- Project Runeberg -  Teknisk Ukeblad / 2den Årgang. 1884 /
19

(1883-1931)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 5. 1ste februar 1884 - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

No. 5.

TEKNISK UGEBLAD.

19

Beskyttelsesmiddel for træ.

De udenlandske fagskrifter har i løbet af de
sidste år gjentagende indeholdt meddelelser om et
nyt stof - karbolineum -, der væsentlig synes
at egne sig til at beskytte træ mod forrådnelse.
Dets sammensætning er en fabrikationshemmelighed,
men om dets egenskaber for øvrigt har vi erholdt
følgende oplysninger.

Karbolineum er en fed grønlig olie og giver også
trævarer ved påstrygning et lysgrønt anstrøg, som
imidlertid ved oxydering i luften går over til
nøddebrunt. Derved træder årerne i træet meget
smukt frem. Mørkest bliver egetræ, men
smukkest bliver uden spørgsmål almindelig furu. Den
første påstrygning bliver i løbet af et par år
ganske lys, uden at den dog taber sin beskyttende
indflydelse. Når man derpå giver en ny
påstrygning, beholder den i længere tid sin mørke farve.
Når man vil have lysere nuancer, overstryger man
efter et års forløb de karbolinerede flader med
oliefarve, idet man kun passer at bruge en temmelig
lys nuance. Karbolineum lader sig blande med en
hvilkensomhelst linoliefarve, men farven bruger
længere tid til at tørre, når den er blandet dermed,
end ellers.

Med l kg. karbolineum kan man l gang
overstryge 60 m2 ubearbejdet furutræsflade. Når olien
er varm, optager træet mere, er den derimod kold,
så er den mere tyktflydende og lader sig på^møre
i et tykkere lag. Når det påsmøres varmt, opløser
det enhver tidligere påsmurt farve- og
tjærepåstryg-ning og erstatter denne med sine besykttende
egenskaber, hvorfor det også med god nytte kan anven-,
des på flader og trædele, som allerede er angrebne
af forrådnelse.

Som regel bliver karbolineum langt billigere
at anvende end oliefarve og omtrent ligeså billigt
som almindelig kultjære.

Sop i muur- og træværk, fordrives ved en
kraftig påstrygning af opvarmet karbolineum. Man
l bør da først helt blotte de angrebne steder, aftage
all det træ, som allerede er komplet råddent, lige
til det friske træ og efter behørig udluftning
bearbeide det godt 2 gange med varm karbolineum.

Påstrygning i fri luft tørrer ved godt veir på
24 timer, i lukkede rum varer det næsten 8 dage,
hvilken tid dog ved dygtigt lufttræk kan forkortes
endel.

Fordelagtigst stiller det sig altid at anvende
påstrygning med opvarmet karbolineum, fordi det
tilstedeværende vand derved lettere fordamper, og
olien lettere opsuges. Det opvarmede karbolineum
er også meget mere tyndt flydende end det kolde,
og trænger derfor lettere ind overalt. Når det
l imidlertid anvendes i varmt veir og på trædele,
| som ikke bruges under jordens overflade, er det
| også tilstrækkeligt at påstryge en gang rigtig
grun-| digt med kold karbolineum, også af den grund, at
i denne overstrygning jo let nårsomhelst lader sig
| gjentage;

j Al påstrygning både varm og kold foretages

j med en rigtig god og stærk pensel. Med særlig
! omhu bør man altid stryge alle træets endeflader,

da sop etc., lettest herfra får adgang til træet.
i Bjælker, bord etc., som nedgraves i jorden, må

j mindst 2 gange gjennemtrænges rigtig godt med
l varm karbolineum. Dersom fodstykker af træ, som
sættes på fugtige steder, skal beskyttes mod
forrådnelse, bør disse fremfor alt flere gange rigelig
gjen-I nemtrænges med opvarmet karbolineum. Når disse
| fodstykker skal anvendes ved bygninger til beboelse,
da bør påstrygningen foretages i god tid, for at
l lugten, som ikke er behagelig, kan få tid til at
i dunste bort.

Foreningsefterretninger.

n. En sjelden festlighed. Medlemmer af. den Norske
Ingeniør- og Arkitektforening og den Polytekniske Forening
afholdt igår, såvidt vides, for første gang et bal, hvortil kun
foreningernes medlemmer med damer havde adgang. Festen
var smuk og vakte ønsket om en gjentagelse.

X Den Polytekniske Forening. I møde den 29de januar
tilstede 48 medlemmer. Der indvoteredes: driftsbestyrer J.
C. M e 11 b y e, Hamar; ingeniør Joh. Barfoed, Nylands
værsted; landbrugsingeniør Arentz-Olsen, Kra.; arkitekt
Martin Martinsen, Kra.; brugseier, ritmester H. F.
Gruner, Kra. Diskussion om de forskjellige systemer af
centralopvarmning afsluttedes. I næste møde den 5te februar
vil blive holdt foredrag om norske fyre og deres synsvidde.

Nye tidsskrifter udlagte i læseværelset: Norsk
Ugeskrift, redigeret af Bætzmann, Kra.

Tekniske meddelelser.

n. Fremstilling af cellulose af træ, halm, o. s. v. ved
kogning med svovl natriumopløsning. Det østerrigske Verein
fur Chemische und Metallurgische Produktion har fået tysk
patent på følgende fremgangsmåde.

Træ, halm e. 1. vegetabilske stoffer ophugges passende
småt og koges derpå i smedejernskjedler med så meget i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:57:13 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tekuke/1884/0027.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free