Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 5. 1ste februar 1884 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18
TEKNISK UGEBLAD.
1ste februar 1884
4000 kg. organiske substanser; hvor stor
varmeeffekt disse besidder kan vei ikke godt angives;
men ialfald kan deres værd umulig skattes høiere
end til 4 000 kg. kul.
Enhver vil derfor lettelig indse, at det med de
i luden værende organiske bestanddele vil være en
umulighed at inddampe luden, og endnu langt mindre
at kunne tører cellulosen samt kausticere sodan dermed.
Natroncellulose (kern. træmasse).
Af ingeniør F. Stormer.
Forrige nummer af «Teknisk Ugeblad» indeholdt
en afhandling om sulfittræstof. I denne var også
natroncellulosen omtalt med følgende ord:
«Stoffet er særdeles smukt i færdig tilstand
men langtfra billigt, da der anvendes en mængde
soda og det til dato kun er lykkes at tilbagevinde
60-70 pct. af denne».
I den første tid da denne industri kom op, var
vistnok soda tabet 30 til 40 pct. og endnu mere;
men i den senere tid er der vel få fabriker, som
ikke vinder 75 å 80 pct. tilbage, og de bedste
fabriker vinder omkr. 90 pct., så at sodatabet ved dem
altså udgjør ca. 10 pct. (I selve fabrikatfonen er der
intet til hinder for at drive gjenvindingen endnu
længere; i en beslægtet industri er således
alkalitabet kun 5 pct., og jeg anser det let muligt med
kun lidt forøget anlægskapital at erholde et sådant
resultat også ved natroncellulosen).
Men selv ved 10 pct. sodatab og med de
nuværende høie priser på soda-aske udgjør dette kun
15 kr. pr. ton tør cellulose, hvilket ikke er nogen
betydelig sum ved et produkt, som færdig bleget er
værd ca. 22 £.
Vistnok har inddampningen af den mængde
vand, som den brugte lud indeholder, været en
betydelig udgift, men også dette er nu et tilbagelagt
standpunkt.
Ved fabriken på Moss forårsager således denne
Inddampning ingen udgift til brændsel. De
organiske stoffe som er opløst i luden, og som
forbrændes i sodaovnen, skaffer varme nok både til dette og
til tørkningen af cellulosen samt skaffer varmt vand
til kausticeringen*).
*) Ved apparaterne på Moss må man for Øieblikket
underholde en liden ild ved forenden af sodaovneu, men
ved nogle forandring-er, som dels er nnder udførelse, vil
denne ild blive så liden, at den vil mere end opveies
af den forøgede varme, man da får ud af apparaterne.
Regner man den varme som man således direkte
vinder for tørkningen af cellulosen og for
kausticeringen, vil man finde, at den repræsenterer omtr.
V« ton kul for hver ton cellulose* Værdien af dette,
altså ca. 7 kr. bør følgelig gå i afdrag på
soda-kontoen, så denne selv forudset 10 pct. tab vil
blive reduceret til 8 kr. pr. ton cellulose.
Bliver tabet bragt ned til 5 pct., som er den
grænse, jeg anser det muligt at nå, vil udgiften til
soda aldeles ophæves, og man vil da kunne sige at
kemikalierne vil indskrænke sig til ca. 800 kg. kalk
for hver ton cellulose.
Ved ethvert industrielt anlæg kommer også
anlægskapital og vedligeholdelse stærkt i betragtning.
Ved natroncellulosen bliver anlægget for samme
produktion adskilligt billigere end ved sulfitstof,
og hvad vedligeholdelsen angår er der ingen
sammenligning. Sodalud tærer som bekjendt ikke jern,
derfor kan alle apparater ved natroncellulosen
gjøres af dette material, og apparaterne har så at
sige en ubegrændset varighed. Ved sulfitstof
derimod bliver jern og mur stærkt angrebet, så at de
må klædes med bly, som ved den ulige opvarmning
og tæring giver anledning til idelige reparationer
og standsninger, og hvad dette har at sige i en
regelmæssig drift er overflødigt at påpege.
Sulfitstof er desuden et produkt, som er
forholdsvis nyt. så at man endnu kun har kort
erfaring for dets egenskaber og varighed, og allerede
ser det (ifølge Papier-Zeitung no. 2 1884) ud til at
man har mærket, at dette ikke egner sig godt til
trykpapir, men vil få sin hovedsagelige anvendelse
til pakpapir og skrivpapir Natroncellulosen derimod
har været kjendt i længere tid, og den har været
og er fremdeles skattet som et værdifuldt stof for
både trykpapir og andre sorter, og der har ingen
ulempe vist sig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
