Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. 42. 19 oktober 1946 - Fjernvarme, af Niels Christian Geertsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12 oktober 1946
1039
Fjernvarme
Civilingeniør Niels Christian Geertsen, Købcnhavn
Den tekniske Udvikling af Bysamfundene er
stedse gaaet i Retning af Koncentration af
Produktionen paa Bekostning af de smaa
Virksom-heder. Eksempelvis kan nævnes Vcindforsyning,
som fra Brønde i de enkelte Ejendomme er
over-gaaet til centraliserede Vandværker, Belysningen,
der fra Petroleumslamper i de enkelte Stuer i en
vis Periode blev koncentreret i Blokcentraler, der
forsynede enkelte Bygningskarréer med
Elektricitet, hvorefter Strømforsyningen senere blev
koncentreret i store Elektricitetsværker, Kogevcirme,
der fra Komfurer i hver Lejlighed, nu produceres
centralt i Gas- eller Elektricitetsværker osv.
Paa Opvarmningsomraadet er der siden
Aar-hundredskiftet i stedse større Udstrækning
instal-leret Centralvärme i vore Huse i Stedet for
Kakkel-ovne, og denne Udvikling synes at ville medføre,
at der efterhaanden vil blive installeret
Centralvärme og Varmtvandsforsyning i de fleste større
Bygninger. Det er naturligt, at Udviklingen paa
Opvarmningsomraadet månge Steder er fortsat i
retning af Koncentrering, saaledes at
Opvarmning-en sker fra store Centraler, der forsyner hele
By-kvarterer. Disse Centraler kan enten være rene
Varmeværker, hvor Värmen produceres i store
Kedelanlæg udelukkende med Varmesalg for Øje,
Föredrag vid 3:c Nordiska Ingenjörsmötet den 27 maj 1946.
DK 621.311.22 : 697.34
eller Kraftvarmeværker, hvor Formaalet er at
producere elektrisk Energi og Värme i Förening.
Det første Varmeværk blev bygget i USA i 1877.
Det var et rent Varmeværk. Senere er der bygget
månge og store Værker i USA, og det er ligeledes
fortrinsvis rene Varmeværker. I Europa blev der
efter 1920 bygget en Række mellemstore Værker
i Tyskland, men her var det fortrinsvis
Kraftvarmeværker. I Danmark blev der efter
Aar-hundredskiftet bygget enkelte smaa
Kraftvarmeværker, f.Eks. paa Sindsygehospitalet Set. Hans.
Omkring 1925 oprettedes Københavns
Varmeværker som rene Varmeværker, men man er her
senere tildels gaaet over til
Kraftvarmeproduk-tion. Lidt senere blev der bygget et
Kraftvarme-værk i Aarhus og derefter fulgte en Række af
Danmarks Byer. I Rusland er der saavidt vides
bygget adskillige tildels meget store
Kraftvarmeværker.
Kraftvarmeværker
Baggrunden for at bygge Kraftvarmeværker er
den, at man kan udnytte Kullenes Varmeindhold
långt bedre i et Kraftvarmeværk end ved at bygge
Elektricitetsværker for sig og Varmeværker eller
Kedelanlæg i de enkelte Ejendomme for sig. Det
man kaloriemæssigt opnaar ved et
Kraftvarmeværk er, at man her sælger den Spildevarme, som
Tabel 1. Sammenligning mellem Levering af Elektricitet og Värme fra Kraft-Varmeværker og ved Levering af samme
Mængde Elektricitet og Värme fra rene Elektricitetsværker og lokale Centralvarmekedelanlceg.
Kedeltryk og Temperatur
25 at — 400° 50 at — 475°
Dampens Tryk ved Udgang fra Turbinen, at a
It 1 0,05 11 1 0,05
Elektricitets- og Varmeproduktion af 1 kg Kul (6 000 kcal)
med Kedelvirkningsgrad 80 % og god Belastning
Elektricitetsproduktion .............................. kWh 0,32 0,93 1,47 0,55 1,08 1,64
Varmeproduktion ................................... kcal 4 410 3 850 0 4 200 3 720 0
Udnyttelsen af Kullenes Varmeenergi.................. % 78 78 21 78 78 23
Kulforbrug ved Produktion af den tilsvarende
Elektricitets-mængde i et rent Elektricitetsværk og den tilsvarende
Värme-mængde i et almindeligt Centralvarmeanlæg med kulfyrede
Kedler og 60 % Kedelvirkningsgrad i Centralvarmeanlægget
Kulforbrug til Elektricitetsproduktion ................ kg 0,22 0,63 1,00 0,34 0,66 1,00
til Centralvarmeanlæg .................... kg 1,08 0,94 0,00 1,03 0,91 0,00
ialt ...•.................................. kg 1,30 1,57 1,00 1,37 1,57 1,00
Kulbesparelse ved kombineret Drift .................. % 23 36 — 27 36 —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
