Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 12. 21de marts 1884 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 12.
TEKNISK UGEBLAD.
53
hed i det væsentlige viser overensstemmelse med
den smalsporede Kørosbane, og således har et
lignende arbeide at udføre (pr. km. regnet) som denne
- har således ingen fordel at opvise fremfor
Rørosbanen hverken i driftsudgifter eller økonomisk udbytte,
omendskjønt den som ovenfor antydet i flere
henseender ubestridelig var gunstigere stillet som ny
bane; men vel kan man ved at sammenstille baner
af forskjellig sporvidde og uden at tage hensyn til
trafikens størrelse og art og øvrige trafikforhold ved
de baner, man sammenligner, komme til lignende
resultater -om titnævnte forfatter, men man
overser da, at det er uensartede størrelser, man stiller
ved siden af hinanden og benytter som grundlag
for bedømmelse af virkningen af den ene
forskjel-lighed, sporvidden, imedens de øvrige
forskjellighe-der, hvorunder banerne kan være stillet, lades ude
af betragtning. E. O. J
Også om Håkonshallen.
Af P. A. Blix.
I «Teknisk Ugeblad» no. 7 for iår findes fra hr.
Herm. M. Schirmer om Håkonshallens restaurering
et indlæg, hvis beskaffenhed er af den natur, at
alle, som er ubekjendte med hallen og det der
udførte arbeide, må få et falskt indtryk af samme.
Da indlægget derhos også er et direkte angreb på
mig, som har udført arbeidet, og giver
usandfærdige påstande om de faktiske forhold tilbedste, tør
jeg håbe, at redaktionen vil yde mig bistand til at
imødegå indsenderens uefterretteligheder.
Når hr. Herm. M. Schirmer i sin «fagmæssige
kritik* udslynger den påstand, «at en stor del
af hallens langmur mod vest var gleden ud i en
sæk eller mave», da medfører dette ikke
sandhed. Der har ingen udgiidning af vestmuren
fundet sted; muren har vistnok i tidernes løb sat sig
udaf lod, så den hovedsagelig i øverste etage helder
udover mod vest; men grundvolden står, hvor den
oprindelig var sat. Lægger man snor på, vil rnan
forgjæves lede efter den af hr. Schirmer omtalte
«mave eller sæk»; hele muren danner snarere
en kurve indad end udad.
.
Når der i sammenhæng hermed videre påståes,
«at det svigtede murværk tog man ved
restaureringen for en væsentlig del ned og
har atter opført det», samt «at dette
bygværk har man nu ved restaureringen atter
udført ude af lod, som det før stod» og «i
sin udgledne skikkelse», da medfører denne
påstand heller ikke sandhed. Der er ikke nedtaget
murværk i «en stor del» af vestre langmurs flade.
Hvad der har måttet nedtages og fornyes af
hallens ydre vægge er: 1) de uverste kleberstene i
nordvestre og nordøstre hjørner, 2) den øverste
del af sydøstre hjørne i murens hele tykkelse fra
omtrent 10 fod over selve hallens gulv, 3) syd
væggens vesthjørne i murens halve tykkelse under
vin-duesbåndet og i den hele tykkelse over dette bånd,
samt 4) den til hjørnet stødende del af sydvæggen
indtil døren i øverste etage og 5) den til sydligste
vindu stødende ca. 4 alen lange vægstump. Disse
hjørner er atter opførte i lod, og de tilstødende
vægstumper måtte naturligvis jenkes ind i de urørte,
heldende vægplader. Der findes vist ingen
rimeligere metode at udføre denne reparation på, hvis
man ikke vil skride til det ved en sådan
restaurering unødvendige middel at rive hele væggen fra
top til grund og med den altså også alle indenfor
stående hvælv; men at gjøre dette, blot fordi
væggen er noget ude af lod og linie, synes dog at være
et aldeles urimeligt og ubilligt foretagende, da
væggen forøvrigt er i god stand, fast og uden sprækker.
Lang væggen mod vest står således
forstørstedelen, som den har stået, urørt; vistnok helder den
- som sagt - noget udover, men heldningen er
ikke slemmere, end at bygningen nok står endnu
nogle sekler, ligesom den i ingen måde vil
frembyde de vanskeligheder, som hr. Schirmer
forudsætter. Dér er kun udtaget og fornyet få dele af
vinduernes ydre indfatning i øverste etage, i
mellemetagen er alle nye. Alt nyt er indsat i lighed
og i flugt med det, der lades urørt, og for
mellemetagernes vedkommende i fuld overensstemmelse
med de gamle resters stilling i murværket.
Der har således aldrig været nogensomhelst
grund eller anledning til at foranstalte nogen sådan
radikal omkalfatring som at rive ned hele vægge,
udtage vinduer, bånd etc. for senere at sætte dem
op igjen i «lod» og «udenfor vægfladerne*. Hvad
der gjælder vinduernes ydre indfatning gjælder
også den indre. Skulde alt nedtages, som i tidens
løb har fået en liden krumning eller skjævhed, så
fik man efter mine målinger i hallen rive hele
bygningen og derpå altså opføre en ny; men dette er
formentlig ingen restaurering; og det er jo en
restaurering, der er bestemt, en restaurering, der skal
iværksættes således, at man ikke borttager mer af
de oprindelige ting end nødvendigt for på det
nærmeste at gjengive bygningen dens formentlig
oprindelige udseende.
Alle kvaderstene, der måtte udtages og
fornyes, er naturligvis indsatte i samme stilling til og
i flugt med de ved siden, over eller under
gjenstå-ende urørte kvaderstene såvel i hjørner som
indfatninger. Bygningen er nemlig opført på den måde,
at kleberstenene i alle hjørner og indfatninger er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
