Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 35.
TEKNISK UGEBLAD.
147
Indhold: Magnium og aluminium. - Vink for amatør-fotografer.
(Forts.)- - Beskrivelse af stilladser og foreløbig opsætning af Sukkur
Cantilever-broen over floden Indus ved ingeniør William Parsey. -
Tekniske nyheder: Konkurrancetegningerne til en
regjeringsbygning i Kristiania. - Export. - Bog- og bladnyt. -
Magnium og alminium.
den nyeste tid har det lidet påagtede metal
magnium tiltrukket sig større opmærksomhed,
og man har fundet, at det i flere henseender
må foretrækkes for aluminium, hvorom der i de
senere år har været megen tale.
Magnium er på grund af sin ringe vægtfylde
og styrke mod bøining fortrinligt at anvende til
gjenstande, som skal være lette. Aluminium, som
hidtil altid er bleven anbefalet i nævnte Øiemed,
har på grund af sin dyrhed kun fået ringe
anvendelse. Magnium derimod er ikke blot billigere, men
har forskjellige andre gode egenskaber.
I den mekanisk-tekniske forsøgsanstalt ved
den tekniske høiskole i Berlin-Charlottenburg er for
nyligt for første gang udført nøiagtige undersøgelser
over styrken ved bøining, tryk og træk for prøver
af magnium fra aluminium- og magnium fabriken
(patent G-råtzel) i Bremen.
De to nævnte metallers fysiske egenskaber
forholder sig som følger. Vægtfylde for aluminium
2,56, for magnium 1,75; styrke i kg. pr. qm. 19-
20, resp. 23,2; udvidelse 2,5, resp. l procent.
For styrkens vedkommende stiller
sammenligningen sig gunstigst for magnium, når man
endvidere tager hensyn til den x/3 ringere vægtfylde.
Desuden er magnium ulige hårdere end aluminium.
Af denne grund kunde det vel komme under
overveielse, om man ikke kunde beklæde luftballoner
med magnium istedetfor det hidtil anbefalede
aluminium; Silketøi er nemlig, selv om det er godt
fernisseret. endnu gjennemtrængeligt for gas; en
beklædning med metal vilde hæve denne ulempe,
og af magnium turde den ikke blive meget tungere
end fernisseret silke, og i hvert fald lettere end af
aluminium. Mod anvendelsen af dette sidste metal
taler den høie pris, der er 7 gange magniums.
Ved forarbeidelsen forholder de to metaller sig
ikke ens. Magnium kan kun forarbeides varmt,
ved en temperatur af 100°, og det kan ved denne
temperatur valses, optrykkes, drives osv. Man kan
optrykke de mest komplicerede former på
dreie-bænken; den nødvendige øvelse og fortrolighed med
metallets eiendommeligheder nåes let.
De eneste vanskeligheder ved forarbeidelsen af
magnium ligger i støbningen og lodningen, men
disse vil med tiden blive overvundne. Støbningen
er vanskelig, fordi metallets smeltepunkt (800°) og
forbrændingspunkt kun ligger få grader fra
hinanden. Man lider derfor et temmelig stort tab ved
støbning, og magnium udfylder heller ikke formen
så godt som aluminium, og der er blærer og huller
i det støbte.
At lodningen er vanskelig ved et så let
kul-stofholdigt metal som magnium, er naturligt, idet
overfladen ikke kan holdes fri for kulstof, og en
nok så tynd hinde af kulstof hindrer lodningsmid-
Vink for amatør-fotografer.
(Fortsættelse).
Når kameraet er opstillet og billedet indstillet, vil man
formodentlig iagttage, at der er for megen t forgrund og for
lidet himmel. For at hjælpe på dette, kan man stille
kameraet høiere fortil. Paralelle vertikale linier i landskabet,
løber i dette tilfælde i billedet sammen oventil; man må
derfor igjen bringe den flytbare visérskive i vertikal stilling.
Men hvis der ikke er nogen sådanne rette linier, da kan
man hæve kameraet en smule, uden at det mærkes i billedet.
Det bræt, der bærer objektivet, kan sky ves i høiden, og det
er i regelen den bedste udvei. De fleste kameraer er sådan
indrettede, at man kan give billedet sin største udstrækning
enten man vil i høiden eller bredden. Når nu alt dette er
taget hensyn til og billedet med fuld objektivåbning og den
største blænde fuldstændig er synligt på visérskiven, må man
gå til den egentlige indstilling. " Hovedgjenstanden, som i
regelen befinder sig midt i landskabet, må være absolut skarp ;
derpå forsøges lidt efter lidt med mindre blænder, indtil
baggrunden er skarp.
Nu kan expositionen begynde med plade no. 1.
Pladerne må altid exponeres i den rigtige rækkefølge,
ellers kan det let forekomme, at fotografen tager to
landskaber på en plade. Vi vil forsøge at give læseren et
begreb om den rigtige belysningsvarighed:
Vi har i det forrige kapitel udførlig forklaret, hvorledes
man kan sammenligne lysstyrken af de forskjellige objektiver
og blænder. Læseren er altså istand til at kunne opstille
en beregning for den blende, som kan benyttes.
Ved godt vår- eller sommerlys og til åbent landskab,,
(det er en egn, som i forgrunden ikke har nogen gjenstande
med dybe skygger) såvel som med færdig kjøbte tørreplader
f
af gjennemsnitshurtighed, er til expositionen med ^ l eller
2 sekunder nødvendig; ved strandpartier eller søstykker kan
den reduceres til !/4 sekund - omtrent den korteste
exposition, som man kan give med hånden. Er der dybe skygger
eller løv tilstede, kan den forlænges til 4-5 sekunder, og i
skygge af trær indtil l minut. Ved fotografering af
interiører, som kirker eller haller, er en meget længere exposition
nødvendig, selv om gjenstandene synes godt belyste. 4 til
f
5 minutters exposition med ^x- ved en interiørfotografering
er endnu kort; selv om Øiet kan opdage hver krog i rummet
er ofte en exposition af flere timer nødvendig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
