Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 12. 21de marts 1884 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52
TEKNISK UGEBLAD.
21de marts 1884
af nedenstående opgaver efter jernbanestatistiken.
over maskinafdelingens udgifter i 1881-82, hvori
foruden udgifter til trækkraft - hvori selvfølgelig
udgifter til kul indbefattes - tillige indeholdes
udgifterne til vognenes drift og vedligehold.
Maskinafdelingens udgifter var nemlig:
Ved Østbanerne 30,1 pct. af samlede driftsudgifter,
« Vestbanerne 29,7 « « - -
« Rørosbanen 25,1 « « - -
Denne udgift udgjorde således fra en fjerdedel ved
Rørosbanen til henimod en trediedel ved Østbanerne
af driftsudgifterne. Den slutning, som bygges på
denne del af driftsudgifterne, er derfor, som også
i det følgende nærmere vil sees, ligesålidet
begrundet som de øvrige resultater, der uden kritik
udledes af de opstillede talstørrelser.
Forfatteren bygger som man har seet,
ovenci-terede udtalelse angående det økonomiske udbytte
på sin sammenligning mellem de samlede Østbaner på
den ene side og de samlede Vestbaner og
Rørosbanen på den anden; det må da selvfølgelig være
disse samme baners økonomiske udbytte han sigter
til. Det spørgsmål ligger derfor nær: hvorledes
stiller det økonomiske udbytte sig ved de af
forfatteren i henseende til udgifter til trækkraft m. v.
sammenlignede banekomplexer ? Jernbanestatistiken
for 1881-82 giver herpå følgende svar:
Ved Østbanerne: driftsoverskud 3,09 pct. af kapitalen,
« Vestbanerne - 3,01 « « -
« Rørosbanen - 0,09 « « -
Som man heraf ser, står de normalsporede
Østbaner og de smalsporede Vestbaner - hvad man
neppe skulde have ventet efter forfatterens
foregående fremstilling - omtrent ved siden af hinanden
hvad det økonomiske udbytte angår; thi om end
trafiken, og da navnlig godstrafiken, er så betydelig
større ved Østbanerne end ved Vestbanerne, så er
samtidig anlægskapitalen, der skal forrentes, ved
de sidste betydeligt lavere.
Men man kan endnu henholde sig til
Rørosbanen, der unægtelig viser et dårligt økonomisk
udbytte sammenlignet med de øvrige opførte baner.
Der er imidlertid her et moment, som i denne
forbindelse må inddrages i sammenligningen mellem
disse baner, nemlig trafikens størrelse. Udtrykt
i person- og tonkilometer var trafiken i 1881-82
pr. kilometer driftslængde:
Personkm. Tonkm.
Ved Østbanerne. . 91200 113500
« Vestbanerne . 91000 47400
« Rørosbanen . 25200 20100
Ved Rørosbanen var altså personfærdslen kun
noget over fjerdedelen af Øst- eller Vestbanernes,
og godstrafiken mindre end halvdelen af
Vestbanernes og mindre end femtedelen af Østbanernes. Det
ligger her nær at opkaste det spørgsmål, hvorledes
en normalsporet bane vilde stille sig med hensyn
til det økonomiske udbytte, når den kun havde en
trafik som Rørosbanens at arbeide med, og det er
ikke synderlig vanskeligt at finde holdepunkter til
besvarelse af spørgsmålet.
Ifølge jernbanestatistiken for 1881-82 var
trafiken ved den normalsporede Dalslandsbane i
driftsåret 1881:
Personkm. . 16 800 pr km. driftslængde.
Tonkm. gods 23200 « « -
Godsfærdselen var således ved denne bane noget
større, og personfærdselen noget mindre end ved
Rørosbanen; samtidig var udgifterne til drift og
vedligehold:
Ved Rørosbanen . . l 937 kr. pr. km. driftslængde
« Dalslandsbanen . 1886 « « « -
Hvad angår disse udgifter samt det dermed i
forbindelse stående økonomiske udbytte ser man her
ganske bort fra, at Dalslandsbanen er en ny bane,
der ved udgangen af driftsåret 1881 kun havde
været i drift et par års tid, og derfor såvel med
hensyn til banens vedligehold*) - navnlig
udvex-ling af udslidte skinner og sleepers - som
vedligehold af rullende materiel var gunstigere stillet end
Rørosbanen, der af driftsudgifterne tillige havde at
bestride sit ordinære, årlige vedligehold, ligesom
sneforholdene og stigningsforholdene er gunstigere ved
Dalslandsbanen end ved Rørosbanen. Forrentningen
af den i banerne nedlagte kapital var:
Ved Rørosbanen . . . 0,09 pct.
«. Dalslandsbanen . . 0,29 -
Begge baner gav således et dårligt økonomisk
udbytte; herved er dog fremdeles at mærke, at ved
siden af trafikens størrelse også t ax t er n e, eller
størrelsen af banernes indtægt pr. person- og
tonkilometer, vil influere på det økonomiske udbytte;
denne indtægt var:
Indtægt pr. Indtægt pr.
personkm. tonkm,
\^ed Rørosbanen . . 3,4 øre 4,8 øre.
« Dalslandsbanen. 4,0 - 4,8 -
Den sidstnævnte bane havde således en noget
høiere indtægt pr. personkm., hvorfor den stillede
sig noget gunstigere end Rørosbanen hvad
forrentningen angår; for Rørosbanen bliver nemlig med
en lignende indtægt pr. personkm. forrentningen 0,40
pct. af kapitalen. Rørosbanens noget lavere
forrentning i sammenligning med Dalslandsbanen får
altså almenheden rundelig igjen i form af billigere
reiser.
Den normalsporede Dalslandsbane, - der her
er inddraget i sammenligningen, fordi den såvel med
hensyn til trafikens størrelse som beskaffen-
*) Det må i denne forbindelse også erindres at
Rørosbanen har mange og gamle træbroer at vedligeholde og
som i omhandlede driftsår forårsagede en udgift af ca.
33000 kr., imedens Dalslandsbanen alene har nye
jernbroer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
