Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18
TEKNISK U G E B L A D.
2den febr.. 1888
Tilvirkning af sildeolje og sildeguano.
Reiseberetning1 fra fabrikbestyrer Henrik Knudsen.
Spørgsmålet om en videre nyttiggjørelse af
-silden og dens affald anvendt som råstof for en
kemisk teknisk industri skal, sandsynlig på basis af
de senere års rige sildefiskerier og de forsøg som i
denne retning er foretagne i Bohuslån, allerede for
nogle ar tilbage være foreslået af selskabet for de
norske fiskeriers fremme . Grunden, for, at man
dog ikke tidligere er gået igang hermed kan neppe
tilskrives mangel på teknisk kyndiglied til, efter
vore forholde at kunne iværksætte og lede en sådan
bedrift, ligesålidt som frygten for en utilstrækkelig
mængde råmateriale, idet man vistnok vilde få
meget og maske mere end nok at gjøre med den
udskuds i I d, der ofte i store mængder ledsager
fangsten af fedsild savelsom anden småsild og sildaftald
(kværk) i heletaget fra vore store sildefiskerier.
At denne nyttiggjørelse er gået så aldeles upåagtet
hen må derfor vistnok væsentlig tilskrives mangel
på økonomisk sans af de i fiskerierne interesserede;
thi ser man hen til den hermed nær beslægtede
udnyttelse af affaldet fra vore torskefiskerier,
hvorpå er baseret en industri, der ikke alene er at
nævne i første række blandt vort lands industri af
kemisk teknisk art, men også ei’ af stor
nationaløkonomisk betydning, så har man herpå svaret, idet
silden og dens affald foruden guano også, i ikke
ubetydelig mængde, vil levere det langt mere
værdifulde produkt, siideolje.
Endskjønt en sådan industri, tilvirkning- af
sildolje og1 guano, umulig’ kan baseres på et
tilfældigt ind træffende storfiske, så er dog
opmærksomheden blevet henledet herpå ved de iår stedfindende
rige sildefiskerier, hvilket viser det berettigede i den
tanke også på anden fordelagtig måde at få
nyttiggjort disse sildemassei’, hvoraf en stor del under
et stærk pågående fiske vanskelig kan afsættes som
fødevare, men måske igjen må slippes tilbage i
havet. Det tab, som fiskeren herved lider, kunde
vel for endel være undgået ved også at anvende
silden som råstof for ovennævnte tilvirkning, da
derved afsætningen af fangsten vilde være
sågodtsom ubegrænset og således bidrage til at fiskeren
erholdt omend ringe så dog nogen godtgjørelse for
arbeide og redskab.
Nar dernæst fabrikanten særlig for oljen s
vedkommende søger at skaffe sig et produkt, der kan
komme til almindelig teknisk anvendelse, vil han
sikkerlig erholde sit udlæg tilbage med en rimelig
gevinst og forretningen derved blive til fordel såvel
for fisker som fabrikant.
Sildaffaldet har for en liden dels vedkommende
allerede tidlig været anvendt i vort landbrug som
gjødning, men denne tilgodegjørelse kan vel neppe
siges at være udført på den fordelagtigste måde,
da nemlig dette betydelige fedtholdige affald kun
langsomt og høist ufuldstændig er kommet
jordbunden ttlgode derved, at det på grund af sit
fedtindhold vanskelig lader sig sønderdele, dels har det
været ufordelagtigt derved, at det fedt, der i
land-| bruget har været til gene med lethed havde kunnet
l været udvundet og således for sig skabt en kapital,
| samtidig med at reminicensen efter en sådan
fedt-I udvinding altså vilde være et langt værdifuldere
! gjødningsemne.
j Man skal også hertillands i slutten af forrige
i århundrede have anvendt sild til fremstilling af olje,
men man bortkastede nok dengang reminicensen
som værdiløs.
I Amerika tilvirkes som bekjendt tran og guano
af den der på kysten forekommende sildart
«men-haden», og omend denne industri kan kaldes ny,
(den tog sin begyndelse i 1850-årene) har den dog,
hvad hensigtsmæssige apparater angår, allerede nået
en høi grad af fuldkommenhed, hvorved
produktionsomkostningerne er blevet adskillig forringede,
j på samme tid som produktets kvalitet er meget
; forbedret.
Ved den første fremstilling i de såkaldte
«pot-works» blev benyttet almindelige støbejernsgryder,
hvori sildens fedtindhold afkogtes med vand over
; åben ild, hvorpå oljen efter en kort tids rolig
hen-l stand afskummedes og således uden videre rensning
bragtes til markedet. Det viste sig dog .snart, at
j denne tran var slet og vanskelig om ikke umulig
! kunde anvendes til de forskjellige tekniske brug
hvor sådan benyttes, da den. foruden at være mørk
af farve, var høist uren, idet nemlig en hel del
kjødpartikler fandtes opslemmet i samme og hvortil
kom, at den havde en modbydelig lugt, hvilket vel
heller ikke skulde anbefale varen. På grund af
det slette pekuniære udbytte, som herved måtte
fremkomme, så det derfor også en tid ud, som om
man vilde opgive det hele, men ved den amerikanske,
praktiske opfindsomhed lykkedes det også her ved
fortsatte anstrængelser at få en forbedring istand.
, Således indredning af dampkogerier, hvorved silden
| forhindredes fra at < brænde på» som i de gamle
j jerngiyder, hvori tranen sværtedes; ligeledes anord
| ningen af en klarings- og rafineringsproces,
hvor-| ved oljen forbedredes meget både med hensyn til
| farve, lugt og klarhed, hvilket også viste sig ved
| produktets større og større anvendelighed f. ex.
som malerolje, til læderfabrikation og vel ikke
mindst til forfalskning af andre bedre transorter.
Det .blev ligeledes snart påvist, at der i
remo-nensen efter udkogningen måtte være en stor del
olje tilbage hvorfor man også hurtigt gik igang
med benyttelse af presser, og omend disse i den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
