Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 5.
T E K N I S K U O E B I, A D.
17
Indliold: Figurerne til Universitetets gavltelt. - Tilvirkning af
Bildeolje og sildeguano. (Forts.). - Hr. arkitekt Due. –
Foreningsefterretninger. - Tekniske nyheder: Ny hesteskosømmaskine.
- Fremskridt i cellulosefabrikation. - Komitéen for Norges deltagelse i
den nordiske udstilling i Kjøbenhavn i 1888. - Planche I-VIL -
Patentbekjendtgjørelser: Blomsterborde af Robert .F.
H.Behrens. - Afklaringsapparat af Buhmaim og Wiese. - Ventilapparat for
øl- og vinfade af Oscar Blechschmidt. - Opvarmning af jernbanevogne
af Maurice Joseph Walsh. - Kanonlås af værksmester O. Frøshaug. -
Bremser for jernbanevogne af John Hardy. - Selvregistrerende kompas
af Robert Pickwell. - Kaffebrænder at’ L. H. Clausen. - Fodtrin på
vogne af P. Norseng. - Hestevandring af »S. Nergaard. - Kjedelfyring
og dampkjedle af V. W. Blanchard. - Kolonne destillationsapparat af
Desire Haiuaut. - Melkekjøleapparat af N. Moes. - Bølgebryder af
Edvard Oroft Greenway Thomas. - Boremaskine af (r. Gulstad. -
Spiger- og skruemaskine af T. J. Moan. - Tagtækningsplader af C.
Schourup. - Fremgangsmåde til plettering af messing og lignende
legeringer af (.’. Haegele. - Kopieringsmaskme for læster af L. Larsen
Lima. - Norsk Patentblad no. 17 med planche LXXVT1–-LXXX.
Figurerne til Universitetets gavlfelt.
| r. H. M. Schirmer har fået betænkeligheder
for figurerne til Universitetets gavlfelt. Han
beklager dybt, at «man bringer billedhuggeren (hr.
Skeibrok) til at udføre sine figurer i relief, ikke
som rundt, fritstående arbeide». Dette er nemlig
«i strid med stilen» og «maltrakterer en offentlig
bygning på den uheldigste og uforsvarligste måde».
Dette begrundes derved, at < Universitetets gavl
med søller og anter er en græsk portikus i ren stil.
Den er direkte formet efter den fineste bygning,
der er levnet i det fornemme Athen, den er formet
i Erechtaions (sic!) billede - -.», «skjønt ikke af
finkornet, hvidt marmor fra Pentelikos» (sic!) og
man bør altså følge stilen i de græske gavlfelteiy
der «altid, forså vidt de havde figurligt udstyr, var
fyldte med fritstående, runde figurer, der stilledes
ind i gavlfeltet».
Dette er jo en høist sørlig historie. Det eneste,
som retter på den, er den lille omstændighed,
at lir. Schirmers påstande alle ere
urigtige fra først til sidst,
1. Det er ikke rigtigt at «man» har «tvunget»
billedhuggeren til «at udføre figurerne i relief».
Det er billedhuggeren selv, eier i sin skisse har
foreslaet den valgte fremgangsmåde. Og deri har
han gjort ganske ret; komitéen er villig til at dele
hans ansvar.
2. Det er ikke rigtigt, at «vort Universitets
hovedgavl med søiler og anter - er directe formet
efter «Erechteion, og det af den ligeså simple som
slående grund, at Erechteion hverken har
gavl eller anter. Intet menneske ved med
sikkerhed, hvorledes de forsvundne gavle fra
Erechteion har seet ud, og anter (murfremspring i flugt
med søllerne) har Erechteion endog aldrig havt.
Jeg ved godt, hvad det er, hr. S. har hørt om en
lighed mellem noget ved vore Universitetsbygninger
og Erechteion - og har misforstået og rørt sammen.
3. Det er ikke rigtigt, at de græske gavlfelter
< al tid, f or såvidt de havde figur ligt udstyr, vare fyldte
med fritstående figurer, der stilledes ind i
gavl-teltet^ Hr. S. skulde aldrig sige «altid».
Jeg-behøver blot at henvise hr. S. til staden Megaras
skathus i Olympia, hvis tempellignende gavl havde
en gigantkamp i relief, for at vise, at det ikke er
rigtigt.
I Zeustemplets gavl sammesteds er endel af
figurerne fritstående, endel - de to hestegrupper
i østgavlen - derimod hvad hr. S. kalder relief.
Hvor vilde hr, S. ikke have skreget op, om at
«mal-traktere en offentlig bygning på den uheldigste og
uforsvarligste måde», om han havde været bestaltet
aviskritiker i Olympia! I vestgavlen er kentaurerne
skårne af på midten og træde frem som fritstående
fra grunden uden at have noget bagparti; ja på
selve dette Erechteion, som hr. S. har været
uheldig nok til at påråbe sig, fandtes en fris, (den
eneste figurlige epistyldekoration, der er levnet fra
denne bygning), hvis figurer var hugne ud af små,
svagtophøiede, marmor f l ad e r og så heftede på
den mørke, elensinske sten, der danner baggrunden.
Hvilken uforsvarlig maltraktering af offentlig
bygning, og det strax efter Periklestiden! Ja - havde
bare lir. 8 været der!
4. Det er ulykkeligvis ikke engang rigtigt, at
lir. Skeibrok må -gjøre figurerne i relielY Et
relief vil som bekjendt bl. a. sige en fremstilling,
hvor figurer og baggrundsflade ere sammenhængende,
men Skeibrok1 s figurer til Universitetsgavlen ere
fritstående bronsefigurer, der stilles ind i
gavlfeltet, kun at bagsiden, der er usynlig, falder
ind i stenbaggrundens flade - ligesom hesten og
kentaurerne på Olympias Zeustempel.
Hr. Schirmers artikel er som man ser en
misforståelse fra først til sidst. Det eneste, som er
rigtigt, er, at tympanet og arkitraven ligger i samme
lodrette plan, og her havde man altså valget mellem
et af tre: enten at lade gavlen stå usmykket, hvad
der «ikke stemmer» med «en græsk portikus i ren
stil eller at gjøre hvad komitéen har gjort, give
geison en så let vægt at bære, at hin omstændighed
ingen betydning får, eller - som hr. S. genialt
foreslår, at omforme selve portikusen med den rene
græske stil, ved ;<at flytte tympanon’et tilbage og
omforme den overliggende gesims» (!) et - især fra
en arkitekts hånd så genialt forslag, at man bør
tage det under den nøieste overveielse.
Kristiania den 1ste februar 1888.
Formanden i komit. for Univ. kunstn. udsmykning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
