Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. 5. 31 januari 1956 - Reaktorkontrol, av Robert Vestergaard
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
98 , TEKNISK TIDSKRIFT
Reaktorkontrol
Civilingeniör Robert Vestergciard, Stockholm
620.039.4
Med atomenergiens nyttiggørelse stilles
maale-og kontrolteknikken överför et stort og i månge
henseender nyt arbejdsomraade. Eftersom de
fleste reaktorer i følge sin natur ikke kan
ar-bejde overhovedet uden anvendelse af ydre
kon-trolmidler, bliver maale- og kontrolmetodernes
udvikling indenfor dette, i industriel henseende,
nye omraade, en vigtig del af reaktorteknologien.
Man bør imidlertid notere sig, at den erfaring,
som til dato foreligger, udelukkende refererer til
experimentanlæg, af hvilke den største part ikke
er indrettet for kraftproduktion.
Det kan være svært at paapege nogen enkelt
egenskab, der sætter reaktoranlæg som
kontrol-objekt i særklasse. Men om nogen, er det maaske
den, at der her findes en usædvanlig stor rnængde
forskelligartede og nye sikkerhedsproblemer i
förbindelse med driften af anlægget. Disse er
desuden saa intimt sammenknyttede med
rutine-operationerne, at saa godt som hver eneste
saa-dan, som komplement har et sikkerhedsproblem.
Dette medfører, at det i reaktoranlæg er
naturligt at som en sammenhængende helhed betragte
det samlede system af maaleapparatur og
regu-lerings- og sikkerhedsanordninger, som behøves
for at rutinemæssigt drive anlægget i alle
situationer, der forekommer som følge af det
fore-skrevne program.
Kinetikkens betydning
Staar man överför opgaven at konstruere et
kontrolsystem, maa man først undersøge
kon-trolobjektets kinetiske egenskaber. I förbindelse
med reaktorer menes herined beskrivningen af,
hvorledes neutrontætheden, temperaturen og de
ved kløvningsprocessen frembragte giftstoffers
koncentration i selve reaktoren varierer i tiden,
naar reaktorsystemet udsættes for ydre
paavirk-ninger. Disse er i en kraftproducerende reaktor
manøvreindgrebene for reaktivitetens regulering
samt tilbagevirkningen paa systemet af den ydre
termiske belastning.
Den ene af reaktorkontrollens hovedopgaver:
stabilisering eller programstyring af en variabel,
saasom temperaturen eller trykket i et vist
punkt af konsumentnetværket, medfører, som i
andre tekniske sammenhæng, anvendelse af
luk-kede stabiliseringskredse. Hermed aktualiseres
stabilitetsproblemet samt problemet at bibringe
hele reaktorsystemet en vis
belastningskarakteristik og et vist ønskværdigt
transientkarakteri-stik. Især i reaktorer med ringe inherent
regu-leringsevne er det vigtigt at undgaa store
over-sving ved pludselige effektændringer paa grund
af reaktorens specielle ulinearitet. Denne
medfører at selv kortvarige, store amplituder i
over-skudsreaktiviteten (> +j3) kan blive farlige for
reaktoren (Tekn. T. 1956 s. 69). Løsningen af
disse problemer forudsætter først og fremmest
kendskab til reaktorens frekvenskarakteristik
gældende for differentielle variationer af
reak-tiviteten omkring 1,0.
Den anden hovedopgave: at automatiskt
for-hindre at der nogensinde, f.eks. ved fejlagtig
manøvrering, opstaar temperaturer i reaktoren,
som kan være farlige for dennes
konstruktions-materiale, nødvendiggør først og fremmest
kendskab til reaktoreffektens tidsvariation ved store,
hastigt indførte og eensidige ændringer af
reak-tiviteten.
Det er umuligt at her gaa ind paa disse
kom-plicerede fænomener1. Det kinetiske problem
om-fatter nemlig tidsvariationerne for hele
reaktorsystemet inclusive de termiske kredse. Dette
beror paa, at reaktiviteten, som er bestemmende
for neutrontæthedens og dermed
energiudvik-lingens tidsvariation, i sin tur afhænger af
giftkoncentrationen og temperaturerne i brændselet
og moderatoren. Giftkoncentrationen afhænger
sluttelig paa en yderst kompliceret maade af
neutrontætheden; og temperaturen naturligtvis
af den termiske belastning2. Baade
förgiftningens og temperaturens kinetik afhænger givetvis
i højeste grad af reaktorens type.
Forgiftningskinetikken har speciel betydning
ved driftsstop af en langsom reaktor. Stråks
efter et driftsstop begynder giftkoncentrationen
at øge kraftigt, passerer efter nogle timer en
abnormt stor maximalværdi og dør siden betydeligt
langsommere bort. Om man venter for længe
med at starte paanv, kan dette, om reaktorens
indbyggede overskudsreaktivitet er for lille,
med-føre, at man bliver tvungen at vente mer end
1 døgn1.
Reaktivitetskontrollen
For at kontrollere en reaktor maa man kunne
variere neutronintensiteten og dermed energi-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
