Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 10. 7de marts 1884 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40
TEKNISK UGEBLAD.
7de marts 1884
damp end lignende kjedler. Den er beregnet for koksfyring
der ikke brænder med så stor lue som kul og derfor ikke
trænger så lange brændkanaler. Nogen beregning over
brændselforbruget har han ikke opgjort, da hertil endnu er gået
for kort tid men skal til våren beregne dette for Svend Hougs
anlæg i Drammen, idet han kjendte dennes beholdning, da
apparatet sattes igang.
Efter S. Haug’s foreløbige malning beløber forbruget sig
til ca. 100 kg. koks.
I forrige vinter udgjorde forbruget l slædelæs (ca. 24
fliskurve) ved pr. dag. Han var ikke enig med de øvrige
herrer i, at man vil få 60 pct. nyttevirkning ved almindelige
ovne. Det har været fremholdt at centralopyarmning kun
kunde være for rige folk Centralopvarmning kan dog
sammenlignes med det at kjøbe sine varer i større partier,
hvilket altid bliver billigere, og således netop måtte være for de
mindre bemidlede. Det er kun i sit første udlæg, at det
bliver kostbarere, idethele taget er det billigere.
Til Klingenbergs bemærkninger angående cirkulation inden
systemet skulde han oplyse om, at rørene i førstningen
afdeltes ved en jernplade i midten for at bevirke en bedre
cirkulation. Dette var dog forladt. Noget vandnedslag i
apparatet, der skulde afkjøle dampen var ikke tilstede, hvilket
bedst bevises ved-apparatets lydløse drift. Enhver kjender de
stærke stød og smeld, der fremkommer i et dampapparat, ved
at dampen møder kondensationsvand, men Bechem & Post’s
apparat arbeider ganske lydløst. Dertil kommer, at systemet
er frostfrit, idet kondensationsvandet, vil rinde tilbage til
kjedlen. Det har ved brugen vist sig, at rørene konserveres
istedetfor at blive fortærede. Ved at o vers kjære et rør vil
man nemlig bemærke, at det indvendig ligesom er overtrukket
med en slags glasur. Det er noget lignende af galvanisering
og skriver sig rimeligvis fra kemiske forbindelser. En
analogi har man i konservering af smedejernsrør ved at udsætte
dem for et høit damptryk.
Ingeniør Hol ter. Kunde ikke forstå, at rørene på
denne måde kunde konserveres, idet det efter hans formening
måtte gjøre det samme, enten man havde damp af P/2 eller
3 atmosfærers tryk i rørene. Forøvrigt havde vel ikke
apparatet været så længe i gang, at man herom kan sige noget
bestemt. Han tror, at omkostningerne vil stille sig større end
for almindelige dampapparater, da det trænger større
hedeflade, reguleringsapparater og mantier om registrene. Den
anførte anlægsomkostning af kr. 3.00 pr. m3 gjælder for større
anlæg; når man da for almindelige værelser regner 4-412
kr. pr. m3, så er vist dette ikke formeget regnet, men da vil
vist almindelige dampapparater stille sig billigere.
Luftopvarmning vilde imidlertid blive billigst, dersom anlægget
kunde indlægges samtidig med husets opførelse.
Bruun. Apparatet kunde ikke være så dyrt, da det
havde vist sig at svare regning i Tyskland, og det måtte da
også kunne svare regning her; thi ved vor strenge vinterkulde
måtte der være al opfordring til at anvende brændebesparende
apparater.
En god magasinovn kan vistnok drives op til en
nyttevirkning af 60 pct.; men denne vil næsten aldrig opnåes, da
ovnene i reglen passes dårligt. Ved dette selvregulerende
apparat tvinges imidlertid folk til at passe, at de ikke
spilder varme, da ellers værelset bliver altfor varmt. Apparatet
giver efter hans formening over 80 pct., thi efter pibens
temperatur ved indløbet i skorstenen at dømme tror han ikke,
at der går såmeget som 20 pct. i skorstenen. Til Holter
skulde han bemærke, at luftopvarmning vistnok var billigst
ved store anlæg, hvor man kan have en særskilt mand til at
passe apparatet; men dette må til; thi dersom apparatet der
afstænges, så ophedes ovnen ofte så stærkt, at
forbrændingsgaser slipper gjennem. Dette var man fri for ved Bechem
& Post’s apparat, og han troede dette derfor bedst skikket
for beboelsesleiligheder.
Kemiker La r se n. Skulde som kemiker søge at
forklare grunden til, at rørene konserveredes af dampen. Dette
må tilskrives vanddampens indflydelse, idet denne med jernet
danner en dobbeltforbindelse af jernoxyd og jernoxydul, der
beskytter jernet mod forrustning.
Klingenberg. Han havde netop anordnet et eneste
luftopvarmgingsapparat for 6 værelser med ca. 20 sygesenge.
Anlægget kom på l 200 kr., og da troede han neppe, at noget
apparat kunde leveres billigere. Ovnen brænder uafbrudt og
man åbner kun lidt mer på ventilerne ud på dagen, så luften
bliver varmere. Der har ikke været klaget over dårlig luft.
Doktor Hall. Er ikke fagmand og kan således ikke
udtale sig noget videre om apparatet. Vilde dog reservere
sig mod, at lægerne ved sin taushed skulde have fundet
apparatet så godt, at der intet var at indvende imod det. Han
finder, at der vist er gjort forlidet for ventilationen, idet
fladerne er små, så der ikke kan passere så store
luftmængder som fornødent. Han tror dog at apparatet i så henseende
let vil kunne forandres noget og forbeholder sig nærmere
udtalelser efter et nøiere studium af apparatet.
Holter. Med hensyn til pasning af apparatet, så har
det været fremført, at dette kræver ganske lidet pas. Der
har dog været i gang en mængde af selvregulerende
apparater; men intet af disse har udført tjenesten tilfredsstillende,
uden der har været ført en intelligent kontrol. Der er
nemlig den ulempe med sådanne apparater, at om noget går i
ustand, så bliver hele huset koldt. Ikke alle
luftopvarmnings-apparater er heller ligegode. I reglen anordnes de med for
små hedeflader, så de må ophedes for stærkt, hvilket vistnok
har været tilfældet med dem, der har sluppet
forbrændingsprodukter gjennem.
Ved Sofienberg almueskole var anordnet et
luftopvarm-ningsapparat for 26 værelser. Fyrbøderen fylder der i ovnen
om morgenen og indstiller reguleringsapparaterne. Derpå
fylder han på ovnene en gang om eftermiddagen, og mere
arbeide har han ikke med det. Dette arbeide udføres af
skolens pedel, der altså har meget andet at gjøre. Ved et
almindeligt hus, kan det altså ikke blive mere arbeide, end
at en tjenestepige kan klare det.
Naumann. Med hensyn til rørenes konservering så
skrev dette sig naturligvis ikke fra trykforskjellen, men fra
at damptrykket her stadig står på.
Eeparationer er en fælles sag for alle apparater; men
han skulde have lyst til at vide, hvor dette apparat skulde
gå i stykker. Kviksølvsøilen er ikke liden og den kan
vistnok vare i flere år. Om der imidlertid skulde komme noget
i ustand, så var det jo ikke værre end at man kunde regulere
apparatet for hånden, indtil fornøden hjælp kunde fåes.
Han skulde ønske at få opgave over kulforbruget pr. m3
rumindhold ved Sofienberg skole. Beregningsmåden var
vistnok ikke rigtig, men den var grei, og da værelserne jo i
regelen har meget nær samme høide, så var måden brugbar.
Vinduernes antal var vistnok af indflydelse, men tallene var
jo idetheletaget ikke meget nøiagtige og kunde kun ansees
som middeltal.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
