Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 16. 18de april 1884 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
72
TEKNISK UGEBLAD.
18de april 1884-
dele (der indlededes gjennemsnitlig 194 liter i timen),
medens den i de øvrige retninger ikke i
gjennem-snit overstiger 6 tusindedele, og da den anvendte
lysgas indeholdt 10 pct, kuloxyd, så var der altså
af dette 0,2 pct. i grundluften.
Om sommeren, da der på samme sted blev
indledet 157 liter pr. time, viste det samme jordstykke,
følgende forhold:
mod syd 4,64 tusindedele gas
« øst 7,98 - c
« nord 5,95 - «
« vest 4,16 - «
Man ser her, hvor meget jevnere lysgasen
fordeler sig i jorden om sommeren, når bortses fra
den ringe uregelmæssighed, som hidrører fra, at
jorden ikke overalt er lige fast eller permeabel.
De her meddelte kjendsgjerninger turde være
tilstrækkelige for at give den overbsvisning indgang,
at lysgasen udbreder sig ganske anderledes om
vinteren end om sommeren.
Endnu en vigtig kjendsgjerning må vi kortelig
omtale.
Det har ofte hendt, at folk er bleven
gasfor-giftede i deres boliger, uden at man kunde iagttage
nogen gaslugt i huset.
Biefel og Poleck har ved forsøg påvist, at
stenkulgas, som ledes gjennem et rør, der er fyldt med
jord, taber enhver lugt så længe, indtil jorden til
en vis grad er mættet. De har undersøgt
sådan lugtfri gas og fundet, at den
indeholder ligeså meget kuloxyd, altså ligeså
meget gift, som lugtende gas.
Denne omstændighed gjør lysgasudstrømningerne
i jorden desto uhyggeligere og mere farlige. Når
man først lugter gasen inde i huset, må den grund,
hvorigjennem den strømmer, på det nærmeste være
mættet med de lugtende stoffer; der må altså
allerede have strømmet meget gas gjennem den.
Foreningsefterretninger.
- Ingeniør- og Arkitektforeningen.
Månedsfoisamling 7de april 1884. Som medlemmer indvoteredes: ingeniør
Peder Aga, ingeniør August Dorph, arkitekt W. Hansteen.
Der refereredes skr. af 29de f. m. fra bestyrelsen for den
Bergenske filialafdeling af Foreningen til norske
fortidsmin-desmærkers bevaring, hvori på foranledning meddeltes, at
bestyrelsen havde til hensigt at henvende sig til d’hrr.
arkitekt H. L. Schirmer, brigadeintendant Krefting,
stadskonduk-tør Gr. N. Bull og arkitekt E. C. B. Christie med anmodning
om at fungere som prisdommere ved den udskrevne
konkurrance.
Foreningens vedtægter gjennemgikkes og forandredes i
et par mindre væsentlige punkter.
X Den Polytekniske Forening. Referater af
diskussioner om søgning til de tekniske aftenskoler og om
telefonanlæg mellem byerne er udlagte i læseværelset til og
med 21de april. Tirsdag den 22de april vil hr.
fiskeri-inspektør L a n d m ar k fortsætte sit foredrag om l ax e t rap per.
Tekniske meddelelser.
o Telefon-formuer. I Amerika opgives følgende store
formuer samlede af telefonkonstruktører: Mr. Bell 5 000 000,
Mr. Blake 4000000, Mr. "W. H. Forbes 9000000 dollars,
foruden en hel række på 3 millioner og derunder. Hele
summen bliver 40 millioner.
o Mat glas kan efterlignes ved at trykke en klump
glas-mesterkit jævnt og ligelig imod den glatte rude. Det
frembragte tynde overtræk tåler regn og tåge.
o Elektrisk belysning med Coods voltabatteri.
«Tek-nisk Tidsskrift* meddeler herom: en lampe på 20 normallys
kræver et batteri af 10 celler, hvis fylding er tilstrækkelig
for 40 timers belysning. Omkostningen ved batteriets fylding
er kr. 1.12, altså ca. 2.8 øre timen. Derhos erholder man
for hver celle 0.23 kg. Krom, der antages at ville indbringe
for hele batteriet kr. 2.25. Anskaffelsen af et batteri koster
kr. 45.00, af en lampe kr. 4.50; udgiften ved 25 sådanne
lamper opsatte kalkuleres til: batteri kr. 900, 30 lamper (5 i
reserve) kr. 126, ledningen med opsætning kr. 144 -
tilsammen kr. l 170.
h. Bestemmelse af jern og stål i små stykker. Det
friske brud, der danner et kjendetegn for et prøvestykkes
klassificering, giver for godt finkornet jern eller meget blødt
stål intet tilstrækkeligt skillemærke. Forfatteren angiver nu
det simple middel at betragte bruddet af det ophedede og
blåt anløbede prøvestykke, hvorved enhver tvivl om den
omhandlede jernsorts natur skal være udelukket. En ca. 25-30
cm. lang prøvestav gives et let indsnit ca. 4-5 cm. fra enden.
Derpå ophedes den ene ende langsomt og jevnt indtil dunkel
rødglødhede (325-400°) og afkjøles så i vand. Under
afkjø-lingen bliver den endnu varme stav gjentagende undersøgt
med en fil, indtil den blottede, metallisk glinsende fiade viser
sig mørkgul eller bedre blåt anløbet; hvorpå det raskt
afkjøles fuldstændigt. Brudfladerne af det på begge sider af
indsnittet afslåede prøvestykke tjener nu til sammenligning.
Medens almindeligt smedejern, der er brudt i kold-tilstand,
har en trådig eller kornig textur, viser det sig, når det er
behandlet på ovennævnte måde, i bruddet mat, sønderrevet
og kortfibret* Hårdt eller middelhårdt stål er finkornet;
efter Ophedning og anløbning har det et glindsende, helt eller
delvis glat brud. Det svenske jern, der kun har spor af
fibre og forøvrigt ikke adskiller sig fra blødt stål, viser i
anløbet tilstand tydelig fibre, og det glatte udseende
forsvinder, medens dette ved ligeledes behandlet blødt stål kun
fremtræder i desto stærkere grad.
Receptkasse.
h. Uforbrændelige fotografier. Hertil tjener som underlag
det nye asbestpapir, der består af bomuldsfibre og asbest
tilligemed en tilsætning af lidt borax og alun. På dette
overføres et på almindelig måde fremstillet diapositiv, hvis
sølvskikt først ved hjælp af en opløsning af jod i jodkalium
er overført i jodsølv og derpå i et bad af klorplatina,
blysukker, kiselsur kali og fortyndet saltsyre, der er mættet
med jod, ved substitution er forvandlet til et platinaskikt.
Efter tørring af det på asbestpåpiret overførte platinalag
glødes det hele over en gasflamme.
Kristiania. Det Steenske Bogtrykkeri.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
