Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. 45. 10 december 1949 - Erhvervsvirksomhedernes goodwill-problemer, af Max Kjær Hansen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10 december 19W
929
Erhvervsvirksomhedernes goodwill-problemer
Professor Max Kjær Hansen, København
Det vil være naturligt først at fastslå, hvad det
er for et begreb, vi beskæftiger os med, og kort
gøre op, hvad goodwill er. Nu er det beklageligt,
at der ikke findes et dansk (eller svensk) ord
for begrebet. Udtryk som velvilje klinger ikke
naturligt. Goodwill hører ikke specielt hjemme i
salget eller erhvervslivet. Det er et
samfunds-mæssigt problem, som altid vil give sig udtryk
i en stemning, der råder mellem mennesker. Hvis
en person skal virke, hvis et firma eller et
politisk parti skal vinde fremgang, er den opfattelse,
som andre mennesker har af partiet, af firmaet
eller af personen, af afgørende betydning. Denne
opfattelse kan variere fra den sorteste badwill,
det vil sige fra den mest ubehagelige, ildesindede
stemning, til en virkelig venlig indstilling.
Hvor-dan denne opfattelse eller stemning nu end er, er
det den, der betegnes som goodwill.
Det kan synes ejendommeligt at placere dette
almene, sociologiske problem i förbindelse med
salg og reklame, sådan som det er sket i den
sidste menneskealder. Det har nok sin förklaring
i, at den omtalte stemning er af væsentlig
betydning i virksomhedernes konkurrence og for
deres forhold til omverdenen. Det normale vil
vel være, at der konkurreres på våren selv, det
vil sige på at gøre den så god som mulig.
Virk-somheden med den bedste vare til den billigste
pris skulle være den, der fik publikums
bevågen-hed. Sådan var det i gamle dage, og sådan vil
det formentlig blive igen.
Industrialiseringen medførte imidlertid, at
va-ren og produktionen blev løsrevet fra
forbindel-sen med forbrugerne. Det var lettere at skabe
til-fredshed med en vare, da skomageren syede en
sko efter foden, end i dag, da en fabrik sætter
en masseproduktion i gang baseret på en række
numre. Dette var industrialiseringens første
resultat, og reklamen fik den opgave at overbevise
publikum om, at det havde brug for de
masse-producerede varer. Man forsøgte at tilpasse
men-nesket til våren. Dette har dog vist sig
vanske-ligt, og det bliver, så vidt jeg kan skønne,
vanskeligere og vanskeligere. Jeg mener også,
det er en uheldig udvikling, og tror, at vi i den
kommende tid vil opleve en ny konkurrence,
hvor det igen kommer til at dreje sig om teknisk
Föredrag i Dansk Reklame-Forenings kurs
"Erhvervsvirksomhedernes goodwill-problemer" den 27 oktober 1949.
658.8.013
kvalitet. Det möderne samfund vil næppe i
læng-den slå sig til tåls med de fra et
forbrugersyns-punkt ikke helt tilfredsstillende varer, der
frem-stilles.
Ved siden af den tekniske kvalitet kommer
også virksomhedernes tilpasning til og vurdering
inden for samfundet — goodwilPen — til at
spille en rolle i konkurrencen.
Goodwill og reklame
Før dette undersøges nærmere, vil jeg forsøge
at placere goodwill og reklame i forhold til
hin-anden. Det forekommer mig, at de to ting
almin-deligvis blandes sammen på en særdeles uheldig
måde. Man regner nemlig ofte med, at goodwill
er noget, der kan skabes verbalt. At det er en
opgave, der kan överlades til reklamefolk. Når
amerikanske film i visse perioder bliver
an-grebet stærkt på grund af rygter om og billeder
af skuespillerne i tvivlsomme situationer, så har
det ofte medført en reaktion fra
filmspublikum-mets side. Hvad gør da filmsselskaberne? De
for-søger at skabe goodwill. Det sker ved at ansætte
en stor stab med det job at bortforklare de
uheldige forhold. På den måde, tror månge,
goodwill bliver til. Public relations-afdelingerne
i U.S.A. er i høj grad reklameafdelinger, hvorfra
man blot fortæller folk, at den opfattelse i
kedelig retning, de har af en virksomhed, er
forkert. Det minder lidt om den gammeldags
reklame, der overroste tingene og løj, så det
dundrede. Dette går ikke mere, ikke engång
inden for reklamen.
Hvis man vil drive goodwill-politik, må man
gøre sig klart, at goodwill og reklame
intetsom-helst har med hinanden at gøre. Goodwill er
udtryk for en holdning, en opfattelse, en tilstand,
og goodwillpolitik går ud på at ændre denne
tilstand. Hvis en virksomhed arbejder sådan, at
der opstår mistillid hos forbrugerne eller blandt
medarbejderne, hjælper det næppe, i alle
til-fælde ikke ret længe, at engagere de bedste
reklamefolk til at fortælle om frit opfundne,
vidunderlige forhold i virksomheden. Der er kun
een ting, der hjælper. Det er at ændre det, der
er uheldigt. Det bør slås fast, at den förbindelse,
som amerikanerne i første række har skabt
mellem public relations og reklame, efter min
bedste overbevisning er forkert. Hvis en virksomhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
