Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 23. 6te juni 1884 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1O4
TEKNISK UGEBLAD.
6te juni 1884
stand udgjør 50 kg., altså den totale togmodstand 61
kg. pr. t.
På grund af den foreskrevne maximalbelastning antager
vi maskinen i fuld driftsmæssig stand til en vægt af 9x/2 t.
Den totale vægt af trainet bliver da 21 Va t. og togmodstand
2P/2 x 61 = l 312 kg, hvorefter adhæsionsforholdet bliver
1312
9 500 = l : 7J/2, hvilket er tilstrækkeligt.
Recipientens vandindhold beregnes således:
Er P antal liter af det i recipienten værende overhedede
vand, L banestrækningens længde i meter, H summen af de
de enkelte stigninger i meter og Q den totale togvægt i
kilogram, så findes P af formelen :
p _ Q,QH X L + H
r ~ 1500 x ^
da hver liter overhedet vand i recipienten, idet det går ned
fra 15 atm. overtryk til 3 atm., afgiver l 500 kilogrammeter.
Her er L = 4 000, da ved tilbagegangen til den nedre station
l km. horisontal strækning må medregnes :
H = 100
Q = 12000 + 9 500 = 21 500
0,011 X 4000 + 100
- - ^ - -
altså P =
X 21500
eller P = 2 064 liter.
Da en maskine af 9500 kg. vægt indeholder 2100 1.
vand, så er altså denne fuldstændig tilstrækkelig. Vilde man
nu anvende en almindelig maskine med fyring for denne drift,
så måtte ved den foreskrevne hastighed af 15 km. pr. time
maskinen have følgende styrke:
Det fornødne antal hestekræfter = togmodstand i kg.
gange hastighed i meter pr. sek., divideret med 75.
1312 15000 _
75 X 60 X 60 ~ 7 hestek.
Det vilde være en maskine af ca. 13000 kg. vægt, der
vilde være for tung for de givne skinner og til sin egen
bevægelse vilde fordre en væsentlig større kraft - altså større
koks- og vandforbrug - end den ovenfor antagne maskine
uden fyring.
En fordel, der ikke må forbigåes, besidder lokomotiver
uden fyring fremfor almindelige maskiner deri, at de kan
forbruge den i recipienten oplagrede kraft ganske efter behag,
således at de altså kan bibeholde en konstant hastighed på
hvilkensomhelst stigning, medens hastigheden ved de
almindelige maskiner væsentlig afhænger af stigningen, hvorved
må tages hensyn til, at jo mindre hastigheden er, altså jo
færre exhaustslag pr. sek., desto svagere er trækket i
ildstedet og desto svagere bliver altså også dampudviklingen.
Sådanne maskiner bliver derfor let stående fast i stærke
stigninger, hvad der ikke kan hænde et lokomotiv -uden
fyring, da en let maskine om fornødent kan udvikle 100
hestekr., medens et dobbelt så tungt almindeligt lokomotiv
neppe er istand hertil. (Forts.).
Tekniske meddelelser.
n. En bøje med elektrisk lys. Englænderen C. Gr.
Thomas har konstrueret en bøje, der er forsynet med
vandhjul på siderne; disse er således indrettede, at bølgeslaget,
hvorfra det end kommer, sætter et eller flere af hjulene i
bevægelse, og det herved udrettede arbeide opsamles i en
accu-mulator. I eller ved bøjen findes der nu en dynamomaskine,
og denne kan da forsyne elektriske lamper med elektricitet
fra accumulatoren.
n. Remingtons brandsprøite drives ved heste- eller
menneskekraft. Den har en horisontal hestevandring liggende
ovenpå den øvrige mekanisme. Den drives altså ligesom de
vanlige tærskemaskiner for hestedrift; men da man kan sætte
ind flere arme, kan også menneskekraft benyttes. De samme
heste, som kjører frem sprøiten, kan naturligvis også bruges
til at drive den på brandstedet.
n. Brandfrie huse. I anledning det i New-York nylig
nedbrændte «Apartement-house» St. George drager de
amerikanske fagblade stærkt til felts mod det, der kaldes for
brandfrit i huse. Således anses det uforsvarligt i de høieste
huse at anvende gulvbjælker og andre bærende dele af træ,
ligeledes mellemvægger, trapper, elevatorskakter o. 1. af træ,
måske med rapning udenpå, så de troskyldige leiere ikke
aner, hvad de er udsatte for. Autoriteterne lægges alvorlig
på hjerte nødvendigheden af skarpe forholdsregler i denne
anledning.
* Underjordiske ledninger. Professor Henry Morton
behandler i New-York Times spørgsmålet om det upartiske
ved at lægge elektriske ledninger under jorden. Han tror, at
den skade, der er forvoldt på liv og eiendom ved overjordiske
ledninger, er betydelig overdrevet. I al den tid, som det
elektriske lys har været anvendt, har der blot været et
dødeligt tilfælde, forårsaget ved uforsigtig behandling af
lednings-trådene. Efter omhyggelig undersøgelse angående opkomsten
til ildebrand forårsaget ved elektriske ledninger, var han
overbevidst om, at de få tilfælder man havde af den slags,
skrev sig fra underjordiske ledninger. Efter 2*/2 års erfaring-
havde det vist sig, at det elektriske lys var langtfra så
farligt at behandle, som de forhen brugte belysningsvædsker.
Den erfaring, som vi har fået ved brugen af begge systemer,
leder Mr. Morton til at tro, at faren ved at lægge elektriske
ledninger under jorden fra sted til sted, vil blive betydelig
forøget, da ledningerne nemlig må bringes over jorden igjen
ved de steder, hvor de skal benyttes. Tilfældig berørelse med
trådene vil blive meget farligere, end når trådene ledes i
luften. I Paris og andre europæiske byer, hvor det
underjordiske system har været benyttet, har det vist sig, at
udgifterne til vedligeholdelse har været så store, at den
elektriske belysning af den grund er bleven abandoneret. Dersom
den bestemmelse skulde vedtages, at de elektriske ledninger,
der benyttes til belysning af New-York, skulde placeres under
jorden, vilde han bestemt forudsige, at gaderne i nævnte by
snart vilde indhylles i dét fordums mørke, som fortiden
hersker i Paris. Den eneste grund til at lægge trådene under
jorden er den, skriver han, at det naturligvis er smukkere;
men han tror at den tillægspris, man kommer til at betale
for at have dem der, bliver altfor stor for de folk, der
finder overjordiske ledninger stødende for sin
skjønheds-sands.
o Brøndgravning bør foregå på følgende måde: Under
tørt veir graves så dybt, man kan komme med almindelige
redskaber; derefter sænkes et cementrør, ca. 60 cm. i diameter
og henimod l m. langt, ned i bunden, idet man graver ud
indvendig og belaster oventil. Køret dækkes derpå med en
stenhelle, i midten af hvilken findes et hul for pumperøret.
Over dette hul sættes et drainsrør, rundt om hvilket jorden
fyldes igjen. Når fyldningen når kanten af det første
drainsrør, sættes et andet ovenpå osv., indtil man når overfladen;
jorden stampes godt fast for hvert lag, idet man påser, at
ledningen af drainsrør, i hvilken pumperøret sættes, er
vertikalt. En sådan brønd er varig og kræver ingen reparation.
Vandet bliver koldt, og ingen urenlighed kan komme ind
ovenfra, ligesom insekter og dyr ikke kan komme ned.
Omkostningerne vil ikke blive halvdelen af en muret brønd.
Kristiania. DetSteenske Bogtrykkeri.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
