Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 10.
TEKNISK UGEBLAD.
39
synes forsøg i den retning at være ikke lidet
påkrævet af forholdene.
I det efterfølgende tillader jeg mig at fremholde
en laftekonstruktion, der antagelig vil findes at være
et fremskridt, forsåvidt at der ved samme er søgt
opnået at forbinde medhuglaftets mindre kostende,
lettere udførelse for hånd og bedre udnytten af
materiale, med firskåren lafts fortrin i henseende til
mindre synkning, større stabilitet og bekvemmere
tættemåde. Istedenfor almindelig medhug gjøres her
en stafforbindelse mellem stokkene. På stokkens
ryg sættes med en høvl en staf, den derpå følgende
stok meddrages og der hugges en plan flade efter
meddragsmærkerne. Med et ripmål optrækkes så
linjer på denne flade, svarende til staffens bredde
og udhulingen kan da gjøres enten med en høvl
for rund- og platstaf, eller for kilestaf hugges som
almindelig medhug med øksen. (Se flg. 2). På
begge sider af staffen fremkommer en nogenlunde
horisontal liggeflade og udhulingen for Fig 2>
.staffen kan let gjøres sådan, at stokkene
passer tæt sammen. Staffen bør altid få
en skråning til siderne, så den løder
stokken i sit rette leie selv om den har «vin- f ""x
det» eller slåt sig noget til siden. (Ved
almindelig pløining har man i denne
henseende ulemper, der endog kan gjøre at
pløiningen ødelægges under oplattningen).
Stokkene kan også let gjøres færdige på
en fabrik. De skjæres da først på 3
sider, så sættes en stafkutter på den 4de
side og derefter kuttes den tilsvarende
udhuling. Da herved indspares den største
del af laftearbeidet, vilde det nok svare
regning for sagbrug med høvleri at have
sådanne færdige materialier på oplag.
Fordelene ved dette staflaf t fremfor almindelig
medhuglaft er:
1. Da forbindelsen falder tæt sammen, får
stokkene den størst mulige liggeflade, hvorved
synkningen blir mindst mulig.
2. Da staffen kan reguleres nøiagtig til midten af
af vægtykkelsen, blir stabiliteten størst mulig, og
3 Da laftets flade kanter på siderne af staffen
egner sig udmærket for drivning og staffen
tjener som bund for drevet, kan væggen på en
letvindt måde gjøres tættest mulig, - alt i
forhold til den besparelse i materiale, man
samtidig søger at opnå.
4. Det egner sig for fabrikation ved maskiner,
hvorved fordele i hurtig, nøiagtig og billig
udførelse kan opnåes.
Fremfor firskåren laft har det fordele deri:
1. At det lettere kan udføres for hånd, og man
således ikke er bunden af adgangen til skårne
materialier.
2. At der spares materialier, da stokkene kan
oplaftes efter meddrag og således udnyttes i
både i roddimension, og om de ikke er aldeles
retvoxede.
3. At stokkene, om de har slåt sig noget, leder i
sit rette leie,
4. At indtrængende vand ikke kan blive stående
inde i væggen - som ved laft med løsfjær -
og rådne denne.
5. At det idetheletaget blir billigere.
Til sammenligning mellem de nævnte
lafte-måders kostende kan hidsættes en beregning. For
materialier Trondhj.priser, dagløn ca. kr. 2,50 og
vægtyk. 13 cm. = 5 tom.
Efter denne beregning vilde staflaft udført for
hånd blive lidt dyrere end medhuglaft, men udført
Alm. med hug] af t. :
Tøm. 16 cm. top pr. 1. m. kr. C,24j
Sidelmgning « - « « 0,03;
Oplaftning < - « < 0,12
Kr. 0,39i
6 o inf. pr. l ni. høide = 6i
l kvadr. m. væg1 - Kr. 2,34’
Staflaft for hånd. j
Tøm. pr. 1. m. . . Kr. 0,24:
Sidehugn. pr. 1. ni. < 0,03
Oplaftning « - « <;< 0,15
Kr. 0,42
Omf. pr. l m. h. = 6|
l kvadr. m. væg == Kr. 2,521
Staflaft maskinarb.
Tøm. pr. L m. . . Kr. 0,24
Maskinarb. pr. 1. ni. « 0,03
Oplaftning « - « « 0,08’
Kr. 0,35!
Ouif. pr. l m. h. = 6
l kvadr. m. væg = Kr. 2,10i
Firskåren laft,
Firsk. tøm. 16X13 cm. pr. 1. m. Kr. 0,40
Pløining pr. 1. m. . . . « 0,03
Oplaftning « - « ... « 0,08
Kr. 0,51
Omf. pr. l m. h. = 6,3
l kvadr. m, væg = Kr. 3,21
af maskinarbeidede materialier blive noget billigere
end dette. Sammenlignet med firskåren pløiet laft,
vilde det kun koste 2 trediedele mod dette.
En forbedret navforbindelse skal jeg også
tillade mig her at fremholde. Som flg. 3 viser, består
består den af et alm. sinkenav, der er forsynet med
skråtapper ved den indre vægside af stokken og
med tilsvarende udtapninger eller udskjæringer i
stokkenes hals. Disse skråtapper gjør, at stokkene
blir bundet i sin hele høide, og at den direkte
gjennemgåen af stokkenes indvendige vertikale side-
i
flader i forbindelsen af skjær es. Forbindelsen trykkes
også sammen i alle retninger efterhvert som tørring
; og og synkning finder sted, så den vedbliver at holde
l sig tæt. Da skråtapperne i begge de hinanden
mødende stokke lægges helt til indsiden af væggen,
får denne en liden gjæring her. Lægges tapperne
l i nogen af stokkene ikke helt til indsiden, blir
l navet ikke så stærkt, medmindre man lader navets
! ender gå udfor væggen. Ved disse tappenav blir
således væggene ypperlig godt forbundet og på
samme tid udmærket tæt, De er noget senere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
