Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 21.
TEKNISK UG*fB IÆ D
87
Indhold: Statens forhold til telefonkorrespondancen hertillands. -
Tekniske nyheder: Kristiania tekniske aftenskoler. - Sporvogne
med ammoniakmotorer. - Korrosion ved vandledningsrør af bly. -
Statens forhold til telefonkorrespondancen hertillands.
(Af ingeniør B. Kolbenstvedt, Elektrisk Bureau).
II i !| agtet den overdentlig stoie udbredelse
telefonen har fået i vort land inden de enkelte
byer og landskommuner, har dens anvendelse
på længere afstande for korrespondance mellem
byerne indbyrdes og byerne og landdistrikterne hidtil
været meget begrænset.
Årsagen hertil må for en væsentlig del søges
i statens eneret til befordring af telefon- og
telegram depescher, såfremt de går udenfor by- eller
landskommunernes grænser. At staten søger
opretholdt dette monopol og fordrer erstatning i de
tilfælder, hvor der gives tilladelse til telefonanlæg,
som forårsager reduktioner i telegrafens indkomster,
er naturligt, når man ser hen til de ikke
ubetydelige summer vort telegrafnet koster og nødvendigvis
har måttet koste i et så ugunstigt terræn og tyndt
befolket land som vort. Det forholder sig forresten
ikke, som jeg tildels har hørt antaget, at
telegrafstyrelsen stiller sig uvillig ligeoverfor spørgsmålet
om telefonforbindelser på længere afstande,
tvertimod har den såvidt mig bekjendt optrådt meget
imødekommende ligeoverfor andragender om
udvidelser af byernes nuværende telefonnet til de
omkringliggende distrikter og endog på et par steder,
hvor telegrafstationerne er i virksomhed kun en
kortere tid af året, overladt statens telegrafledning
for telefonering. Heller ikke har staten været
uvillig til mod erstatning at tilstede
telefonforbindelser mellem byerne, idet Skien og Porsgrund i
længere tid har været forbundne; ligeledes vil
telefonnettene i Kristiania og Drammen rimeligvis inden
kort tid blive forenede. En anden sag er det, at
den erstatning, statstelegrafen må kræve for at
holdes nogenlunde skadesløs, i de fleste tilfælder
bliver så høi, at de private selskaber ikke finder
det lønnende at overtage anlæggene. Porresten vil
for en flerhed af sådanne forbindelser hertillands,
såvel anlægs- som vedligeholdelsesomkostningerne,
grundet ugunstigt terræn og store afstande i forhold
til byernes folkemængde, blive så betydelige, at det,
selv om staten ingen afgift fordrer, kan være
tvivlsomt, om indtægterne vil kunne dække udgifterne,
langt mindre give overskud.
Det viser sig nemlig i flere tilfælder i
konkurrance mellem telegraf og telefon, at sidstnævnte
vil blive den mindst lønnende, især ligeoverfor
den i den senere tid anvendte hurtigtelegrafi. Dette
forhold har fået en meget udførlig og grei behand-
ling i et foredrag «om telefonforbindelser mellem
byerne» holdt i Polyteknisk Forening af ingeniør
K. Bryn, direktør for Kristiania telefonselskab.
Foredraget findes optaget i «Teknisk Ugeblad)) no.
11 og 12 for indeværende år.
Når altså de private selskaber af foran anførte
grunde ikke kan forudsættes at ville tilveiebringe
telefonforbindelser på længere afstande i
landdistrikterne eller mellem byerne, bliver spørgsmålet, om
staten i enkelte tilfælder bør træde støttende til
især ligeoverfor de distrikter, hvor man enten helt
eller delvis mangler telegrafforbindelse.
Af en for en tid siden for Storthinget indbragt
kgl. proposition «angående bevilgning til anlæg af
en telefonlinie fra Lillehammer til Kvam i nordre
Fron» sees at regjeringen har havt sin
opmærksomhed henvendt på dette spørgsmåls løsning, idet
chefen for departementet for det Indre konkluderer
sit foredrag med:
«Til telefonanlæg for statens regning mellem
forskjellige byer har departementet ikke troet at
burde gribe initiativet. De byer, hvorom der i så
henseende kunde blive tale er selvfølgelig alene de,
inden hvilke der er oprettet private
telefonforeninger, hvis centralstationer da kunde sættes i
forbindelse. Angående vanskelighederne og ulemperne
ved benyttelsen af telegrafvæsenets ledninger til
etablering af sådan telefonforbindelse er ovenfor
talt. Når dertil kommer de ulemper og den
kostbarere drift, som vilde være en følge af en
kombination af de private telefonforeningers ledninger
med den staten tilhørende forbindelseslinie, er det
vistnok utvivlsomt, at det er hensigtmæssigst, at
de private foreninger selv overtager anlægget og
driften af forbindelseslinien mod erlæggelse af en
fast årlig afgift til dækkelse af telegrafindtægternes
nedgang, - en nedgang, hvortil der jo også, om
anlægget dreves af det offentlige, måtte tages fuldt
hensyn ved fastsættelsen af gebyrerne for
telefonliniens benyttelse.
I henhold til foranførte, der af statsrådets
øvrige medlemmer i det væsentlige tiltrædes,
indstilles underdanigst:
At det må behage Deres Majestæt at bifalde
og med høieste underskrift at forsyne vedlagte
udkast til en nådigst proposition til det nu forsamlede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
