Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. S.
TEKNISK UGEBLAD.
n
cirkels (kugles) centrum. Ved hjælp af en
parabo-loidisk reflektor kan et lysende punkt, når dette falder
sammen med paraboloidens brændpunkt, sende alt
lys kun i en eneste retning og man vilde da få en
meget høi lysstyrke, og dersom man iflæng skulde
måle denne både med og uden reflektor, så kunde
man komme til de mest absurde resultater, der ingen
værdi vilde have, men kun vildlede, når man vilde
sammenligne lysstyrken af forskjellige lyskilder. Vi |
er imidlertid her inde på et - såvidt os bekjendt
- temmelig ubearbejdet felt, idet f. ex. gasflammen
aldrig er kugleformet, og den kan som følge deraf
ikke betragtes som et lysende punkt, hvorfor også
lysstyrken - selv uden reflektor - vil variere i
forskiellige retninger. Man måtte da, for at kunne
sammenligne forskjellige brænderes lysstyrke, måle
denne for hver brænder i flere retninger,
opkon-struere - hvad vi vil kalde - lysstyrkefladen i
rummet, og derefter finde en middelsstyrke, der da
vilde blive radius til en kugleflade som kunde
erstatte den mere eller mindre uregelmæssige
lys-styrkeflade. Dersom vi nu anvender det ovenstående
på Siemen’s brænder, og antager at 0,4 af lyset ei*
reflekteret nedad (vi tror, at det er nærmere 0,5),
så vil kuns 0,6 af den hele lysmængde være direkte
lys (altså ikke reflekteret), og det er denne brøkdel
af den i cirkulæret opgivne lysstyrke vi må
sammenligne med de ældre brændere, hvis lysstyrke
altid måles uden reflektor. Ligeledes antager vi,
at lysstyrken i 45° vinkel fra lodlinien modsvarer
middellysstyrken for det nedad og til siderne direkte
kastede og reflekterede lys, hvorfor denne lysstyrke
bliver at multiplicere med 0,6 for at finde den sande
middellysstyrke for kuns direkte kastet lys.
(Fortsættelse).
Om supleantvalget til regjeringsbygningens konkurrancejury.
(Af arkitekt Due).
Hr. redaktør!
Ingeniør- & Arkitektforeningens forhandlinger
sidstleden fredag er i dagspressen refereret på en
vildledende, tendensiøs måde. «Sjelden - således
referer «Aftenposten» - har Arkitekt- og
Ingeniørforeningen havt et så talrigt fremmøde og en så
interessant debat, og vel sjelden har man seet
arkitekterne optræde så enige og bestemte».
Af dette referat vil udenforstående uvilkårligen
kunne uddrage den logiske slutning, at da
arkitekterne har været «enige» må den «interressante»
debat have været ført udelukkende mellem
ingeniørerne på den ene og arkitekterne på den anden
side, og da arkitektgruppens forslag er bleven
vedtaget med afgjort majoritet, må som følge heraf
minoriteten være repræsenteret af lutter ingeniører.
Foreningens protokol vil bevidne, at denne
fremstilling er falsk. Arkitekterne var ikke enige og
minoriteten bestod ikke af lutter ingeniører. For
sagens skyld og af hensyn til den stilling til samme,
som jeg har indtaget, tør jeg med nærværende linier
bede dette faktum konstateret. Foreningens
fraværende og udenbyes medlemmer har vel også krav
på at høre sandheden uforfalsket gjennem «Teknisk
Ugeblad».
I debatten deltog væsentlig og - når midtages
nogle casuelle bemærkninger fra enkelte
medlemmer - på arkitekternes vegne kun d’hrr. Munthe,
Nissen og A. Schirmer, der talte for det fremsatte
forslag og nærværende indsender, der fremholdt
be-tænklighederne af at fremme sagen som et
forenings-anliggende uden speciel opfordring fra det offentlige.
Isåhenseende var arkitekterne altså absolut uenige
og den «interessante» debat var jo ligefrem en følge
af den ved denne uenighed fremkaldte tvivl om
forslagets betydning som foreningsanliggende.
Det vil erindres at hr. Flirst’s forslag om for
departementet at anbefale valg af d’hrr, arkitekterne
Nissen og Ebbel samt prof. Ende frembåres i
foreningens møde d. 6te ds. og at det - uden
reali-tetsdebat - henvistes til behandling af
arkitekt-gruppen. Under dennes forhandlinger, der lededes
af lir. Nissen fremholdt jeg de ovenfor berørte
betænkeligheder, og det officielle referat af disse
forhandlinger vil vise, at der isåhenseende altså også
inden arkitektgruppen forelå dissens mellem
arkitekterne.
Til mine inden foreningen påny udtalte
betænkeligheder ved at fremme sagen som et
forenings-anliggende fremhævede som bekjendt hr. Nissen, at
han personlig havde undersøgt og også erholdt
meddelelse om, at det kgl. departement gjerne imødeså
foreningens udtalelse. Ligeoverfor så vægtige
meddelelser stod alene tilbage at undersøge, ihvorvidt
ingeniørerne for sit vedkommende måtte kunde anse
forslaget af en så almen vigtig betydning for
arkitekterne, at forslaget af denne grund burde nyde
foreningens medhold og fremmes med foreningens
officielle anbefaling.
På den herom af hr. ing. Roshauw stillede
interpellation fremhævede som bekjendt hr. Nissen
betydningen af arkitekturens udvikling i vort land,
dens løftende indflydelse på folkets estetiske sans,
og at disse interesser altså i det foreliggende
tilfælde vilde være afhængig af juryens valg.
Som medlem af juryen fandt jeg mig ikke
opfordret til at deltage i denne del af debatten, men
det tør vel ligeoverfor den faldne votering være
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
