Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. 5. 31 januari 1956 - Reaktorkontrol, av Robert Vestergaard
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
102
, TEKNISK TIDSKRIFT
reaktorsystemets temperaturkinetik her er
ud-slaggivende. Temperaturautomaten kan meget
vel byde paa stabilitets- og transientproblemer7,
i hvilket fald de ydre kontrolelementer bekvemt
muliggør korrektion. Som det fremgaar af den
kinetiske reaktorteori, har reaktoren selv
inte-grerende egenskaber i kontrolteknisk betydning.
Følgelig stabiliseres temperaturen med
langtids-f ej len 0. Men det er aabenbart, at de
uundgaa-elige faseefterslæbninger i
temperaturvariationen og dens opmaaling kan foraarsage
ustabili-tet, hvilket nødvendiggør frekvensafhængig
fasekorrektion.
I fig. 1 er antydet en metode, som ofte vil være
brugbar. Den først omtalte nucleære
kontrol-kreds er, naar man kører reaktoren med
automatisk stabilisering af udgangstemperaturen,
sluttet via et korrektionsnetværk, antydet som
en kondensator af passende størrelse. Ret
til-passet, fungerer maalekanalen for
neutrontæt-hed kombineret med dette netværk som
differen-tierende element for reaktoreffekten.
Den tredie kanal 3 bestaar af et specielt
maale-apparatur til brug ved start af reaktoren, hvilket
er et specielt besværligt problem. Grunden hertil
er, at man starter udfra en stor, negativ, men
som regel ukendt overskudsreaktivitet, og en
yderst lav effekt i reaktoren (10"4—10-6 X
normal effekt), hvilket gør maalingen besværlig.
Sikkerhedssynspunkter tåler da for
automatisering.
Apparaturet omfatter et jonisationskammer
JK2, en logaritmisk jævnstrømsforstærker A2 og
en differentiator med maximalværdiindicering
Max 2. I den derpaa følgende programenhed for
starten kombineres signalerne fra kanal 1 med
startkanalens 3, saaledes at kontrolstavenes
hastighed udad, V, ved opkøring f.eks. er givet ved
V = C — An — B — — —
n dt
hvor A, B og C er positive konstanter, n
neutron-tætheden i reaktoren og t tiden. En automatisk
start af selve reaktoren bør kunne gennemføres
paa nogle faa minutter, hvorfor en reaktor er en
fordelagtig varmekilde, naar det gælder at
hurtigt faa effekten op til fuld styrke.
Operationskoordinering
og automatisk sikkerhed
Enheden OK, fig. 1, har en særdeles vigtig
funktion i anlæggets kontrolsystem. I praksis bestaar
enheden af et stort centralt koblingsfelt,
gen-nem hvilket alle vigtige manøvreledninger
pas-serer, og hvorfra forbindelserne til kontrolbordet
udgaar. Detaillerne afhænger naturligtvis i
hø-jeste grad af anlæggets princip og
operations-skema; men i almindelig formulering er dens
funktion først og fremmest følgende:
Den tilvejebringer automatiskt anticoincidens
mellem reaktoroperationer, som af hensyn til
anlæggets sikkerhed skal være "gensidig
udeluk-kende", og coincidens mellem
reaktoroperationer, som med samme hensyntagen, skal foregaa
samtidigt.
Den er förbundet med et signaleringspanel og
eventuelle andre alarmanordninger, som melder
hvilke operationer, der er i gang henholdsvis
hvilke fejl, som begaas.
Om visse for anlæggets sikkerhed farlige
hæn-delser indtræffer, registreres de i O/T-enheden,
og denne udløser sikkerhedsdrevet D2, som
förbliver udløst, saa længe fejlen bestaar.
Al registrering af operationer eller hændelser
af stor vigtighed bør naturligtvis ske paa positiv
maade: To forskellige signaler for at vise, at en
vis operation er i gang henholdsvis stoppet, og
ikke bare bortfald af signal.
I fig. 1 er antydet nogle af de vigtigste og i
månge andre reaktorer eksisterende aarsager til
automatisk standsning af reaktoren. Reaktoren
skal stoppes, og maa ikke kunne startes, om
mo-nitoren for radioaktivitet i varmevexleren viser
abnormt høj straalingsintensitet, eller om
monitorapparaturet fjernes fra pladsen eller
stoppes.
Paa analog maade gives signal til standsning
fra:
temperaturmaaleren, som ved hjælp af
termo-elementer maaler temperaturen i nogle
brænd-selskanaler i reaktorkernen;
maaleapparaturet for neutrontætheden i
reaktoren 3 Kl, Al;
maaleapparaturet for "reaktorperioden", — — ?
n dt ’
JK2, A 2.
Endelig skal reaktoren stoppes, om
cirkulationspumpens energiforsyning svigter.
Ved alt dette maa hensyn imidlertid tages til,
at de fleste af de maaleapparaturer, som
anven-des for opmaaling og maximalværdiindicering af
radioaktivitet, neutrontæthed osv.; er temmelig
komplicerede og følgelig har en forholdsvis høj
total sammenbrudsfrekvens. Dette medfører for
det første en risiko for et antal unødvendige
af-brud i driften, for saa vidt som afbrydelserne
bare skyldes apparaturfejl; men for det andet en
risiko for at D2 ikke udløses, naar det virkelig
er nødvendigt.
I saa fald maa man ubetinget flerdoble
vedkom-mende apparaturagregat i proportion til dets
komplexitet og i systemhenseende sammenkoble
agregaterne paa en saadan maade, at man kan
mildne de ovenstaaende fire krav til f.eks.
følgende: reaktoren skal stoppes og maa ikke
kunne startes, om to apparaturagregater af tre viser
samme, abnormt høje værdi; eller om mer end
et af tre er stoppet eller fjernet fra pladsen osv.
I enheden for operationernes koordinering har
man saaledes, efter en omhyggelig analyse af alle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
