Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 10. 7de marts 1884 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 10.
TEKNISK UGEBLAD.
41
Om kontraktørsystemets anvendelse ved vore større offentlige, kommunale
og private byggearbeider.
Dette spørgsmål har i Ingeniør-" og Arkitekt Foreningens
møder den 4de og Ilte februar været gjenstand for foredrag
og en livlig diskussion, der viste, at sagen omfattedes med
megen interesse. Ved nærværende resumé af samme vil inaii
søge at vække opmærksomhed på sagen også blandt de
foreningsmedlemmer, som ikke var tilstede i møderne, og blandt
landets øvrige ingeniører, arkitekter og industridrivende.
I det forud for diskussionen afholdte
indledningsforedrag-blev der, under henvisning til kontraktørsystemets
almindelige anvendelse i de fleste andre lande, hvor det synes at
være sågodtsom enerådende, fremholdt, at det visselig kunde
have sin nytte og interesse at undersøge, om ikke også vore
forholde måtte kunne tilstede dets anvendelse i langt større
målestok end hidtil, og en sådan prøvelse og undersøgelse af
systemets fordele og mangler, med særligt hensyn til de
omstændigheder, som vore små og vanskelige arbeidsforhold
medfører, antages at være på rette sted netop i en
forening af bygningsteknikere, og sagens behandling inden
foreningen derfor fuldt motiveret.
Kontraktørsystemet var vistnok hverken ukjendt eller
ganske uprøvet hos os, og der havde endogså i den senere
tid vist sig tegn til, at det havde vundet frem til et slags
forståelse og benyttelse; men der kunde dog idetheletaget
siges, at det vi hidtil havde seet gjennemført af det
hos os, var af den natur, at man ei med fuld føie kunde
betegne det som sådant, uden at støde an mod systemets
virkelige betydning og det almindelige, europæiske begreb om
samme. Hvor der altså som her skulde forhandles om sagens
fremme også hos os, måtte det først og fremst blive
nødvendigt at gjøre sig rede for de fordele og mangler, som i
almindelighed fulgte med samme. En nærmere prøvelse af
systemet antoges dog snart at ville vise, at det, gjennemført
og tillempet under de rette former, kunde anvendes til
virkelig fordel for samtlige interesserede parter.
Blandt de fordele, som en større bygherre (staten,
kommunen eller private) i almindelighed måtte kunne gjøre
regning på at opnå gjennem kontraktørsystemets anvendelse,
nævntes særskildt følgende:
a. Samtlige til udførelse bestemte arbeider måtte med
nødvendighed, forinden man vilde skride til deres bortsættelse
på kontrakt, underkastes en meget fuldstændigere og i
detaljen gående undersøgelse, - såvel ude i terrænet
som ved den endelige planlægning - og udarbeidelse af
overslagene, end som hidtil i almindelighed har været
tilfælde, og de således anvendte større omkostninger vilde
som oftest gjennem den større grundighed i projektets
hele udarbeidelse vise sig at være en virkelig fordel og
endogså ligefrem besparelse.
b. Man opnår med større sikkerhed at kunne forud beredne
et arbeides endelige kostende og undgår de ulemper, som
altid følger med en overskridelse.
c. Man slipper anskaifelse af arbeidsredskaber, maskiner og
materialier, hvis senere realisation bestandig medfører
tab og ofte er vanskelig.
d. Der opnåes, idetmindste for statens vedkommende, en
langt billigere administration, idet denne post, når det
offentlige skal optræde med direkte arbeidsdrift, gjennem
de komplicerede former og de vidtløftigheder og
omstændigheder af alle slags med hensyn til driftsmåde og
regnskabshold etc., som følger med samme, påføres
uforholdsmæssige udgifter, uden modsvarende fordel for
arbeidet.
Som fordele for entreprenørerne kan nærmest opstilles
muligheden af gjennem flid, dygtighed og erfaring at kunne
opnå en indtægt, der strækker sig lidt udover det snaue,
daglige brød, som ellers synes at være den i almindelighed for
offentlige funktionærer opstillede indtægtsgrænse, og man kan
altså derigjennem sikre sig en mere uafhængig og af
tilfældige, dårlige arbeidstider mindre påvirket stilling. Medens
kontraktørsystemet således i sin almindelighed vil virke hen
til,’ at de med dygtighed, driftighed og indsigt udrustede
ingeniører gjennem samme opnår en bedre og fordelagtigere
stilling såvel i pekuniær som social henseende, vil det
samtidigt stille såmeget større fordringer til de mænds dygtighed,
hvis hverv det bliver at forberede, planlægge og kalkulere
de arbeider der skal udføres og kontrollere dem under udførelsen,
hvilket altsaminen må bidrage til at hæve også disse
ingeniørers stilling og betydning i samfundet og derved den hele
ingeniørstand.
Som mulige ulemper og farer ved kontraktørsystemets
anvendelse måtte anføres de vanskeligheder, som det under
enkelte omstændigheder kan medføre, hvor det efter arbeidets
påbegyndelse viser sig ønskeligt og nødvendigt at foretage
omfattende forandringer i arbeidets plan. Selv ved den
om-hyggeligste udarbeidelse af kontraktvilkårene kan der dog
under arbeidet altid møde tilfælder der ikke kunde forudsees,
og hvis løsning kan støde på vanskeligheder, hvorved
uenighed og processer mellem arbeidsherren og entreprenøren
lettelig kunne resultere.
Som første og væsentligste betingelse for et ordentligt
kontraktørsystems indførelse også hos os antages at måtte
opstilles, at der, når arbeider, -hvis natur ikke ligefrem
synes at forbyde det -, foreligger til udførelse, af
vedkommende administration averteres om anbud (i den officielle
«Kundgjørelsestidende» og «Teknisk Ugeblad») og at
derefter den anbyder, som ved siden af al rimelig og forlangt
garanti både i teknisk og pekuniær henseende, tillige byder
de billigste betingelser, der ei må overskride kalkylesummen,
blir den, til hvem arbeidets udførelse overdrages. En fri og
ab e n konkurrance med lige vilkår, hensyn og r et for
enhver anbyder bør altså finde sted. I tilfælder, hvor
samtlige anbud måtte overskride kalkylesummen, bør det
formentlig stå vedkommende bygherre frit at forkaste samtlige
anbud og enten selv udføre arbeidet eller indbyde til nye anbud.
Som allerede omtalt ansees ikke endnu alle mulige slags
arbeider hos os at kunne forventes udførte ved kontraktør,
idet der oftere forekommer arbeider, hvis udførelse er så
vanskelig og frembyder så megen resiko, at man neppe kan
vente dem overtagne af en kontraktør for eller under
kalkylesummen. Blandt sådanne arbeider kan nævnes vanskelige
fundamenteringsarbeider for broer og kaier, dambygninger
og havnearbeider på meget udsatte steder etc., hvilke
arbeider fordre en ganske særegen omhyggelig udførelse og kontrol
samt ofte er forbundne med megen fare og resiko for
ødelæggelse og skade under arbeidet, hvorfor en kontraktør for
overtagelsen af samme måtte stille så meget høiere priser,
for at sikre sig mod de ved uheld påførte tab. I sådanne
tilfælder er derimod især det offentlige, som må antages
samtidigt at have flere sådanne anlæg under udførelse, sin egen
assurandør, idet de mulige større uheld ved et af arbeiderne
opveies ved heldig udførelse af de øvrige, medens derimod
kontraktøren ved anbud på hvert enkelt arbeide må tage
specielt hensyn til mulig skade på samme, og derigjennem,
uanseet hans forøvrigt vistnok billigere arbeidsdrift, neppe
kan antages istand til at byde så billigt anbud, at det
offentlige kan modtage samme. Man ser vistnok, at også den
slags arbeider i udlandet udføres ved kontraktør, hvilket
finder sin forklaring i derværende langt større og udviklede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
