Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4O
TEKNISK UGEBLAD.
8de marts 1888
at hugge end de almin- Fig. 3.
delige, men de har så
stoi e fordele fremfor
disse, at det lille
merar-beide flerdobbelt opveies.
Af det før anførte
turde det med tilstrækkelig
tydelighed fremgå, at
valget af laftemåde er af
stor betydning for en
bygnings fremtidige
beskaffenhed. At bygherrer og
byggekomitéer ikke altid
har tilstrækkeligt syn for
den sag, er let forklarligt,
hvorfor det såmegetTer
påligger bygningens
konstruktør eller arkitekt,
her at tage fornødent
og forsvarligt hensyn.
Jeg er ikke i tvivl om, at den af mig her
frem-holdte staflaftemåde og tappenavforbindelse, vil
findes fordelagtig og bli brugt, når den har
overvundet de bekjendte lørste vanskeligheder, at blive
tilstrækkelig kjendt og prøvet *). Da denne
laftemåde af ydre udseende er aldeles lig det gamle
nationale medhuglaft, egner den sig fortræffeligt til
landstedbygninger og lign. som man ønsker at give
et sådant nationalt præg. Tappenavet kan i så
tilfælde forenes med det gamle krydsnav.
Tilslut vil jeg ikke undlade at gjøre en
bemærkning om vore oplaftede kirkebygninger. Disse er i
regelen korskirker eller langkirker, der er tilsat et
selvstændigt tårn med trappehuse mod skibets gavl.
Skib og kor opføres af laft, tårn og trappehuse
*) Da denne laftemåde og navforbindelse - såvidt vides
- ikke har været praktiseret eller offentligt bekjendt,
er der af mig søgt patent på samme. Om patent erholdes,
vil der dog kun sættes en meget liden afgift for andres
benvttelse deraf.
derimod som oftest af bindingsværk. Denne
sam-menblanden af så uensartede byggemåder, og på
sådan måde, kan vel neppe siges at være en
nødvendighed, endnu mindre en fordel. Tværtimod har
| man ikke få ulemper deraf, hvad der også er ganske
| naturligt. Skibets taggavl støder mod tårnfodens
bindingsværksvæg og trappehusenes tage, mod
skibets laftvæg. De noget høie laftvægge synker
betydeligt sammen og de nævnte tages forbindelser
med de tilstødende vægge vil af den grund blive
utæt, og vand trænger ind og rådner både tag og
vægge. På trappehusenes tage vil dæksbord og
tækkemateriale være udsat for at lide brækage,
skibtaget vil synke betydeligt fra sine dæksbord og
krog-renderne her rives istykker, da de som oftest
er fæstede til væggen. Undertiden hænder det vel
j også, at en mindre kyndig bygmester bolter
skib-i tagets spærrer fast til tårnfodens bindingsværk, og
i taget blir hængende deri, mens laftevæggene synker
| fra det, og der opstår da åbninger og utætheder
: nede ved taggesimsen. Er spærrebenene også godt
fastgjorte nede ved tagfoden, er disse udsat for at
bøies eller endog brækkes, eller også vil skibets
j tyngde, således ophængt i tårnvæggen, efterhånden
øve en synkning på denne, og tårnet vil på grund
heraf komme til at helde over mod skibet, hvorved
hele bygningen, især tagene, udsættes for en større
| eller mindre forskyvning henover mod koret.
Denne konstruktion synes derfor at være
nhel-i dig, for ikke at sige rent forkastelig. Vilde det
ikke være meget rigtigere at oplafte både
trappehuse og tårnfod; denne sidste ialfald til samme høide
l som skib væggen. Ovenover kunde jo fortsættes
\ med bindingsværk. Man vilde da være fri for de
i nævnte ulemper, idet hele bygningen, til samme
l høide, fik en ensartet og jevn synkning. Da man
her har adgang til i stor udstrækning at bruge
strækfiske, vilde tårnets fornødne større stabilitet
l uden vanskelighed opnåes, om man end laftet op
! dets underetager.
Foreningsefterretninger.
Ingeniør- & Arkitekt-foreningen. Møde fredag deii 17de
februar tilstede 30 medlemmer. Refereredes arkitektgruppens
protokol fra møderne den 13de og 15de februar, hvori det
henstilledes til foreningen, at foranledige samtlige
konkurrancetegninger til Skiens nye kirke udstillede i Kristiania. Hr.
ingeniør Lysgaard fremsatte forslag, «at deri denne
anledning stilles et beløb af indtil kr. 50 til arkitektgruppens
disposition*, vedtoges enstemmigt.
Hr. arkitekt Due gav derefter en fremstilling af juryens
undersøgelse af de til Skiens nye kirke indsendte
konkurrancetegninger.
Møde fredag den 25de februar tilstede 24 medlemmer.
Ingeniør Stub indledede: «forslag om at foreningen ^ skal
henlede myndighedernes opmærksomhed på det ønskelige i
at alle målangivelser i offentlige bestemmelser sker i metriske
mål».
I den derpå følgende diskussion, hvori deltog d’hrr.
Lysgaard, Størmer, Nørbech-Olsen, Stub, ing. Sinding,
B e i c h m a n n, S w e n s e n s a m t f o r m a n d e n vedtoges dennes
forslag om «at bestyrelsen bemyndiges til at henvende sig til
det kgl. departement for det Indre i anledning den af hr.
Stub omtalte sag, mod 2 stemmer.
Månedsforsamling fredag den 2deu marts. Tilstede 28
medlemmer. Der indvoteredes arkitekt Alfred Chr. Dahl,
Kristiania, ingeniør Erik G ud e, Kr,a, ingeniør P. B ru f f,
Kristiania.
Arkitekt Due oplæste en skrivelse, som en engelsk
arkitekt havde tilsendt det engelske generalkonsulat hersteds, og
som foranlediget ved generalkonsulens indberetning om den
her i landet foregående muring i kulde, indeholdt oplysninger
om den mærkelige indflydelse på kalkens bindekraft, som en
tilsætning med sukker skulde have.
Ingeniør E. Lund lagde foreningens medlemmer
indtrængende på hjerte at sætte sig ind i Arbeiderkommissionens
Indstilling for at være forberedt på i et eller flere senere
møder at kunne deltage i diskussionen om denne vigtige sag.
Af de af departementet velvillig overladte 50 exemplarer af
denne indstilling var der endnu nogle exemplarer tilbage, der
kunde erholdes ved at henvende sig til foreningens sekretær.
Kristiania. Det Steenske Bogtrykkeri.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
