Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1O
TEKNISK UGEBLAD.
19de jan. 1888
en reflektor o. Ofte anvendes også reflektor
udenom glasklokken, som kaster lyset mere eller mindre
ned. Ved at trække i ringene s-t, der ved snorer
eller kjættinger er forbundet med hævstangen p r,
kan kranen c eller gastilførselen til brænderen enten
åbnes eller stænges. Gjennem røret n og kranen
u føres gasen til et tænderblus ved k, der kun
benyttes når lampen skal tændes.
Den vigtigste fordring man må stille til
konstruktionen af en sådan gasbrænder er den, at man
tilfører gasen en for dennes fuldstændige forbrænding
nøiagtig afpasset luftmængde. Af denne grund må
luftåbningerne. - når lampen er kommen i jevn
gang - have en sådan størrelse, at de hverken
fører for lidet luft til brænderen, thi da vil lampen
ose, eller for meget luft, thi derved formindskes
flammens temperatur, og følgelig også lysstyrken.
Man kan let overbevise sig herom ved lidt efter
lidt at forsnævre luftåbningerne, og dersom der da
ingen osning opstår, så er lufttilførselen for stor,
og dersom der ved en mindre forsnævring strax
optræder os, så har luftåbningerne den rigtige
størrelse. Botemidlet består altså blot i at forsnævre
luftåbningerne dersom disse er for store. Dersom
nogen lampe imidlertid skulde besidde nogen feil i
denne henseende, så må det betegnes som et stort
slurveri fra fabrikantens side.
Når forbrændingsprodukterne forlader lampen,
bør deres temperatur være så lav, at
forbrændingsluften har optaget det meste af deres varme.
En tredie fordring som må stilles, er den, at
lamperne må have en sådan konstruktion, at deres
enkelte dele ikke altfor hurtig fortæres i den stærke
varme. Da lamperne er forholdsvis nye hos os,
har vi ingen erfaring derom, men det synes dog
rimelig, at disse brændere - på grund af deres
inverterede form - ikke kan måle sig med de ældre
med hensyn til varighed, og dette vilde være en så
meget større feil, da disse moderne lamper er meget
kostbare.
Vi kommer nu til et meget vigtig punkt,
nemlig de moderne lampers lysstyrke i forhold til de
de ældre brændere. Vi vil da først meddele en
opgave over den lysstyrke, som de Siemenske
brændere giver. Denne opgave er hentet fra det
cirkulære som er udgivet af fabrikanten, og som gjør
indtryk af at være meget nøgternt affattet. Den
opgivne lysstyrke kan man vistnok antage ikke er
sat for lavt:
Brændernes mærke ................. j Gasforbrug pr. time ................
J. No. 3. 420
! J. No. 4.
i
J. No. 7.
i
J. No. 11.
i 465
760
1245
Liter.
Lysstyrke i horisontal retning .......
56
102
176
248
Normallys.
- 45° fra lodlinien ........
; 72
132
236
364
-
1 - vertikal retning ........
77
151
i 248
409
-
Af vedstående tegning vil man kunne gjøre sig
en forestilling om disse brænderes lysforholde. Den
nedre del af brænderen er her afbildet, og man vil
da strax se, at det felt (kegleformet) der er omsluttet
af vinkelen abc vil ligge i fuldstændig mørke.
Dersom man nu tager gasflammens midtpunkt o til
pol i et polarcoordinatssystem, og lader radii vectores
forestille lysstyrken (0,5 mm. = l normallys) i de
forskjellige retninger, så vil man for den brænder,
der er betegnet med J. No. 3, få en kurve d e f,
som på tegningen er betegnet med en tyk linie.
Man vil af denne kurve se, at næsten alt lys kastes
nedad og til siden fra lyscentret, og at dette ligger
i den øvre del af den af kurven de f omsluttede
flade. Tænker man sig denne flade, der har en
uregelmæssig form, erstattet af den med samme
omtrent ligestore halvcirkelformede flade g h i g, så vil
denne sidste modsvare en gjennemsnitlig lysstyrke
af 72 normallys, der belyser den nedre halve del
af en kugles flade, og dersom dette lys skulde
sprede sig over den hele kugleflade, da vilde denne
kun få den halve lysmængde pr. fladeenhed, og da
dette er den almindelige måde, hvorpå man måler
lysstyrken, så vil de moderne brændere kun give
omtrent halvparten af den lysstyrke, som for disse
er angivet for det i 45° vinkel fra lodlinien kastede
lys. Ved de moderne brændere ligger således
lyscentret øverst i det ovenfor omtalte cirkelformede
felt, medens lyscentret ialmindelighed - når der
ingen reflektor findes - falder sammen med en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
