Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 4. 25de januar 1884 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16
TEKNISK UGEBLAD.
25de januar 1884*
flere f. ex, for lokomotiverne foruden den i statistiken
benyttede lokomotivkilometer - der ved at tage tunge og lette
maskiner overet giver for sammenligning af kulforbrug etc.
uholdbare resultater - tillige kokomotivtonkilometer og
trafik-togtonkilometer. Vor sammenstilling var idethele holdt
fuldstændig objektiv; det er imidlertid en selvfølge, at sådanne
tabeller stedse må benyttes med kritik, og at navnlig
løsrevne tal ikke - således som gjort af «Morgenbladets*
indsender -. bør forelægges det store publikum udenat være
ledsagede af de fornødne orienterende bemærkninger. Nogen
imødegåelse eller nærmere belysning af omhandlede notits
finder vi ufornøden fra redaktionens side.
n. Egte Bygningsmaterialer. Fra dansk «Dagbladet» er
os velvilligen bleven meddelt følgende, der ikke trænger nogen
videre kommentar, men bør læses |i forbindelse med vore
tidligere notitser om denne materie.
i Dagbladet for idag ser -jeg, at der atter i de sidste
dage er styrtet et par gesimser ned i byens mest befærdede
kvarterer, heldigvis dog uden tab af menneskeliv, således som
det forrige år var tilfældet. At dette ikke er sket i disse
nye tilfælde, må vistnok betragtes som et lykketræf. Når
der hensees til, at disse nedstyrtninger af gesimser har
fundet sted i det ene tilfælde i en gade, der først i den sidste
halve snes år er bleven bebygget, og i det andet tilfælde i en
eiendom, der først forrige år blev ombygget, forekommer det
mig, at der deri ligger et fingerpeg og en advarsel, som
vedkommende autoriteter ikke bør eller kunne lade upåagtet.
Det synes mig at være deres pligt strax at tage sagen
alvorlig, og det turde vise sig at blive nødvendigt hvert år at
lade foretage et kyndigt og nøie eftersyn af særlig de
eien-domme, der i de sidste ca. 20 år er opførte her i byen, hvoraf
det jo er en almindelig bekjendt sag, at en meget stor del
er byggede i høieste grad slet. Tages der ikke hensyn til
en sådan advarsel og opfordring, da vil det destoværre nok
vise sig, at mange ulykker i dette og de kommende år vil
spørges ved lignende tilfælde som de nu indtrufne. Men det
skal da også slåes fast, at det tunge ansvar for sådanne
ulykker skal lægges vedkommende autoritet lige så meget
til last som de mange bygge spekulanter, der har opført
eien-domme, som skulde se imponerende og smukke ud, uden at
have villet ofre de summer derpå, som absolut var
nødvendige for, at arbeiderne ogsaa kunde blive solide og forsvarlige.
F. A.
Hertil bemærker redaktionen:
Den ærede indsender har ret i, at nedstyrtningen af dele
af bygninger truer med at antage en epidemisk karakter.
Hovedhjælpen mod dette onde bør imidlertid i fremtiden
komme fra den nye bygningslov for Kjøbenhavn,
til hvilken forslag alt længe er gåede igjen i rigsdagen.
= Reisestipendier for teknikere. I anledning af Den
Polytekniske Forenings andragende om reisestipendier for vore
teknikere kan det være af interesse at erfare, at der i
Finland, som har omtrent samme indbyggerantal og retaurser
som vort land, årlig udbetales 17200 finske Mark til
tekniske reisestipendier. Der er desforuden iaar indgivet
andragende om bevilgning af to nye reisestipendier på tilsammen
3000 Mark for lærere ved det polytekniske institut, og man
Antager at disse vil blive bevilgede. I så tilfælde vil
reisestipendierne for tekniske Øiemed beløbe sig til 20 200 Mark
eller ca. kr. 14000 årlig. Dette er sammenlignet med vore
forhold, så meget mere bemærkuingsværdigt, som man i
Finland for længere tid siden ved oprettelsen af et polyteknisk
institut i landet også har sorget for teknikernes
videnskabelige uddannelse, og dette skjønt den tekniske og industrielle
bedrift neppe indtager en fuldt så fremtrædende rolle blandt
landets erhvervskilder, som det er tilfældet hos os.
* Fotografier af den store komet. Sex fotografier af
den sidste komet tagne fra observatoriet ved Kap det
gode Håb af dr. Grill blev af ham sendt til observatoriet
i Paris, hvor admiral Mouchez erklærede dem for at være de
bedste i sit slags, han nogensinde havde seet. Stjernerne i
midten af billedet fremtræder ualmindelig skarpt uagtet den
lange tid af 140 minuter, som den 6te plade var udsat’for
temperaturens indflydelse. Over 50 stjerner er synlige i
kometens hale. Den ubetydelige forøgelse af diameteren i de
stjerner, der er længst borte fra kometens centrum,
skyldes blot anvendelsen af et apparat med et altfor kort Fokus.
Det gode resultat, som er opnået, skyldes ikke alene
fotografens store erfaring, men også for en væsentlig del den klare
rene atmosfære i de sydafrikanske egne. Comptes Rendus
udtaler det håb, at man på grund af det foraiiførte snart ved
fotografiens hjælp vil være istand til at udføre fortræffelige
celestialkarter.
* Lette motorer. David Napoli, præsident i Société de
Navigation Aérienne skriver i en meget god artikkel i det
bekjendte blad Aéronaut om hensigtsmæssigheden af damp
og elektriske motorer for store luftbaloner. Han giver de
elektriske motorer absolut fortrinet som de letteste og hen-
( sigtsmæssigste. Han siger, at en 20 hestes dampkjedel, som
skal arbeide i 10 timer, tiltrænger 200 kg. kul og l 400 kg.
vand, medens en elektrisk maskine af samme styrke med alle
dens fornødenheder for 10 timers arbeide ikke veier mere end
1400 kg., hvilket altså er mindre end vægten af det kul og
vand, som dampkjedlen forbruger foruden dens egen vægt.
Fra Sverige.
O Den svenske civilliste for 1885 optager som
extraud-gift kr. 55000 til indlægning af elektrisk belysning på
Stockholm slot.
O Budgettet for 1885 opfører kr. 500000 til nye anlæg*
og bygninger samt indkjøb af inventar ved statsbanerne og*
kr. l 000 000 til anskaffelse af nye lokomotiver og vogne til
samme.
O Telegrafnettet har i 1883 fået en forlængelse af 178
km. ny linie og 279 km. ny ledning. Ved årets udgang
fandtes 8551 km. linie og 20712 km. ledning. Ved 17
telegrafstationer er der åbnet telefoncéntralstationer med
tilsammen 263 forbindelser.
O Om den påtænkte industriudstiiling i Stockholm
sees der at være delte meninger. Jernkontoret har
således f. ex. udtalt som formentlig de fleste af de
metalindu-strielles mening, at sådanne udstillinger ikke for dem har
givet et til udgifterne svarende udbytte. Desuden vilde
udstillingen neppef få noget nævneværdigt besøg fra udlandet
og kunne bevirke forøget afsætning. Grefle
fabriksfor-ening udtaler sig i noget nær samme retning, men vil dog
ikke ganske fraråde udstillingen, da den kappestrid, den vilde
foranledige blandt de industridrivende, antoges at ville være
gavnlig.
O Upsala domkirke tænkes restaureret. Omkostningerne
arislåes til kr. 1156 768.
O. Trælastexporten har i 1883 været større end noget
foregående år.
O Vei ved ligholdets ordning er igjen udsat, da endnu
ikke alle æskede erklæringer er indløbne.
O Jernbaneværkstederne i Bolnæs og Kristinehamn
er nu oplyste med resp. 40 og 115 elektriske glødlamper.
Kristiania. Det Steenske Bogtrykkeri.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
