Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 3. 4de mai 1883 - Tekniske meddelelser - Arbeids- og materialpriser ved Kristiania ingeniørvæsen - Receptkasse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
papir. Han benytter herved følgende
fremgangsmåde. For at frembringe anilinsort i papir
impræg-nerer han dette med et anilinsalt opløst i vand
(han foretrækker chlorhydrater), og lægger det på
en metalplade, som ikke angribes af substansen, og
som står i forbindelse med den ene pol af et
galvanisk batteri eller en liden dynamo-elektrisk
maskine. En anden metalplade, som er forsynet med
mønstret eller den forønskede inskription sættes i
forbindelse med den anden pol. Udøver man nu det
nødvendige tryk og lader strømmen passere gjennem,
så erholder man på papiret en kqpi i sort farve.
På denne måde kan man erholde kopier af medaljer
og mynter. Benytter man en kulstift istedetfor den
med inskription forsynede plade, kan man få en
tegning i sort på papiret og erholder en elektrisk
markerfarve, som på forskjellig måde kan vise sig
nyttig derved, at den er uforgjængelig. Også andre
end sorte farver kan erholdes, og hr. Goppelsrøder
arbeider på sagens udvikling i denne retning. En
anden anvendelse i modsat retning kan også gjøres
heraf, idet man ad elektrolytisk vei kan udviske
(dekomponere) farver. Er f. ex. et tøi farvet med
tyrkisk-rødt eller indigoblåt og imprægneres med en
nitratopløsning, med salpeter eller chlorider (f. ex.
chlornatrium), så vil den positive pol frembringe
salpetersyre eller chlor, hvilket angriber farverne
og danner farveløst chlorid. Lægges den anden
plade med reliefmønstret på tøiet, så vil i
berørings-stederne fremkomme en farveløs tegning på rød eller
blå bund.
Stenkulstjære. Før 1856 var i London en
gallon stenkulstjære neppe 5 øre værd, og
gasfabrikanterne var i de fleste stæder glade over at kunne
blive den kvit og gav den bort gratis. Men i det
nævnte år fik stenkulstjærens værdi det første stød
til stigning ved opdagelsen af mauve- eller
anilin-purpuret. Nu for tiden bruger farveindustrien alt
benzin, den meste nafta, alt anthracin og en del af
det naftalin, som vindes af tjæren. Man anslår i
England alene værdien af de således vundne
farve-materialier til 60000000 kroner. Der
udvindes over l 000 000 tønder ammoniak og 95 000
tønder svovlsur ammoniak, der er værd over 500 kr.
pr. tønde. Værdien af disse biprodukter skal i de
engelske gasværker langt overstige værdien af de
forbrugte kul, der anslåes til 50 000 000 kr. Denne
økonomiske udnytning er årsag til, at gasen er så
billig i England og gav en amerikansk gasingeniør
anledning til den udtalelse, at de engelske
gasværker beskjæftiger sig væsentlig med fremstilling af
kultjære, ammoniak o. s. v., hvorved de som
biprodukt erholder gas, hvis pris overstiger
fremstillingsomkostningerne med en bagatel.
Arbeids- og materialpriser ved Kristiania ingeniørvæsen.
Dagløn for almindelige arbeidsniænd..........kr. 1,60-2,00
- « smede, tømmermænd, malere, gart-
nere, brolæggere, formænd......« 2,00-4,00
- « rørlæggere, maskinister............« 4,00-5,00
- « opsynsmænd...................... « 4,00-5,00
- « arbeidsvogn med en hest og mand . « 3,60
- « . - « to heste og en mand « 5,60
Akkordpriser:
Sprængning af lerskifer med transport på arbeidsstedet eller
pålæsning.......................... kr. 1,25 pr. m.3
Gravning med transport på arbeidsstedet eller
pålæsning.....................kr. 0,28-0,45 -
Muring af forstøtningsmur, - tørmur. « 1,50-2,00 -
Pukning af underfyldsten i veibanen
pr. m.3 veidække.................... kr. 0,25 -
Pukning af puksten, finpukket............. « 1,70 -
Brolægning, excl. gravning............kr. 0,43-0,55 pr. m.2
Asfaltering af fortoge, incl. fundament
etc............................ c 5,00-6,00 -
Materialpriser:
Almindelig favnesten af granit, leveret
på " arbeidsstedet - målt i muren
eller veiet a 1920 kg. pr. m.3 ... kr. 4,20- 5,00 pr. m.3
Sprængt granitsten til formur med lige
høie skifter.................... « 10,00-15,00 -
Dækheller til mur, l m. brede, 0,3 m. tykke « 11,00-15,00 pr. m.
Brolægningssten, 1ste sort (granit eller
grønsten), 12-14 cm. bred, 16-
18 cm. høi og 15-24 cm. lang.. « 3,65- 3.75pr.m.2
Smal brolægningssten (sandsten), 9-10 cm. bred kr. 5,00 -
Kantstene for fortog, finhugne, 30 cm.
brede, 25 cm. høie.............. kr. 2,70-3,00 pr. m.
- for fortog, finhugne, 21 cm. -brede,
25 cm. høie.......................... kr. 1,80 -
- for fortog, grovhugne, 21 cm. brede,
25 cm. høie.......................... < 2,00 -
Portogheller af granit, 32 cm. brede......... « 1,50 -
- « skifer fra Kingerike, l alen
brede, 4 cm. tykke kr. 1,50-1,90 -
- « - fra Ringerike, 2/s alen
brede, 6,5 cm. tykke.................. « 1,50 -
Sand, leveret på oplagsplads................ « 0,18 pr. hl.
Singels.............................. kr. 0,23-0,30 -
Pukstensmaterialer, leveret på stenpukke-
plads.......................... « 1,00-1,80 pr. m.3
Receptkasse.
Kit for metal, glas, porcellain etc.
«Masehinen-bauer» giver følgende opskrift: Granuleret zink rystes med
kobbervitriolopløsning; derpå tager man af det som fint pulver
udskilte kobber - alt efter den forønskede hårdhed - 20,
30, 36 dele og blander det med koncentreret svovlsyre. Til
denne blanding sætter man under omrøring 70 dele kviksølv,
udvasker og lader massen - amalgamet - afkjøle. Ved
brugen opheder man det til ca. 375° og bringer det plastisk
blevne lodningsmiddel på de flader, der skal forenes, og som
man trykker fast mod hinanden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
