Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 42. 17de oktober 1884 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 42.
TEKNISK UGEBLAD.
177
Indhold: Illustreret Norges Historie. - Reisestipendier for
teknikere i privat virksomhed. - F o reningseft er ret n in g e r. -
Tekniske meddelelser: En konservfabrik. - Den nye bro mellem
Brooklyn og New-York. - Stereotypi for håndskrift. -
Regjeringstrykkeriet i Washington. - En ny metallegering. - Konsulatvæsen. - Ar-
beiderforhold. - Central Afrikan Goldexploring Expedition. - Dividender.
- Den græske regjering. - Personalia. - Brevkasse. -
Patentbeskrivelser : Hævarmmekanisme for geværer af H. Larsen. -
Kugleramme af N. P. S. Farstad. - Metalkomposition af J. B. Spence. -
Illustreret Norges Historie.
Af O. A. Øverland.
Vi hidsætter idag som prøve på text og
illustrationer noget af det netop udkomne 1ste hefte
af ovennævnte værk, («Folkebladets» forlag). Bogen
tør regne på almindelig sympati og udbredelse såvel
ved sit fordelagtige udstyr, sin populære fremstilling
som den rimelige pris. Træsnittene udmærker sig ved
korrekt tegning og omhyggelig udførelse; det er
kun beklageligt, at udgiveren har fundet grund til
at lade dem udføre i Sverige på samme tid, som
det burde være en let sag at erholde lige godt og
billigt arbeide hertillands. Det typografiske udstyr
er enkelt, men vel udført, ikke mindst hvad
træsnittenes trykning angår. ... n.
Stenøxe, fundet i Nesoddens prestegjeld, Akershus amt.
7J/2 tom. lang.
Stenalderen.
––––-«Det ligger nær at opkaste det
spørgsmål: «hvorledes blev dog disse Øxer, hammere,
meisler, spyd- og pilespidse dannede, og hvorledes
bar man sig ad med at skaffe dem en så smuk
form, da man endnu ikke kjendte til metallernes
anvendelse?» Løsningen af de vanskeligheder,
besvarelsen heraf frembyder, har i ikke ringe grad
sysselsat arkæologernes opmærksomhed, og det turde
derfor måske ikke være uden interesse at betragte
denne sag noget nærmere.
Efter stenalderens slutning gik hemmeligheden
ved stensagernes forarbejdelse hurtig i glemme, og
det varede ikke ret længe, før det var gjængs
folketro, at de ei var forarbeidede af menneskehånd.
Man kaldte dem «tordenkiler» eller «alfeskud »> og
antog, at deres forekomst skyldtes tordennedslag
eller veirbrest. Denne anskuelse gjenfindes næsten
overalt i verden. Den overtroiske ærefrygt, som
har været vist disse «tordenhammere», har for en
ikke ringe del været skyld i, at så mange fund fra
stenalderen er blevne bevarede til vor tid. Man
troede nemlig, at de kunde tjene som amuletter mod
fare og sygdom eller som et værn mod ildebrand
og lynnedslag; og følgelig måtte de bevares med
megen omhu.
Professor Sven Nilsson (f 1883), nordens første
arkæolog, påviste allerede for 40 år siden, hvorledes
Hammer af sten (kvarts), 4’2/s tom. lang.
Funden i nærheden af Øieren.
Tilhuggersten, funden i
Vaaler, Smaalenene.
stenalderens redskaber var tildannede alene ved
hjælp af andre stene.––––––––––––––––––
Flere europæiske reisende, som hos den nye
verdens folkeslag have havt anledning til at se,
hvorledes de ved hjælp af andre stene dannede
flinten til redskaber, har stadfæstet denne af
professor Nilsson fremsatte anskuelse. Således kom
en engelskmand for nogle år siden til en
indianerstamme i Kalifornien, som endnu betjente sig af
stenredskaber. Han kjendte godt til de gamle
europæiske redskaber af samme art, og da han troede,
at de var forfærdigede med metalværktøi - som
f. ex. af hærdet kobber - bad han en af stammens
pilespidsmagere om at vise ham sin kunst.
Indianeren satte sig ned, lagde en flad sten - i sit skjød
og tog i den ene hånd et stykke obsidi.an - en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
