Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146
TEKNISK UGEBLAD
23de aug. 1888
valser, hvilke kan fjernes indtil 12 m. fra
hverandre. Enten syes nu den færdige væv sammen
med begge ender således, at den danner et endeløst
bånd, efter at den er anbragt over valserne, som
derpå fjernes fra hverandre med hydraulisk eller
anden mekanisk kraft, eller også oprulles den over
valserne og strækkes da stykke for stykke, hvis
væven har en betydelig længde. En sådan
strække-maskine leveres fra fabriken i Dessau for 4 000 Rm.
For visse formål gjælder det at fremstille stærk
væv, altså af grov tråd, med fine åbninger. I det
tilfælde må væven passere en valseindretning, hvori
trådene bliver delvis fladtrykte. Særdeles fine
metalduge for filtrering fremstilles således, at væven
hamres på en plade først tværsover derefter
langs-efter rendingen, hvorpå de føres gjennem en
valsemaskine. Denne operation gjentages sålænge, at
tyset knapt skimtes igjennem.
Jern- og ståltrådvæv overtrækkes tilsidst med
lak eller fernis. Hyppig bruger man også at
for-zinke (galvanisere) sådan væv. Apparatet hertil
består af en pande af noget større bredde end
væven samt 3 valser anbragt over panden. Af disse
3 valser tjener den ene til at optage den færdige
forzinkede væv. Den ufærdige afrulles af den anden
medens den tredie, der er anbragt mellem de 2
øvrige og nedsænket under det smeltede zink tjener
til at trykke væven nedi samme. Væven må
forinden beitses med fortyndet svovlsyre på sædvanlig
måde.
De betydeligste metaltrådvæverier i Tyskland
er foruden ovenfor nævnte Heerbrandt i Roguhn
endv. Malmedy, Hiby, Diisseldorff, Oberbilk; Meyer,
Roth & Pastor, Koln, Louis Herrmann i Dresden m. fl.
Soldplader eller perforeret blik fremstilles i
alle tilfælde med et eller flere pressestempler. Den
nærliggende tanke at kunne udklippe mønsteret ved
hjælp af roterende valser er såvidt jeg har kunnet
bringe i erfaring ikke anvendt i praxis. Hvad det
kommer an på er, at stempel og matrise passer
særdeles nøie sammen for at undgå grad på pladens
underside. For at sikre føringen af stempelet
anvender man som oftest og især ved finere mønstre
en føringsplade, der ved styrestifter passer nøiagtig
på matrisen. Blikpladen føres imellem denne og
føringspladen. Når mønsteret ikke består af enkle
huller, men har mere indviklede former er det
nødvendigt, at udføre presningen i flere hug; hvorved
for hver gang anvendes et stempel af anden form.
De til lokningen anvendte maskiner er enten
simple håndlokstanse med skrue eller også større
med automatisk drift. Uhland i Leipzig har
konstrueret en maskine, offentliggjort i hans Handbuch
flir den prachtischen Maschinen Constructeur, Band
III, Abth. I. Her har stempel og matrise en
samtidig bevægelse i transversal retning, medens
blikpladen føres af maskinen fremad i længderetning.
Ved større fabriker, hvor større masser af samme
mønster samtidig skal fabrikeres, anvendes vel
maskiner, der presser pladens bredde i et hug, men
dels er sådanne stempler vanskelige at fremstille
med fornøden nøiagtighed dels repræsenterer et
sådant stempel for stor værdi i tilfælde af brækkage.
En i forbindelse med ovenstående
fabrikations-grene stående industri har i den sidste tid fået
adskillig betydning nemlig tilvirkning af gjærdegitter
af galvaniseret jerntråd.
i technissche Rundschau for 1887, 110. 21, er
offentliggjort en maskine, konstrueret af W. Dennis
i London, hvorpå kan tilvirkes trådgitter af
ubegrændset længde.
For at bedømme hvilken betydning
ovenom-handlede artikler har for vort land, har jeg
foretaget endel undersøgelser men uden at komme til
noget sikkert resultat, da disse ting ikke
specificeres efter vor nuværende toldtarif.
Af tarif no. 300: stål og jerntråd i touge, dug
og lænker indførtes i 1887, 218000 kg. samt af
no. 337 kobber og messing m. m. i plader, blik og
bolte m. m. 924000 kg. Største delen af
førstnævnte omfatter rimeligvis jerntouge til skibsbrug
ligesom af sidstnævnte formentlig forhudningsplader
og metalbolte danner hovedmassen, men det er
angivet af vedkommende funktionærer, at importen af
dug og soldplader ikke er ganske ubetydelig specielt
ved Kristiania toldsted.
Tekniske nyheder.
g. Angående forståelse af Kristiania bygningslovs §
39, 1ste passus om størrelsen af gårds r u m. L
anledning af bebyggelse på en tomt, bag hvilken der mellem denne
og nabotomten ligger en umatrikuleret strimmel, ca. 3 m.
bred, som efter opmålingssehefens og stadskonduktørens
erklæringer må ansees som en oifentlig gangsti, har
bygningskom-missionen tilladt, at der anbringes vinduer ud til tomtens
bagside og med kun så stor afstand - ca. 0,80 m. - fra græn-
sen mod gangstien, at det derved ledigblevne rum tillagt
stiens bredde, udgjør den af bygningsloven fordrede afstand.
Denne bliver altid at regne fra grænsen mod privat
nabo-tomt, og når en tomt støder til offentlig, til almindelig
færdsel udlagt eller henliggende grund, vil dennes bredde kunne
regnes med for at få udgjort bygningslovens 3,75 m.
Kristiania. Jjet Steenske bogtrykkeri.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
