Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. 43. 24 november 1951 - Rationaliseringen af dansk boligbyggeri, af P E Malmstrøm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24 november 1951
1005
Rationaliseringen af dansk boligbyggeri
Civilingeniör P E Malmström, Köbenhavn
Byggeindustrien er den industri, der er længst
tilbage i teknik og arbejdsmetoder. Selv det
danske landbrug er i gang med mekaniseringen, og
samfundet stiller derför nu sine krav til
byggeindustrien som den sidste om også at
rationali-sere produktionen. Vi er i Danmark — som af
så meget andet — stolte över vor boligstandard,
lejlighedens størrelse og udstyr, og ønsker stadig
at forbedre denne. Men det kræves, at vi
produ-cerer boligen med dens høje standard til en lavere
pris.
Naturligtvis er dette muligt. Det gøres allerede i
andre lande. Vi har navnlig efter krigen også i
Danmark set eksempler på nye byggesystemer,
der uden at forringe huset anvender mindre
mængde materiale og færre antal arbejdstimer,
end der anvendes ved huse opført efter de
traditionelle metoder. Fælles for alle disse systemer
— gode som dårlige — har været, at de totalt
har brudt med traditionen. Dette har haft to
væ-sentlige ulemper:
anvendelsen af den gennem traditionen
opdrag-ne arbejdskraft har mødt vanskeligheder og har
betydet fordyrelser gennem forøget arbejdsløn;
samvirket mellem det nye "system", herunder
dettes materiale og monteringsteknik, og de
traditionelle materialer og den traditionelle
arbejds-teknik har givet uforudsete store vanskeligheder
og har derigennem medført fordyrelser i forhold
til gammel byggemåde.
Der er imidlertid ingen tvivl om, at flere af de
nye systemer efter anvendelse i en årrække ville
betyde en billiggørelse. En forudsætning herfor er
dog for manges vedkommende, at en væsentlig del
af det samlede byggeri udføres efter netop det
system. Det er et stort krav, og få systemer byder på
så store variationsmuligheder, at de kan
konkur-rere med huse opført efter traditionelle metoder i
de sidste 500 år — og det er jo
bedønnnelses-grundlaget.
Således var problemstillingen, da Dansk
In-geniørforening begyndte arbejdet i et udvalg for
byggeriets rationalisering og industrialisering.
Vi fik tilslutning i dette arbejde fra såvel
arki-tektorganisationerne som fra håndværkere og
entreprenører, fordi vort arbejdsprogram og mål
65.011 : 69(489)
var tilstrækkeligt realitetsbetonet. Vi ville ikke
skabe noget nyt, der brød med traditionen, men
på baggrund af ovennævnte kendsgerninger ville
vi igangsætte en undersøgelse af, hvorledes og
ved hvilke midler byggeindustrien som helhed
ved tillempning af traditionen kunne omstilles
fra håndværk til industri.
Det gjaldt derför i første omgång at forenkle
arbejdet. En forenkning såvel gennem
projektering som på arbejdsplads var grundlaget i de
første drøftelser. Alle ikke synlige afvigelser
måtte undgås ved projekteringen, og
præference-mål i højde og plan findes. På arbejdspladsen
måtte fagene samarbejde —- eventuelt under
fælles ledelse — af hensyn til fælles benyttelse af
eksisterende mekaniske hjælpemidler,
indførel-sen af nye og af hensyn til byggeriets
arbejds-rytme i det hele taget.
Det, vi i dag lægger hovedvægten på i
rationaliseringen, er de forberedende skridt. Man kan
derför i flere tilfælde hellere end om
rationaliseringen tale om förenklingen af boligbyggeriet.
Det er spørgsmålet om den rette og mest
ekonomiske udnyttelse af materialer i traditionelt
boligbyggeri. Det er lettelser i det menneskelige
arbejde, anvendelse af faglærte (hvorpå der er
mangel) på mere ansvarsfulde områder, men
anvendelse af ufaglærte eventuelt med assistance
af maskiner, hvor dette er muligt.
Jeg skal i det følgende omtale, hvor långt man
i dag efter V/2 års arbejde er kommet med
rationaliseringen af det danske byggeri.
Fäste højder
Et grundsynspunkt var som nævnt
fastlæggel-sen af visse præferencemål. Da de vandrette og
lodrette mål i en bygning er helt uafhængige af
hinanden, begyndte man med det nemmeste,
nemlig højdemålene.
T selve den rå bygning forekommer i
hoved-sagen for hver etage følgende højdemål:
etage-højden, brystningshøjder, vindueshøjder,
dør-højde. Disse mål er i almindelighed lagt
nogen-lunde fast ved byggelovsbestemmelser og
praktiske hensyn, så de allerede uden
forenklings-hensyn fålder i ret snævre grupper. Når der over-
Föredrag vid NIM 4 i Helsingfors den 12 juni 1951.
Fig. 1. Fäste etagehøjder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
