Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 1. 4de januar 1884 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TEKNISK UGEBLAD.
4de januar 1884-
1883 var kr. 53 695 mod kr. 61430 i samme tidsrum forrige
år, altså en ikke ubetydelig nedgang.
En Mærkedag i vor industris historie kan rnan vel
kalde den fest (skriver Intelligentsedl.) som den 1ste januar
1884 feiredes til minde om, at det var femogtyve år, siden
nuværende generalkonsul Peter Petersen overtog den
kommercielle ledelse af forretningen for den i begyndelsen af
1846 oprettede Nydalens fabrik ved Kristiania, der, efter
strax at være trådt i første række blandt de norske
textil-anlæg, efterhånden har udviklet sig til også at blive det
største blandt dem alle, med forbindelser langt udenfor vort
fædrelands grænser. Idet vi benytter nogle af* de i sommer
under industriudstillingen fremlagte oplysninger, vil vi minde
om, hvorledes denne i den norske fabrikindustris historie
sjeldne trivsel skyldes stedets mere end tilstrækkelige rigdom
på drivkraft, en heldig forening af industriel dygtighed og
merkantil foretagsomhed samt en kapitalanvendelse, der har
gjort det muligt at indrette alt på den bedste - og det har
vel her, som næsten overalt, villet sige det summe som . den
billigste - måde.
Det var i 1846, man begyndte med det på samme tomt
som tidligere øvre Lillo sag opførte Nedre Nydalens
bomuldspinderi, til hvilket der i 1852 knyttedes et blegeri. Det
varede ikke længe, inden man besluttede sig til en udvidelse
- spinderiet havde dengang 6-7000 spindler i gang - og
i tiden omkring 1857 opførtes omtrent 200 m. længere mod
nord Øvre Nydalens bomuldsspinderi, beregnet på 14 000
spindler, hvoraf halvparten til indslætsgarn og den anden
halvpart til rendingsgarn. I 1865 tog man det næste skridt,
idet der ved det øvre spinderi opførtes et bomulds væveri med
det anseelige apparat af 450 stole, og i 1882 endelig skred
man til på den anden side af elven at bygge et nyt,
fritliggende bomuldsvæveri af samme størrelse som det, der
daterer sig fra 1865. I december 1882 var denne sidstnævnte
nye væveribygning færdig, og i januar 1883 blev den taget
i brug. For nærværende er der i de to spinderier i gang
tilsammen henved 25 000 spindler og i de to væverier 700
stole. Mængden af det årligt spundne garn er omkring 750,000
kg., hvilket med andre ord vil sige, at det er en trediedel
af landets hele indførsel af bomuld, som her forædles. Og
af disse 750,000 kg. spundet bomuld finder så den større del
igjen anvendelse ved Nydalens egne væverier. Den samlede
arbeidsstok udgjør omtrent 1000 personer, og den årlige
omsætnings værdi kan anslaas til henved 2 millioner kroner.
Den tekniske bestyrelse af dette oprindelige af grosserer
Adam Hjorth, foged Gjerdrum, Hans G-ulbrandson og Oluf
N. Roll istandbragte anlæg indehavdes af Hjorth fra
begyndelsen af og indtil 1860, da den overtoges af kand. j ur. og
hofjægermester Gjerdrum. Den merkantile ledelse gik for
femogtyve år siden fra Gulbrandson over til generalkonsul
Petersen, der siden den 1ste januar 1859 både har været
disponent og administrerende direktør. Det kan tilføies, at i 1865,
den gang forretningen udvidedes til også at omfatte væveri,
omdannedes den fra et privat firma til et
aktieinteressentskab under firma «Nydalens kompagni* med en aktiekapital,
der nu udgjør halvanden million kr., fordelt på 60 aktier,
hvoraf generalkonsul Petersen efterhånden har erhvervet de
25, medens resten har holdt sig inden kredsen af de
oprindelige eieres familier.
I anledning af dagen indfandt de øvrige medlemmer af
bestyrelsen for nydalens kompagni sig igår hos hr. Petersen
for at takke ham for den væsentlige andel han har havt i
dnnne efter norske forhold storartede forretnings fremgang og
trivsel. På bestyrelsens vegne meddelte kand. j ur. og
fabrikeier Meinich, at den i tilslutning til en tidligere
beslutning-om at smykke forretningslokalet i Toldbodgaden med por-
trætter af de oprindelige grundlæggere, ønskede at indvie en
række portrætter af de mænd, som senere hen havde spillet
en ledende rolle med hr. Petersens billede. Fra nær og fjern,
fra kompagniets mange forretningsvenner i indland og udland,
indløb der en mangfoldighed af telegrafiske udtalelser af
lykønskning og tak i anledning af dagen.
Reisestipendier for teknikere. Det prøisiske
statsbudget for 1884-85 viser en forhøielse med 5000 Rm. i det
for studier og literære Øiemed tidligere opførte beløb.
Hensigten med denne forhøielse angives at være den at skaffe
reisemidler til teknikere, der vil anstille almindelige
studier til udvidelse af såvel den enkeltes som den hele
indenlandske tekniske stands synskreds.
Fra Sverige.
Jernmøbelfabrik er etableret i Malmø for tilvirkning
af jernsenge, havemøbler etc. Produktionen af jernsenge
antages at ville blive mindst 400 årlig.
De svenske statsbaner havde ved udgangen nf 1882
et personale på 4309 personer. Længden var 2232 km.,
såat der således for hver km. 1.93. Derimod havde Sveriges
største privatbane Bergslagsbanen - kun 0.95 fast ansat
funktionær pr. km.
Finshytte masovn i nærheden af Filipstad slukkedes
indeværende måned efterat have været i uafbrudt drift i 6 år.
Material- og redskabsleverance.
Kristiania magistrat og kontrolkomite antog under 2den
ds. følgende anbud:
Svensk jern grundpris pr. 100 kgv kr. 15,50 høieste anbud
kr. 16,20
Engelsk jern - - - - - 11,90 høieste anbud
kr. 12,00
- jernplader, tynde no. 12-SO kr. 16,00
- - Vs" ––– - 14,00
-’ - 3/ia" – - 13,00
Vinkeljern...........- 12,00
Båndjern, ugalvaniseret pr. bundt . . . - 3,60
høieste anbud kr. 3,70
Engelske’ stålplader no. 4 pr dusin . . kr. 28,50
høieste anbud - 31,32
Amerikanske - - 3 - . . kr. 26,00
høieste anbud - 27,80
Kulskuffer pr. dusin . .......kr. 33,00
høieste anbud - 36,00
Jernbøtter, galvaniserede pr. dusin. . . kr. 8,40
høieste anbud - 8,50
Brevkasse.
Til læserne. Vi må bede om nogen overbærenhed
med at bladets sidste to numere på grund af de mange
helligdage er bleven forsinkede en dag fra trykkeriet.
Uregelmæssigheder i modtagelsen tør vi bede anmeldte direkte
til redaktionen, for at denne skal kunne sættes istand til
at kontrollere expeditionen.
Kristiania. Det Steenske Bogtrykkeri.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
