Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. 45. 10 december 1949 - Erhvervsvirksomhedernes goodwill-problemer, af Max Kjær Hansen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
930
TEKNISK TIDSKRIFT
har et goodwill-problem, drejer det sig om
gen-nem handlinger at gennemføre positive
forbed-ringer. Det er ikke et problem, der alene opstår
for den virksomhed, der af en eller anden grund
er ilde anskrevet. Hvor godt en virksomhed end
er anset, vil den altid kunne blive bedre anset.
Det er farligt at leve på igår, idet det altid inden
for erhvervslivet er sådan, at kunderne praktisk
skal erobres hver dag. Der findes virksomheder,
som mener: For os er der ingen grund til at føre
goodwill-politik, for vi har jo al den anseelse,
der er brug for. Hvad anseelse er, er det svært
at fastlægge. Den svinger blandt andet i
over-ensstemmelse med skiftende sociale tilstande.
Der er imidlertid to forhold, som altid kommer
i første række: placeringen i samfundet og
placeringen over for medarbejderne.
En virksomheds ledelse kan ikke selv sidde og
dekretere, at dette eller hint er rigtigt. Det rigtige
bestemmes af den øjeblikkelige opfattelse uden
for bedriften. Der har i løbet af den sidste
men-neskealder fundet en social udvikling sted, i
overensstemmelse med hvilken mennesket bliver
vurderet på en ny måde. Samtidig stilles der fra
forbrugernes side andre krav til producenterne,
end at de leverer en anvendelig vare. Det går ikke
mere at betragte forbrugerne som folk, der bare
skal betale. Det er heller ikke nok i højtidelige
søndagstaler at hævde bedriftens
sainfundsmæs-sige funktion. Udformningen og tilrettelæggelsen
af virksomhedens tilpasning til vor tids
sam-fundsforhold — ikke i ord, men i gerning — er
noget, der kræves, og det er goodwill-arbejde.
En sådan tilpasningsproces, som må være
løben-de, stiller den möderne bedrift over for store
problemer, men samtidig over for en bred og
frugtbar arbejdsmark.
Det tidligere fremførte 0111 reklame og goodwill
betyder naturligvis ikke, at goodwill ikke kan
anvendes i reklamearbejdet. Det kan den ganske
givet. Men så er det reklame! Hvis en
virksomhed nedsætter sin pris, er det klart, at den
med-deler offentligheden dette. Foranstaltningen er
imidlertid ikke reklame. Den er prispolitik.
Ingen er i tvivl om, at gennemførelsen af en
pris-nedsættelse eller af en kvalitetsforbedring skal
benyttes af reklameafdelingen. På samme måde
er det med goodwill. Det er imidlertid ikke
goodwill-arbejde at lave afdelinger, hvor man blander
det reelle og det verbale sammen. Det er en
amerikanisme, der bør advares imod. Ændrer
man sine forhold, sådan at de tilpasses den
gæl-dende opfattelse, skal offentligheden have det
at vide. Det er en klar reklameopgave, nøjagtig
sideløbende med alle de andre opgaver,
reklameafdelingen har.
Public relations-opgaverne
Hvis man vil undersøge, på hvilke specielle
felter goodwill-problemerne ligger, så præsen-
terer de sig væsentligt i to hovedgrupper. De gør
sig gældende udadtil, og de optræder indadtil.
Det drejer sig om de to goodwill-områder: public
relations og personal relations. Det første er en
politik for at tilpasse bedriften till de ydre
kredse, den har interesse for, og det andet er
et arbejde på at tilpasse virksomheden til de
indre kredse, det vil sige til arbejdere og
funk-tionærer, som beskæftiges i bedriften. De to
former for goodwill er væsensforskellige og må
be-handles hver for sig.
Ser man først på goodwill-arbejdet udadtil —■
det der med et amerikansk udtryk kaldes public
relations — omfätter det forholdet til samfundet,
til kunderne og til forbrugerne. Der kan også
tages andre grupper med, f.eks. forholdet til
aktionærer og til leverandører. To hovedgrupper
skyder sig i forgrunden, neinlig samfundet og
forbrugerne. Forholdet over for aktionærerne,
der næsten altid nævnes, har efter min mening
ringe betydning i Norden. Det er et
amerikansk problem, også delvis et engelsk, fordi
aktieselskabsformen i disse lande er så udbredt,
at aktier er hvermands eje. Hvis en virksomhed
har 100.000 aktionærer, *er det vigtigt at holde
förbindelse med dem., 1 Danmark, hvor der kun
er få aktionærer i de fleste aktieselskaber,
eksi-sterer dette problem næppe som en public
re-lations-opgave. Det skal fremhæves, at når
spørgsmålet om goodwill over for samfundet er
blevet betydningsfuldt, så hænger det sammen
med den almindelige økonomiske og sociale
udvikling. Og når public relations-problemet er
skudt stærkt i forgrunden i U.S.A., skyldes det,
at der er opstået en vis misfornøjelse med og
tvivl om fordelene ved det kapitalistiske system.
Dette må ses i øjnene, når public relations
dis-kuteres. Enten man mener, vurderingen er rigtig
eller forkert, må det erkendes, at der i den sidste
menneskealder er vokset en stemning frem, der
lægger en større vægt på manglerne end på
fordelene ved det kapitalistiske system. Jeg tror, at
man i U.S.A. i nogen grad har reageret mindre
velovervejet over for dette forhold. Man har
engageret dygtige journalister og skribenter til
at føre en formel diskussion. Det har man ofret
månge penge og kræfter på.
Vi kender det også i de vesteuropæiske lande
efter krigen, hvor erhvervene månge steder har
samlet millionbeløb, der benyttes til propaganda
for frit erhvervsliv. Dette oppfattes ofte som
public relations-arbejde. Jeg er imidlertid ikke
sikker på, pengene altid gives rigtigt ud, da jeg
ikke mener, at man ud i det blå kan drive
reklame som public relations. Jeg tror derimod på
videnskabelige undersøgelser, der klarlægger de
omdiskuterede forhold, og på, at man ændrer
visse af de fejl, som de fleste erkender. Jeg er
med årene blevet mere og mere liberalistisk
ind-stillet, og tror personlig på det frie erhvervsliv,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
