Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. 36. 6 oktober 1951 - Koaksialkabelanlægget Danmark—Holland, av Niels Erik Holmblad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IS oktober 1951
795
kredsløbene, medens man ved den anden
driftsform ville få en totalafbrydelse.
Af fig. 2 fremgår princippet for de undersøiske
forstærkere, der er ejendommelige derved, at
begge taleretninger forstærkes af en og samme
forstærker, hvilket er muligt ved den særlige
to-båndsdrift, der adskiller taleretningerne ved
filtre. Forstærkerne strømfødes ved jævnstrøm
over kablet som antydet på tegningen.
Fig. 2 viser endvidere det projekterede
niveau-diagram for förbindelsen, tegnet for den højeste
og den laveste frekvens i hvert frekvensbånd.
Det ses, at det lavest forekommende niveau er
— 74 db ved Røniø for det lave frekvensbånd,
medens det er —66 db for det høje
frekvensbånd ved Oostmahorn og ved de undersøiske
forstærkere. Det højeste sendeniveau er -(-30 db ved
en udgangseffekt på forstærkeren af ca. 100 W.
Den maksimale forstærkning af de undersøiske
forstærkere er ca. 62 db, således at den største
dæmpning, der kan overvindes ved den højeste
frekvens (352 kHz), er 30 + 66 + 2 X 62 =
220 db. (Uden forstærkere ville den i
Oostmahorn modtagne effekt kun være 10"22 gange den
fra Røinø udsendte ved 352 kHz.)
Niveaudiagrammet for de øvrige frekvenser
bliver herefter, som vist på tegningen, afhængigt
af kablets og forstærkernes
frekvenskarakteristik. Det vil bemærkes, at forstærkerafstandene
ikke er ens i de tre forstærkerfelter, fordi man
ikke kan tillade det store udgangsniveau på -f- 30
db ved de undersøiske forstærkere, men kun ved
kystforstærkerstationen, hvor man har så stor
effekt til rådighed.
På terminalstationerne i Leeuwarden og på
Rømø flyttes frekvensbåndene ved en
gruppe-modulation hen til den normale placering, som
benyttes på landkablernes flerkanals- eller
koak-sialsystemer.
Søkablernes udførelse
Søkablet, fig. 3, karakteriseres normalt ved
diameteren over isolationen, her 23,7 mm
(0,935"). Det er hermed den sværeste
massivt-isolerede koaksialkabeltype hidtil fremstillet.
Inderlederen består af sy v kobbertråde 1,95 mm,
omkring hvilke der er foldet et enkelt
kobber-bånd ined kanterne parallelt med aksen, hvilket
giver den glatte cylindriske overflade, som er
nødvendig for effektiv transmission ved høje
frekvenser.
Isolationsmaterialet er Telcothene, et
plastic-stof, hvis grundbestanddel er polyæthylen, et
polymerisationsprodukt af æthylen. Telcothene
er særlig udviklet for søkabelisolation, til hvilket
formål det har udmærkede mekaniske og
elektriske egenskaber. De elektriske egenskaber er:
Dielektricitetskonstant: 2,3 ved alle frekvenser
Effektfaktor (eos jp): 0,0004ved alle frekvenser
Specifik modstand: 10" ß/cm
Fig. 3. Kabelprofil og kabelprøve af søkabel
Danmark-Holland.
Man bemærker den overordentlig ringe
effektfaktor, som i förbindelse med den relativt lave
dielektricitetskonstant betinger, at
isolationsstof-fet har meget små tab ved høje frekvenser
(af-ledningen G æ co C-cos^). Fremkomsten af
disse nye plasticstoffer baseret på polyæthylen
(eller polystyrol) har derför i høj grad fremmet
mulighederne for at kunne gennemføre et større
antal telefonkredsløb på länge søkabler, hvilket
nænnere vil fremgå af dæmpningskurverne,
fig. 4.
Disse viser dæmpningen for forskellige typer
koaksialkabler. Kurven d gælder for de
dansk-hollandske søkabler med 23,7 mm diameter. Kurve
b viser dæmpningen for tilsvarende
Telcothene-isoleret koaksialkabel med diameteren formind-
Fig. 4. Dcempningskurver for forskellige typer
koaksialkabel; a. paragutta-kabel (15,7 mm), b. massivt
Polythene-kabel (15,7 mm), c. Polythene-skive-kabel (15,7 mm), d.
massivt Polythene-kabel (23,7 mm), e.
Polythene-spiral-kabel (43,2 mm).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
