Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 21.
TEKNISK UGEBLAD.
89
de fleste af vore byer; systemet er kun til
væsentlig hjælp på de kortere eller middels afstande.
Jeg skal videre meddele i oversættelse en
udtalelse angående samme system fra en mand, der
ikke alene må ansees som autoritet på dette felt,
men som har havt særlig god anledning til på nært
hold at følge van Rysselbergh’s experimenter og
selv daglig forsøge systemet i virksomhed, nemlig
direktøren for Bell Telephone Manufactureng Co.
Mr. Welles i Antwerpen. På forespørgsel fra
herværende telefonselskab angående titnævnte systems
fordele og mangler, svarede Mr. Welles i skrivelse
af 5te f. m. (der velvillig er mig overladt til
afbenyttelse følgende:
Med hensyn til van Rysselbergh’s system, har
resultaterne af dets anvendelse i Belgien i det hele
taget ikke været meget tilfredsstillende, men i visse
specielle tilfælder funktionerer det godt. Det vises
af de erfaringer man har fra dette system, at
betingelsen for dets rigtige funktioneren er, at
ledningerne skal begynde og ende på samme station som
telefonoverdragerne er anbragte.
Det er, hvis De har 2 telegraflinier mellem
Kristiania og Kristianssand, helst af kobber eller
bronce og i god stand, kan De forbinde dem til en
telefonledning, men hverken må linien gå en eneste
kilometer forbi kontoret, hvor telefonoverdragerne
er anbragte eller sideledninger tages ud fra
led-ningskredsen mellem de to endepunkter. F. ex.
hvis en af de således benyttede telegrafledninger
var i Kristiania forbundne med en linie til
Fredriks-stad eller endog til et andet kontor i Kristiania,
eller hvis en af linierne skulde i Kristianssand
forbindes med en linie til Stavanger, eller hvis der
på en af linierne skulde forbindes en mellemstation
i Drammen for at benyttes til samtale med
Kristiania eller Kristianssand, vil telefonen ikke længere
gjøre tilfredsstillende tjeneste. Der er en meget
god dobbelt bronceledning her i Belgien mellem
Brtissel og Vervier, der begynder og ender i disse
steder, og som funktionerer godt både for telegraf
og telefon; men den ordinære linie mellem Vervier
og Antwerpen er ubrugelig. Vi har netop
tilfældigvis prøvet denne linie idag og kunde ikke tale
direkte til Vervier, men meget godt via Brtissel
gjennem den dobbelte bronceledning. Den specielle
ledning mellem Brtissel og Paris funktionerer også
godt. For lange afstande har det vist sig, at
anvendelse af kobberbronce er af vigtighed for at
opnå et godt resultat. Det har også vist sig at
være af vigtighed, at alle telegrafapparater og især
de specielle van Rysselbergh’ske anordninger holdes
i udmærket god stand. Mellem Brtissel og
Antwerpen er der ca. 15 telefonforbindelser, hver bestående
af to telegraflinier. Med dette antal ledninger er
det til alle tider mulig at finde nok af dem i så
god stand, at de kan tilfredsstille behovet.
Systemet er også anvendt mellem Antwerpen
og Ohent og det arbeider mellem Brtissel og enkelte
andre byer.
Det er overhovedet vor mening, at i det
hele taget er manglerne ved dets brug
større end fordelene. Telegrafingeniørerne
siger, at de er uafladelig plaget af
forstyrrelser i apparaterne, og alle
telefonkompagnier er utilfredse med systemet,
som er blevet dem påtvunget af det
offentlige.
Alle telegrafbatterier i Belgien har måttet
fordobles og det har vist sig, at omkostningerne ved
anskaffelse af disse extrabatterier er betydelig større
end de betydelige indtægter, som tilflyder
telegrafadministrationen fra telefonkorrespondancen, og man
er nu efter flere års anstrængelser kommen til det
resultat, at systemet kræver kobberledninger for at
bringes til at funktionere.
Telegrafadministrationen i Schweiz, har expe^
rimenteret med van Rysselbergh’s system i flere år
og spenderet en god del både tid og penge på
bestræbelser for at få det til at funktionere
tilfredsstillende, men forsøgene er tilslut opgivne, idet man
er kommet til det resultat, at specielle
telefonled-ningskredse er den eneste mulige metode, hvorved
telefonering på lang afstand kan opnåes. Dette vil
De finde meddelt i Londons *JElectricdl Beview* for
for ca. 14 dage siden.
De samme resultater kom man til for
en tid siden ved de engelske og
amerikanske telefonkompagnier. Vi kjender til,
at der er gjort store anstrængelser for at
introducere systemet i Amerika og feltet der er næsten
ubegrænset med hensyn til antallet af telefon- og
telegrafkompagnier, men der er ikke en eneste
linie i Amerika, som benytter systemet.
Det skal blive tilføiet, at dette system er
blevet hårdnakket puffet frem ved falske
meddelelser udgåede fra systemets
tilhængere og trykte først i «Etoile S elge» i Brtissel, så
De må ikke fæste nogen tiltro til disse
interesseredes meninger. Vi har ingen interesser for eller
imod systemet, men vil ikke undlade at udtale vor
uforgribelige mening angående den måde, hvorpå
det er søgt introduceret i verden».
Når systemet efter flere års prøve får en
sådan dom af fagmænd fra det land, hvor det først
er bragt til udførelse, og hvor der både for det
offentlige og private er bragt store ofre for at bringe
det til praktisk anvendelse, er man berettiget til at
nære stærke tvivl om departementet har været
heldig med hensyn til det i forslag bragte system, der
også af departementet selv betegnes som et forsøg.
Jeg formår forresten heller ikke at indse, at det
skulde være fordelagtigere i økonomisk henseende
at bevilge 12500 kr. til forsøg af så tvivlsom art
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
