Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 52. 26de decbr. 1884 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 52.
TEKNISK UGEBLAD.
221
Indhold: Redningsmidler i ildebrandstilfælde. - Gamle renses
sancebygninger i og om Kristiania. - Tekniske nyheder:
Håkonshallens restaurering. - Tekniker-bal. - Landeveislokomotiv. -
Indførsel og udførsel af enkelte hovedartikler. - Westerwiks bobinfabr k.
- Forskjellige meddelelser: Hvedeprisen.- Åndsnærværelse.-
Receptkasse: Porøse celler. - Bog o g bladnyt.-Planche XXIV,
XXV og XXVI. - Patent beskrivelser: Papirposemaskine af E.
Dangoix. - Tørkekammer af N. S. Jenkins. - Røgforbrændingsapparat
af W. S. v. Essen. - Gasapparat af A. Berland. - Separator af Gr. de
Laval. - Skrueskåren stålstift med blyforing af B. B. Hotchkiss. -
Kutter for høvlemaskiner af C. A. Schmidt. - Ventilation af skibe af
E. T. Lund. -
Redningsmidler i ildebrandstilfælde.
The Firemaris Journal skriver: En
mangfoldighed af redningsmidler og apparater har i høi
grad vakt publikums opmærksomhed, fordi de alle
gir høilydte løfter om redning, og derved leder folk
til af ubetænksomhed eller mangel på kjendskab til
almindelige mekaniske principer at betro sit liv til
et redningsmiddel, som i en akrobats øvede hånd
vistnok tilfulde opfylder hensigten.
Af alle portable redningsapparater er der ikke
et eneste, som er egnet til at lægges i en kvindes
eller barns hænder, eller selv ikke i en mands hånd,
når han ikke kan beholde fatningen under udførelsen
af egen eller andres redning; dog - noget er bedre
end intet, og redningsapparater vil altid yde en
sidste tilflugt, så deres anskaffelse og brug ikke
helt kan undervurderes.
Kjender man ikke sit apparat og føler man ikke
den tillid dertil, som giver koldt blod i farens og
ophidselsens stund, bør man vente længe på hjælp,
vente til brandfolkene opgir at skaffe redning og
kun overgiver sig til et usikkert udfald, når man er
overladt til sin Skjæbne. Dette gjælder selvfølgelig
ikke mænd, der har tilstrækkelig selvbeherskelse,
og som ved foretagne prøver har forvisset sig om,
<-it de kan behandle apparatet; thi disse er
situationens herrer.
Det farefulde beror ofte mindre på apparatet
end på den, som benytter det. Kvinder og børn
behandler det mangengang med lethed og sikkerhed
under øvelse og til fornøielse, men sæt dem i en
5-etages bygning med ilden bag sig og udgangene
afskårne, og nitten af tyve vil gjøre et feilgreb, og
det er den visse død.
Lad os se på nogle få opfindelser, deres
konstruktion og deres mangler. Spencer-apparatet, et
langt, grovt lærredslagen, der holdes halv åbent ved
en række spærrer, fæstede med lige mellemrum.
Apparatet er svært og vanskeligt at flytte fra
værelse til andet, byder ingen direkte adkomst fra
underliggende værelser og er ikke hurtigt at bringe
i orden. Det må holdes ret ud fra bygningens
ydervæg, og man kan derfor ikke med dette apparat
reddes fra en ild, som udbryder nedenfra. Man
må være sikker på mange stærke hænder ved den
nedre ende på marken; thi når redningen begynder
drages apparatet stærkt til væggen, og er der ikke
plads nok til at holde det tilstrækkeligt skråt ud,
må de, der står nedenunder, bære næsten den hele
vægt af den reddede, der isåfald med voldsom fart
når apparatets bund. Medhjælperne nedenunder må
strække apparatet i ret vinkel mod bygningen, enten
der nu herved er fare for ild eller ikke; thi ellers
vil man udsætte sig for, at apparatets befæstigelse
oventil løsner eller at den øvre åbning gjenlukkes.
Under nedfarten må ingen hånd eller fod løftes,
end ikke så meget som 5 tommer, da den ellers
Gamle renæssancebygninger i og om
Kristiania.
Af arkitekt A. Ottesen.
Det er så ofte bleven sagt, at vor hovedstad er en
ny-byggerby uden historiske monumenter, så det næsten er blevet
en troessætning.
Af middelalderske bygninger findes der vistnok kun yderst
få igjen her, hvorimod der af renæssancebygninger findes
så-mange flere. Disse er rigtignok af meget forskjelligt værd,
men der findes dog deriblandt arkitekturstykker, der fortjener
en bedre Skjæbne end den, der nu er bleven dem tildel.
Hvis man gjennemgår byens ældre renæssancearkitektur
og begynder med Fæstningen, finder man der flere sager,
der vel er omtale værd.
I Borggården findes på hvert af de to tårne en
portal-bekroning af huggen kalksten. Enhver af disse er forsynet
med kongelige initialier med kroner over.
Det ene af tårnene det såkaldte kobber tårn fortj ener
også at bemærkes for sit smukke spir fra renæssancetiden.
Sommesteds findes også endel murankere af smedejern
dannede som årstal.
Prædikestolen og alteret i Gr ar n is ons kirken er fra
forrige århundrede og udførte af træ. De stod tidligere i
Rosenborg slotskapel i Kjøbenhavn, men blev i 1743 forærede kirken
af kong Kristian VI og Sofie Magdalena. Disse sager er nu
delvis oversmurte med en smagløs egetræmaling, medens de
sandsynligvis oprindelig har været grønlakerede med forgyldte
profiler og ornamenter, og de har da vistnok taget sig ganske
godt ud.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
