Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 34.
TEKNISK UGEBLAD.
145
gelige håndvævestole, kun at de er langt stærkere
byggede, da spændingerne af samtlige metaltråde
repræsenterer en betydelig kraft. Direkte på
bommen, der må være af forholdsvis stor diameter
(henimod l m.) for ikke at bøie tråden formeget,
opvikles rendingen efter at være trædet gjennem
væveske og hovler. Man må altså have såmange
sneller som rendingen skal have tråde. For at få
rendingen jævnt på bommen anbringes en liden
fjæibremse på hver snelle ligesom tråden må
tiltrykkes på bommen med en tung jernvalse, der
roterer samtidig med denne.
Hovlerne kan være 2, 4, 6 eller 8 ligesom ved
almindelig vævning når bommesivæv skal fremstilles,
eller når væven er så fin at mere end l tråd må
trædes gjennem samme hovle. Til grovere væv kan
derimod istedetfor hovler af tråd med løkker
anvendes et slags ske, hvor hver tråd eller stift er
gjen-nemboret ligesom er beskrevet ved vertikalstolen.
Af 2 ved siden af hverandre liggende tråde går
den ene gjennem hul i hovle no. l og i mellemrum
i 2det hovle, medens den anden går i mellemrum i
1ste og i hul i 2det hovle.
Islættet føres igjennem med nål eller for finere
tråd med spoleskyttel. I denne er istedetfor spole,
anbragt en flad skive eller rulle, hvorpå tråden
opvikles; den anbringes med sin axe vertikalt i
skyttelen
Hvad her er beskrevet gjælder væsentlig
metaltrådvæveriet som husindnstri, der imidlertid mere
og mere fortrænges af storindustrien også på dette
feldt. Denne kan tildels antage betydelige
dimensioner ; således anvender f. ex. Gottlieb Heerbrandt
i Roguhn, Anhalt, 30 maskinvævestole,
repræsenterende kun for disses vedkommende 150000 Rm.
En fabrik i Elsass arbeider endog med 50 stole.
Rendingen på maskinvævestolen opsættes på samme
måde som ved den simple horisontale vævestol. Den
egentlige vævning sker dog altid for hånd men,
medens dette ved den simple hus-vævestol sker ved
forskjellige bevægelser af væveren, går
maskinvæv-ningen ud på at gjøre disse bevægelser så enkle
og hurtige som muligt således, at speciel færdighed
af vedkommende arbeider ikke er nødvendig.
Behling & Søhne i Hellenthai leverer
vævestole, hvorpå kan væves l m. bredde, for 750 kr.
slagværket dannes her af en vogn på 4 hjul, der
bevæger sig på skinner. Foran i vognen er
væv-skeen anbragt.
Da imidlertid den i papirindustrien anvendendes
metaltrådvæv stadig kræver en større og større
bredde anvendes nu særdeles vidtløftige maskiner.
«Der Anhaltsche Maschinenfabrik» i Dessau bygger
som specialitet maskinvævestole efter et særeget og
praktisk system. Arbeideren har kun et par simple
bevægelser med hånd og fod og sker da vævningen
aldeles automatisk således, at fremgivningen nøiagtig
svarer til forøgelsen ved islætstråden, hvorved
vævningen bliver fuldkommen jævn og ensartet. Nævnte
fabrik leverer maskiner til vævning af l1/*, 21/*,
3 endog op til 3 Y* meters bredde. For sådanne
dimensioner bliver maskinerne selvfølgelig særdeles
svære og kostbare. For 21/2 meters bredde koster
en maskine fra nævnte fabrik 5 200 Rm.
På grund af at rendingstråden, uagtet al
forsigtighed tildels kommer til at ligge over hverandre
på bommen og under afviklingen snart slakkes snart
strammes, beholder væven, når den kommer fra
maskinen, et bølgeformet puklet udseende. Den må
derfor i strækkemaskinen, der består af 2 svære
også et stykke sort fløiel af omtrent 60 cm. i kvadrat.
Blænderne må, hvis de er til at tage ud, aldeles fjernes fra
objektivet, men hvis de er dreibare, tager man den største af
dem i brug. Derved blir billedet på visérskiven meget lyst,
og hvis man nu dreier skruen på objektivet eller den bag på
kameraet, først forover og derefter bagover, vil man strax
finde ud billedets største skarphed. Er denne funden, sættes
den mindste blænde i objektivet, og ikke alene den mindste
derfor, at billedet blir bedst, men fordi man derved kan bruge
en forholdsvis lang exposition.
Er nu billedet indstillet, så sætter man endnu engang
lukkeren for objektivet og trækker sig med en af
dobbelt-kasetterne tilbage til mørkkamméret.
Når man er kommet hid, lægger man kasetterne åbnede
foran lampen. Lyset skrues så dybt ned, så at man såvidt
kan se med den. Nu åbner man tørrepladekassen og tager
to plader ud, der må nemlig for hver gang lægges to
glasplader ind i kasetten på samme tid,-men den ene kan, hvis
man tilfældigvis ikke skulde have mere end en tørplade,
enten være en «blind» plade, det vil sige en ren glasplade,
eller et fordærvet negativ. Når man lægger ind pladen, iriå
man passe på, at hver gang den side, der bærer det
ømfindtlige belæg, kommer til at ligge ud. Mellem begge
plader lægger man et stykke pap, for at ikke lyset skal virke
fra den ene plade på den anden. Når man nu har lukket
kasetten og pakket ind pladerne, vender man tilbage til
kameraet. Kasetten bærer man under indstillingsklædet, for
at den kan beskyttes mod ethvert lys; af samme grund lægges
klædet over kameraet, når kasetten sættes ind og under hele
fotograferingen.
Nu fjernes visérsldven og på dens sted sættes kasetten,
således at den side, der betegnes med l er rettet mod
objektivet. Derpå trækker man skyveren ud, den eneste
gjenstand, der ligger mellem objektivet og pladen. Med uret i
hånden tager man i 5 sekunder lukkeren fra objektivet, sætter
den igjen på, lukker skyveren på kasetten og bærer denne
bort i mørkkammeret. Vi har herved antaget, at der
brugtes en sædvanlig landskabslinse, at landskabet var klart
belyst, årstiden våren eller sommeren, , dagstiden morgen eller
middag. .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
