Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 45. 7de novbr. 1884 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
19O
T
EKNISK
7de novbr.
touget, der føres ind igjennem hullet T, ved hjælp
af en bolt, der føres ind i en løkke på tougets
ende.
Touget understøttes af træruller 20 cm. i
diameter, hvorigjennem er drevet en jernaxel 2 cm.
tyk. Lagerne består af gjennemborede stålplader 5
mm. tykke for at reducere friktionen til et minimum.
Afstanden mellem rullerne er ca. 7 meter. I
kurverne er desuden anbragt jernruller med 25 cm.
diameter, der dreier sig om lodrette til sleeperen
befæstede faststående axler, hvis indbyrdes afstand
bestemmes af kurvernes skarphed og således varierer
fra 11 til 20 m. Af sådanne er anvendt ialt 50
Stkr. samtlige anbragte mellem kurvernes indre skinne
og sporets midtlinie i sådan afstand fra dette, at
jernet T på vognen, hvis touget er fæstet, går fri
af den horisontale skives udstående øvre kant ?7.
Denne er anbragt for at forebygge, at touget glider
op og over skiven. Selvfølgelig er T anbragt så
høit over skinnegangen, at de horisontale ruller ikke
berøres.
Togets hastighed
med lastede vogne,
altså i retning mod Botten
er ca. 2 m. i sekundet
eller 4!/2 minut på den
strækning; i modsat
tilbagelægge de tomme vogne veien på 3 minutter med
en hastighed af 3 m. i sekundet. Forskjellen
fremkommer ved at skiverne F og G, er ulige store.
Til skiftning og aflæsning udfordres i hver ende 2
minutter hvorved der til hver tur behøves lll/% å
12 minutter.
Det gjør 5 ture på timen eller 50 pr dag og
har man i virkeligheden i 10 arbeidstimer overkjørt
43 tylvter 10 stokke, der nærmer sig til det på
forhånd beregnede kvantum 45 tylvter i opgivne
tidsrum. Da imidlertid tømmeret er indtil 20 alen
langt fordrer undertiden af- og pålæsningen mere
tid end kalkuleret, således at den gjennemsnitlige
transportevne ei tør sættes til mere end 25 tylvter
pr. døgn.
Om gjær og gjæring ved ølfabrikationen.
Foredrag af prof. dr. Delbriik på 5te tyske bryggermøde i Berlin.
(Fortsættelse).
Til dette arbeide bruger den kraft, hvortil et
forbrug af kvælstofholdige Substantser fra cellens
indre synes at finde sted, og jo mere sukker den
skal dekomponere, idet den modnes, desto mere
hindres den i at aflagre kvælstofholdige substanser i
sig; den afgiver tvertimod sådanne.
Forsøget kan også let fremstilles ved
experi-ment. Vi tilsatte en ældre opløsning et så stort
antal celler, at vi kunde antage, der ikke kunde
dannes nye celler. På samme tid gav vi rigelig
næring. Vi fandt da, at gjærens kvælstofgehalt
inden 2 timer, rigtignok ved høiere temperatur, kan
stige med næsten 2 pct., hvilket vil sige en forskjel
i sammensætning, som om der fandtes over 12 pct.
mere æggehvidestoffe i gjæren.
Det sees således, at gjæren er meget let at
mæske; man kan meget bekvemt i ganske kort tid
tilføre den kvælstof, kun må man forhindre den i
at spire. På den anden side er det ligeså let igjen
at berøve gjæren dens kvælstofgehalt. Hertil
behøver den kun at sættes i en kvælstofholdig
opløsning. Når gjæren sættes i en opløsning, der
indeholder få kvælstofholdige Substantser, men meget
sukker, så dekomponerer den sukkeret, medens den
selv afmagres, uden at der dannes nye celler.
Dette var det væsentlige grundlag for mine
betragtninger, hvorfra jeg nu vil gå over til det
spørgsmål: «ved hvilke midler kan vi nu udøve en
indflydelse på gjærens kvalitet med hensyn til,
enten der avles en kvælstofrig eller kvælstoffiattig
gjær? Dette spørgsmål kan betragtes fra talrige
sider; fra en side således: hvilken indflydelse vil
opløsningens sammensætning udøve?
Dette kapitel vil jeg forbigå; det finder tildels
sin besvarelse i hr. dr. Lintner jun.s arbeide,
hvilket jeg allerede har omtalt, og som er udført i vort
laboratorium.
Et andet kapitel, der her kunde betragtes, er
opløsningens klima, som jeg her vil kalde det,
nemlig spørgsmålet, om man arbeider ved høiere eller
lavere temperatur, om man tilsætter meget eller
lidet humle - jeg vil her betragte humlen som et
pirremiddel for gjæren - om opløsningen
indeholder mere eller mindre syre, i korthed spørgsmålet
om tilstedeværelsen af sådanne stoife, der ikke direkte
tjener til gjærens ernæring, men kun bidrager til
dens større eller mindre velbefindende og ansporer
gjæren til i den ene eller anden henseende at være
mere virksom. Endelig kommer de omstændigheder,
som jeg hovedsagelig vil betragte nemlig: hvilken
indflydelse har den oprindelige gjærs kvalitet på
afkommet? Når jeg anvender en kvælstof fat tig
gjær til gjæring, hvordan bliver da den avlede?
I sin almindelighed har H a y du c k allerede fastslået,
at denne indflydelse ikke er af nogen stor
betydning, men at opløsningens sammensætning vel i
hovedsagen må betragtes som den afgjørende. Der
vil dog uden tvivl kunne gives særegne
omstændigheder hvorunder gjærens kvalitet også har en
direkte indflydelse på den fremavlede gjær. Vi sam-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
