Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62
TEKNISK UGEBLAD.
12te april 1383
Istedetfor 40 nominelle hestekræfter bliver på
samme måde at indføre:
80 m2 for kompound |
60 « « tripel i med kondensator.
50 « « kvadrupel j
For nu forresten at holde mig til den kongl.
proposition vil jeg foreslå, at maskiner på 15 til 40
nominelle hestekræfter kaldes maskiner af anden
klasse, sådanne på 40 nominelle heste og mere,
maskiner af første klasse. I lovudkastets § 2 kom
således f. ex. til at stå istedetfor: maskine af mindst
15 nominelle hestekræfter: maskiner af idetmindste
2den klasses størrelse osv.
Grunden til at jeg vil have udtrykket nominelle
ud af loven, har jeg allerede tidligere sagt, og i
de ovennævnte artikler i «Teknisk Ugeblad» no. 4
og 5 for forrige år nærmere motiveret. En enkelt
tilføielse vil jeg imidlertid gjerne få gjøre. Man
hører den mening udtalt, at den nominelle
hestekraft er et bedre mål for maskinens handelsværdi
end den indikerede, derfor må man beholde
udtrykket. Dette er imidlertid feilagtigt. Desto mindre
og lettere man kan gjøre en dampskibsmaskine, uden
at dens driftsomkostninger derved øges, desto større
værdi har den for kjøberen; thi formindsket
maskinrum og maskinvægt vil ialmindelighed sige det
samme som forøgede fragtindtægter. «Men den
nominelle hestekraft angiver dog bedst dens
fabri-kationsomkostninger», kunde man sige. Lad os
undersøge dette nærmere. I den af departementet
opstillede formel for nominel hestekraft forekommer
blot diameteren; skal derfor denne formel angive et
vist forhold til omkostningerne ved maskinens
fremstilling, så måtte man kunne forøge både slagets
længde og trykket til det dobbelte uden forøget
omkostning. Men det tør vel ingen påstå, at man
kan gjøre. Nei, når man tager kjedlen med og
tager hensyn til de forøgede slideflader,
kondensa-torfladen og den omhyggeligere udførelse for
hurtiggående maskiner, bliver vel den indikerede
hestekraft det sandeste mål for maskineriets kostende.
Bibeholdelsen af udtrykket nominel hestekraft
tjener kun til at forvirre begreberne, intet andet.
I propositionen er foreslået bestemte formler
for den nominelle hestekraft; og når man endelig
skal blive stående ved den «nominelle», er det bra
at man har noget bestemt at holde sig til. Men
hvad som er alt andet end bra og i høi grad
besynderligt er, at koefficienterne er angivne for
engelsk mål.
Nylig har Indre departementet givet endel regler,
baseret på engelsk mål og nu kommer
Forsvars-departementet og gjør det samme.
Hvad skal dette betyde?
Er det meningen, at det engelske mål nu skal
indføres hos os ?
Grunden må formodentlig være den, at
departementets tekniske konsulenter er folk, som har været
vante til at benytte engelsk mål og nu ikke vil
have den umage at omsætte dette til metrisk. Er
dette tilfælde, er det uforsvarligt.
Men hvad nu end grunden måtte være til denne
besynderlige fremgangsmåde er ihvertfald det sikkert,
at departementet har handlet stik modsat de
forudsætninger, som foranledigede indførelsen af det
metriske mål.
«Nominelle hestekræfter», står der i § 6
«bliver at beregne efter regler, der fastsættes af
kongen*. Det vilde være ønskeligt - og jeg er sikker
på at de fleste teknikere vil være enig med mig
deri - at Storthinget, hvis «nominel hestekraft»
mod forventning fastholdes, tilføier en paragraf, som
påbyder at reglerne skal affattes efter det i landet
for handel og vandel lovbestemte mål.
Moderne gasbrændere.
(Af kemiker Gr. Mej lænder).
En imødegåelse af de i januar skrevne artikler
om «moderne gasbrændere» vilde været overflødig,
hvis ikke den opfatning havde gjort sig gjældende,
at en i gasfaget ansat person (G. M.) var delagtig
i forfatterskabet. Vandt denne beskyldning uhindret
udbredelse inden den tekniske stand, så vilde der
være noget i hine bemærkninger*), hvis indhold er,
at gasværkerne bliver arnesteder for udueligheden
og en slappet energi.
Da de af hr. Lux skrevne artikler streifer ind
på så mange forskjellige felter, og som følge deraf
en gjennemgåelse af alt vil blive adskillig vidtløftig,
skal jeg indskrænke mig til kun at fremholde de
*) «Teknisk Ugeblad» 1887, s. 99.
væsentligste punkter, som bringer forfatteren på
afveie.
«I hele dette århundrede har indtil for få år
siden gasbelysningen været fuldstændig eneherskende
og gasværkerne i almindelighed tjent uhyre summer
på grund af monopoler», «det elektriske lys i
forbindelse med et livligt og intelligent publikum gav
piben en anden lyd», dersom gasprisen ved kunstige
midler holdes høi vil de hensygne» osv.
Det er neppe til at tage feil af, at hele første
afsnit på side l kun er en mindre heldig variation
af Ugebladets tidligere fremholdte anskuelser
angående ønskeligheden af gasprisens nedsættelse, men
hvorvidt den af hr. Lux valgte form er skikket til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
