- Project Runeberg -  Teknisk Tidskrift / Årgång 81. 1951 /
798

(1871-1962)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. 36. 6 oktober 1951 - Koaksialkabelanlægget Danmark—Holland, av Niels Erik Holmblad

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

798

TEKNISK TIDSKRIFT

Fig. 9. Princip for strømforsyning og
kontrolmåling ved undersøiske
for-stærkere Danmark—Holland.

0,445 A gennem centerlederen i koaksialkablet.
Modstanden R i glødestrømskredsløbet giver et
spændingsfald, der udgør anodespændingen;
hele spændingsfaldet gennem forstærkeren er ca.
220 V. Kondensatoren C gennemkobler et
lav-frekvent talekredsløb til tjenestebrug på
koaksialkablet, således at der kan tales på kablet
mel-lem kyststationerne uden om forstærkerne.

En forstærker, der skal kunne fungere på havets
bund liden tilsvn i årevis, må naturligvis udføres
med den størst mulige omhu. Alle de indgående
komponenter må udvælges med størst mulig
hen-syntagen til lang levetid. Dette gælder i særlig
grad forstærkerrørene; disse prøves forinden
indsætning i forstærkeren gennem en brændetid
på ca. 500 h, og under denne prøvetid
kontrol-leres meget nøje, om glødestrøm, anodestrøm,
gitterstrøm etc. forholder sig helt normal; i
be-kræftende fald kan man med betydelig
sikker-hed slutte, at røret vil have en lang levetid. Nogen
garanti for dennes længde er ikke givet, men
hid-tidige erfaringer fra andre lignende forstærkere
går ud på, at øvrige komponenter som spoler
og kondensatorer er fuldt så sårbare som
rø-rene.

For at måle forstærkningsgraden indtil
udgang-en af en af forstærkerne, f.eks. den som "type A"
angivne, fig. 9, udsendes fra. Leeuwarden en
tone ined frekvensen 160 kHz. På Rømø-siden af
den pågældende forstærker findes et netværk,
som optager tonen og ved et ulineært element
fordobler frekvensen og sender denne tilbage til
Leeuwarden gennem forstærkeren. I Leeuwarden
frafiltreres den indkommende tone fra den
ud-gående, idet den dobbelte frekvens ligger i det
høje frekvensbånd for retningen
Danmark—Holland. På denne måde kan forstærkningen
åben-bart måles til det angivne punkt efter forstærker
A. På tilsvarende måde kan ved frekvensen 168
kHz måles til udgangen af B, og da Oostmahorn

er en ubemandet station, har man ligeledes sørget
for mulighed for at måle til denne forstærker
med frekvensen 152 kHz.

Det bemærkes, at frekvenserne 152, 160 og 168
kHz som enhver frekvens i det transmitterede
bånd, der er et multiplum af 4, er en
bærefre-kvens i flerkanaludstyret og som sådan ikke
udsendes på linien i förbindelse med de normale
telefonkredsløb. Da frekvensfordoblerne er
for-synet med meget snævre båndfiltre, er de kun
virksomme överför netop de tilsigtede
frekvenser, således at der ikke forekommer
frekvens-fordobling af talefrekvenser, hvilket naturligvis
ikke ville kunne tolereres.

Lineariteten af de enkelte forstærkere kan
prøves f.eks. for forstærkere af type A ved at sende
frekvensen 160 kHz fra Leeuwarden og 236 kHz
fra Rømø. Idet type B forstærkeren har et
bånd-stopfilter for 160 kHz, blandes de to frekvenser
kun i type A-forstærkeren (i Oostmahorn er der
adskilte forstærkere for 160 og 236 kHz). I
Leeuwarden måles gennem et særligt filter niveauet
af frekvensen 312 kHz, der fremkommer som
modulationsproduktet af 3. orden: 2 X 236 —
160 = 312 kHz, hvilket tages som mål for den
ulineære forvrængning. På tilsvarende måde
måles type ß-forstærkeren ved frekvenserne 168 og
240 kHz, der også giver 312 kHz som
modula-tionsprodukt af 3. orden (2 X 240 — 168=312).

Spændingskilden er i Oostmahorn
akkumulator-batterier på 244 V, på Rømø regulerbare
ensret-tere på 278 V.

Det er forudsat, at antallet af undersøiske
forstærkere senere skal kunne forøges til fem eller
seks, og kablerne kan tåle spændinger på indtil
1 500 V mod jord. Forsøg med indbygning af
sådant større antal forstærkere i bestående
kab-ler er igång i engelsk-hollandske kabler, således
at man inden længe kan vente at have erfaringer
liermed. Antallet af kredsløb på kablerne med 5

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 15:49:31 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tektid/1951/0814.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free