Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 5. 1ste februar 1884 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 5.
TEKNISK UGEBLAD.
17
Indhold: Mere om cellulosefabrikationen. - Natroncellulose (chem.
træmasse). - Beskyttelsesmiddel for træ. -
Foreningsefterretninger. - Tekniske meddelelser: Fremstilling af cellulose. – Norsk
fiskelim. - Den elektriske videnskab. - Magnetiseren af stål. -
Dokarbeiderne i Antwerpen. - Gjøviks tekniske aftenskole. - Tripolith. -
Bertrands vandstandsglasholdere. - Jernbanevognenes gang. -
Støbe-jerns jernbanehjul. - Receptkasse: Beskyttelse mod rust. - PlancheI.
- Patentbeskrivelser: Træmassemaskiner ved fyrstikf
abrikatio-nen af M. H. Krog. - Fabrikation af papirkapsler af H. A. Lund. -
Torvpresse samt tørreapparat for torvmasse af Fr. Hack.
Mere om cellulosefabrikationen. *)
Af ingeniør O. Pedersen. Hafslund kemiske træmassefabrik.
I dette Ugeskrifts no. 30 stod at læse en
beretning over: «Ny t i cellulosefabrikationen», der
især-deleshed fremhævede de fordele, man skal kunne
opnå ved brugen af det af hr. ingeniør Stormer
patenterede inddampningssystem for sodalud ved
denne fabrikation. Noget nyt i denne industri
frembyder hr. Stormers system dog ikke, da apparter
af aldeles samme konstruktion allerede for flere år
siden er patenterede og anvendte i
cellulosefabrikationen, just ikke her i landet men i England,
således har Mr. Alfred Chapman of the Ferin of
Fawcett, Priston and Company of Liverpool erholdt
patent på et inddampningssystem, der aldeles er ligt
det, hr. Stormer har erholdt patent på her i landet;
Mr. Ohapman’s system kan vel endogså ansees for
at være mere fuldkomment, da den sidste kjedle er
forbunden med vacuumsapparat, og således
anvendes det fordetmeste ved sukkerfabriker, saliner etc.
Det Chapman’ske patent findes beskrevet i «The
Paper Makers Monthly Journal» no. 7, 1881, lige
ledes i «The Paper Makers Circular» no. 104, 1881.
Som grundlag for sammenligning mellem disse
systemer har jeg tilladt mig at anvende
beskrivelsen i Papier-Zeitung no. 24 over hr. Stormers
system. Disse systemer med flerdobbelt
fordampning skal dog efter sigende ikke levere bedre
resultater end de nu i brug værende simplere metoder
og skal derfor tildels være blevne afskaffede i
cellu-locefabrikker; muligens kan jo hr. Stormens system
have afhjulpet en del mangler; men på langt nær
opnåes dog ikke de fordele, som nævnte beskrivelse
meddeler; thi disse går så langt udenfor
virkelighedens område, at enhver, der har lidt indsigt i
fabrikationen, vil finde dem latterlige; der meddeles
nemlig, at man ikke alene sparer al udgift ved
sodan’s Inddampning, nei man skal endogså kunne
tørre al cellulosen og kausticere al den tilbageyundne
soda med den mængde brændsel, der findes i luden
efter kogningen; beskrivelser af denne slags vil i
længden kun skade industrien, da folk derved kastes
alt formeget blår i øinene. En løselig beregning
over hvilken mængde brændstoffe der findes opløst
i luden, og hvilke kvanta Vædsker indsenderen af
nævnte beskrivelse derved vil fordampe, vil kanske
ikke være uden interesse, og jeg skal derfor i al
korthed sammenstille en sådan. Som produktion pr.
24 timer kan fastholdes 6 000 kg. tør masse.
Til fremstilling af 100 kg. tør cellulose fordres
som runit tal l kubikmeter almindeligt opstablet
rundtræ, altså for 6000 kg. = 60 m2.
Udbyttet af cellulosen kan regnes til ca. Y» af vægten
af nogenlunde lufttørt træ, resten V3 vand, og 1/s
harpix (altså ligeledes ca. 6 000 kg.), overgår i
luden under kogningen.
Det kvantum lud, der behøves til kogning af
6000 kg. tør cellulose, kan mindst ansættes =
50000 liter. Videre bliver der under kogningen
tilført luden en masse vand i dampform, ligeledes
meget vand ved udludningen af den færdigkogte
masse, såat det kvantum sort lud, man har at
fordampe, beløber sig til mindst 100000 liter. Til
Fordampning heraf skulde der medgå, (fraseet
brændslet i luden) selv om 10-dobbelt fordampning
antages 10000 kg. stenkul. Videre behøves der til
tørring af nævnte produktion træmasse samt til
kausticering af den gjenvundne soda ca. 4500 kg.
kul. Tilsammen altså 14500 kg. kul.
Den mængde brændsle skulde altså efter det i
no. 30 opgivne findes opløst i luden, det vil sige
som organiske substanser opløste af træet.
Antager man nu som sagt, at ca. V3 at træet
bliver opløst under kogningen, så vil det i vægt
udgjøre ca. 6 000 kg. organiske substanser, der findes
i luden i form af harpixsure og pektinsure natronsalte.
Luden skal ifølge Chapmans patent kunne
inddampes på sidste kjedle til ca. 35° Beaumé, og ved
denne koncentration bliver den nedsluppet i
kalci-nerovnen, hvor der snart under varmens påvirkning
fra ildstederne danner sig en skorpe ovenpå den
endnu stærkt vandholdige lud ; i denne faste skorpe
fatter der strax ild, og varmen herfra afgives tildels
til den yderligere koncentration eller Indtørring af
luden i kalcinerovnen samt dels til inddampnings
kjedlerne; den varme der kommer kjedlerne tilgode
kan høist regnes til 2/3 af den varmeeffekt, der
indeholdes i de i luden værende bestanddele, altså i
*) Denne artikel har henligget i nogen tid hos redaktionen, da det var nødvendigt for denne at indhente endel
detaljeoplysninger. Det forekommer os efter disse, at forfatteren ikke har været opmærksom på virkningen af
den 4-dobbelte fordampning, som foregår i Stormers apparater Da efter forfatterens egen beregning de i luden
opløste stoife svarer til 4 000 kg. kul, vil dette ved 4-dobbelt fordampning (det lille varmetab ved udstråling sat
ud af betragtning) svare til 16 000 kg. kul, medens efter hans egen beregning 14 500 kg. skulde være nok.
Vi kan derfor ikke være enig med forfatteren i, at Stormers metode skulde være «umulig* og «latterlig*.
Ked,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
