledes at al den Elektricitet, der
pro-duceres i Modtrycksturbinerne, kan afsættes.
Ud-nyttelsen af Brændslet vil i visse Tilfælde blive
noget mindre end anført.

Forudsætningen for, at Kraftvarmeproduktion
er lønnende, er den, at der er tilstrækkeligt Salg
af begge Produkter: Elektricitet og Värme, og
Værket bør have en saadan Beliggenhed, at
Kul-transporten bliver billig, og at
Fjernvarmeledning-erne ikke bliver urimelig länge. Det er angivet, at
Varmesalget per m Hovedledning maa ligge oppe
paa mindst 9 Mill. kcal/Aar, for at det kan være
lønnende. Dette er naturligvis kun en Rettesnor,
og Økonomien maa i hvert enkelt Tilfælde
efter-prøves. Fjernvarme er derför bedst egnet for tæt,
høj Bebyggelse, der ikke ligger urimelig långt fra
Havn, og den har i Almindelighed ingen
Beret-tigelse i spredt, lav Bebyggelse.

Värmen kan distribueres enten som cirkulerende
varmt Vand (indtil ca. 115°C), som cirkulerende
bedt Vand (indtil ca 180°C) under højt Tryk eller
som Damp. I sidste Tilfælde tilbagepumpes
Kondensatet til Værket. Der er ikke særlig stor Forskel
paa Anlægsudgifterne til Ledninger for de nævnte
tre Tilfælde, men normalt er
Varmtvandlednings-svstemet det dyreste og Dampsystemet det
billig-ste for samme Kapacitet. Varmtvandssystemet
giver den bedste Udnyttelse af Brændslet (se
Tabel 1), men da en Del Industrivirksomheder
samt Hospitaler, Hoteller etc. nødvendigvis maa
have Damp til Disposition til Kogning m.v., vil
det ofte være nødvendigt at se bort fra denne
gode Udnyttelse og anvende Hedtvands- eller
Dampfordeling. Ved Hedtvandsanlæg kan det
hede Vand anvendes til at fordampe Vand i en
Evaporator, saaledes at der ad denne Vej kan
produceres Damp til Kogning etc. Ved
Hedtvands-og Dampfordeling maa der i de enkelte
Ejen-domme installeres Varmeomformere, idet Vandet
henholdsvis Dampen ikke kan føres direkte op
i Ejendommenes Centralvarmeanlæg.

Fig. 2. Udforelsesmaaler for
Var-m el ed n ingskanaler.

Fig. 3. Brønd med
Expansions-slanger for Dampledninger.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 15:45:22 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tektid/1946/1052.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free