Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 36. 5te septbr. 1884 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 36.
TEKNISK UGEBLAD.
153
Indhold: Indstilling fra bedømmelseskomiteen for Håkonshallens
restaurering. - Norges handel i året 1883. - Tekniske meddelelser:
Til direktørposten. - Den første september iår. - En gasflamme 24 m.
høi. - Samtidig affyring af mineskud. - Hamar domkirkes ruiner. -
Nogle østerrigske maskinfabriker. - I Indien. - Hvedeprisen. - En
krystalisfabrik. - En udstilling af kinesiske udførselsartikler. -
Korsetfabrikationen. -
Indstilling fra bedømmelseskomiteen for Håkonshallens restaurering.
For at erholde de fornødne materialier til
udførelse af arbeidet er de konkurrerende henvist til
«Norske Bygninger fra Fortiden» 1ste række med
de heri offentliggjorte opmålinger og beskrivelse af
hallen før restaureringsarbeidets begyndelse, I
samme værk er aftrykt det første
restaureringsfor-slag for hallen, og denne omstændighed har, som af
de indkomne 3 forslag til restaureringens fortsættelse
sees, øvet stor indflydelse på de konkurrerende.
I det ovennævnte første restaureringsforslag er
med ængstelighed undgået at fremstille en festhal
(gildehal), hvortil forbilleder kun haves i England og
Normandiet, og et kirketag er kopieret og anbragt
over hallen. Dette har ledet alle 3 forfattere til,
omendskjønt de begynder med at erkjende, at
forbilledet for hallens tagrøst må søges i de
engelskgotiske tagkonstruktioner, at forlade denne tanke
og tage sin tilflugt til Værnes kirketag, idet de dels
i tro efterligning dels i friere behandling bruger
dette som motiv til hallens tag
«Bjørgvin» opgiver tanken om den
middelaldér-lige-gotiske konstruktion væsentligst på grund af,
at afstanden mellem hallens vinduer er ulige, og at
der ikke findes mærker af konsoler i muren. Han
vender sig til Værnes kirketag og benytter dette
med nogle modifikationer, hentet fra konstruktionen
af norske stavekirker. Herved overspændes hallen
med 23 bindere med ca. l.oo m. afstand, der efter
komiteens formening vilde give festhallen en urolig
karakter, som endnu forøges derved, at de anbragte
strøbord (eller åser) over binderne deler taget i
mange, næsten kvadratiske felter; disse vil virke
som kassetter, forvirre Øiet og forøge uroen ved
deres evindelige gjentagelser. De under hvert bind
anbragte konsolagtige hoveder og rosetter synes
efter komiteens formening kun at være en forsiring,
der ikke fremgår af den valgte konstruktion.
«Early English» har forsøgt at give tagbinderne
en konstruktion, der nærmer sig den over engelske
haller brugelige, som ved tagets høiere reisning giver
hallen et noget luftigere, lettere præg end
«Bjørg-vins» hal; men også «Early English» fylder hallen
med en overflod af bindere - 27 i tallet - der
ved sin monotoni ikke formår at fremkalde
indtrykket af festlig stemning. Udskjæringen af
stikbjel-kerne i form af hoveder er mere konstruktiv end
i «Bjørgvins» forslag, men taber sin virkning ved
sin hyppige gjentagelse.
«Som de gamle sjunge etc.» har fornemlig af
hensyn til hallens opvarmning forskalet tagbinderne
og derved fremstillet en overdækning i form af et
tøndehvælv, der efter komiteens mening her ikke
er berettiget, da den aldeles afviger fra den vanlige,
tradionelle form og giver hallen et præg af tomhed.
Komiteen antager som det sandsynligste, at
forbilledet for hallens tagkonstruktion må søges i
Englands eller Normandiets haller fra samme periode,
hvori Håkonshallen er opført, og er efter at have
gjennemgået de indkomne forslag, bestyrket i den
tanke at anbefale en granskning af disse haller
grundigere, end hidtil er skeet, før der skrides til tagets
rekonstruktion.
Hallens "gå vie er af 2 af forfatterne-
«Bjørgvin » og «Som de gamle sjunge etc.» - antaget
aftrappede, og af den første forf. kun motiveret ved,
at sådanne er antydet på et kobberstik fra omtr. 1580.
Komiteen nærer den formening, at motivet til
disse trappegavle er hentet fra tyske middelalderlige
murstensbygninger; de giver derfor hallen et den
fuldkommen fjerntliggende præg og er sandsynligvis
fremkomne ved en restaurering eller ombygning, som
hallen er undergået. Gavle på stenbygninger i
England, hvorfra vi må hente forbilledet til
rekonstruktionen af Håkonshallen, var ikke aftrappede
men fulgte tagskråningen.
Kommiteen giver derfor den af «Early English»
fremstillede anordning af gavlene fortrinnet, da den
antager, at den ligger den oprindelige konstruktion
nærmere end den af de tvende andre forfattere
fremstillede,
Som udgangspunkt ved rekonstruktionen af
ge-simset med dets bekroning forudsætter to af forf.
- «Early English» og «Bjørgvin» - det som en
sikker kjendsgjerning, at de i hallens hjørner
fore-fundne trapper har ført op til en omgang i de to
langvægge over gesimset, hvorimod den 3die forf.
antager, at de har udmundet indvendig på et loft.
Den første antagelse er vel den sandsynligste.
Men har der existeret en sådan omgang, så har den
også havt en praktisk betydning og kan ikke
betragtes kun som et dekorativt led Skydeskårene i
kjelderen tyder hen på, at hallen har været sat i
forsvarsstand, og da har også et brystværn over
gesimset ganske naturligt været benyttet i
fortifika-toriske Øiemed. Til dette endemål må imidlertid
gangen have været ikke lidet bredere, og
brystværnet, der beskytter denne, været både høiere og
tykkere end i de foreliggende 2 udkast antaget.
Tillige må antages, at opgangene til brystværnet har
været beskyttede, og udgangstårnene nogenlunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
