Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148
TEKNISK UGEBLAD.
3Ote aug. 1888
lets vedhængen. De samme vanskeligheder har man
havt ved aluminium, og de er endnu ikke
fuldstændigt overvundne.
Forholdet med atmosfærens indflydelse er
omtrent ens ved begge metaller, naturligvis altid
forudsat, at man har at gjøre med rent magnium. At
aluminium ikke angribes af kone. salpetersyre, har
ingen praktisk betydning, da man i det daglige liv
egentlig aldrig arbeider med denne syre. Derimod
angribes aluminium stærkt af alkalier, magnium
slet ikke.
Magnium lader sig godt bearbeide på
dreie-bænk; man kan skjære skruer og gjænger deraf,
medens de af aluminium aldrig bliver skarpe og
exakte. Det lader sig ligeledes gravere og ciselere.
Det kan poleres som ethvert andet metal.
Vals-ning af magnium frembyder ikke mindste
vanskelighed, heller ikke i mere komplicerede former,
således T eller dobbelt-T, vinkler, fremdeles plader,
blik, tråd i forskjellige tykkelser m. m.
På grund af alle disse egenskaber må magnium
synes vel skikket til at erstatte det betydeligt
dyrere aluminium i mange tilfælde, f. ex. til nautiske,
fysiske, geodætiske og astronomiske instrumenter,
ved hvilke det ofte kommer an på lethed.
Legeringerne af magnium er for det mestr
desværre meget lidet luftbestandige og skjøre, men alle
af pragtfuld glans og farve; teknisk brugbare turde
kun få være. I hvert fald kan magnium-broncer
aldrig erstatte aluminiumbroncerne, der udmærker
sig ved farve, seighed og styrke.
Det er desværre ikke lykkedes at udfælde
galvanisk på magnium andre metaller, såsom sølv og
kobber; ellers vilde i denne henseende magniums
anvendelse i industrien være næsten ubegrænset.
Magniums store styrke, lave pris og
ualmindelige lethed gjør det til et yderst værdifuldt materiale
i de forskjelligste Øiemed, og vil have til følge, at
det vil blive anvendt istedetfor messing, nysølv o. a.
i en hel række industrigrene.
Magnium forholder sig i vægt til disse to
metaller som l til 5,5; en gjenstand, der af nysølv
veier 5,5 kg., vil af magnium kun veie l kg.
Magniumets pris kan derfor være bl/% gang så stor som
nysølvets, når metalværdien i de to tilfælde skal
være ens. En gjenstand af nysølv, som har en
metalværdi af 3,5 Reichsmark, vilde af magnium
(til 20 mark pr. kg.) koste 3,6, men af aluminium
24,5 mark.
Det skal endnu bemærkes, at magniums
smeltepunkt hidtil i almindelighed er sat altfor lavt. Som
V. Meyer har fundet (Berichte d. d. chem. Ges.,
Bd. 20, S. 497), smelter magnium ved en høiere
temperatur end bromnatrium (700°) og ved en kun
lidt lavere temperatur end vandfri soda (800°), så
at man ikke vil tage feil ved at sætte
smeltepunktet til 800° istedetfor som hidtil til 500°.
Forflyg-tigelsen at magnium er ikke lykkedes i en
atmosfære af kulstof, selv ved hvidglødhede.
(T. f. Ph. & Oh.)-
Den behageligste belysning for et landskab er sidelys. Også
belysningen mod solen er undertiden smuk, kun raa man
passe på, at ikke solen bringes direkte på pladen. Solen
må enten være på siden eller over billedet, eller den kan
ganske holdes borte, idet man stiller kameraet i skyggen.
Tabeller over belysnings ti de r n e.
Til forklaring over den efterfølgende for gelatinplader
Indrettede tabel tjener følgende.
Den på tabellen for hver gang opgivne
belysnings-varighed er den rigtige, d. e. en sådan, der med en normal
fremkalder gir så mange enkeltheder i skyggerne, som
amatøren anser nødvendig til at opnå den bedste virkning. En
«normal fremkalder» kalder vi den stærkeste fremkalder, der
gir negativet tilstrækkelig tæthed, uden at reducere de dele
af bromsølvet, på hvilket lyset ikke har indvirket. Med
andre ord en sådan, som tillader den kortest mulige
belys-ningsvarighed, uden at nødvendiggjøre en senere forceren af
fremkaldelsen til det punkt, hvor der opstår slør.
Om gelatinpladerne forudsætter vi, at de er mest mulig
følsomme, måske 10 eller 15 gange så følsomme som
collodium-plader. Som lys antager vi vårens, sommerens eller tidlig
høsts, og tiden morgenen, middag eller tidlig om
eftermiddagen ved godt veir og klar luft.
Med «sø og himmel* menes et søbillede, som
hovedsagelig består af disse gjenstande, men som også kan indeholde
seilbåde, dampskibe osv. De sidste viser sig i negativ med
liden eller ingen enkelthed og har næsten udseendet af
sil-houetter. Men land og bjerge i det fjerne fremkommer med
alle enkeltheder, da den nødvendige exposition for disse
næsten er den samme som for skyerne.
Med <åbent landskab» mener vi et med vand i
forgrunden, huse eller lignende i baggrunden. Forgrunden må på
ingen måde vise dybe skygger eller løv.
Landskab «med tæt løv i forgrunden» er en benævnelse,
som forklarer sig selv. Når man ved sådanne gjenstande
tillige vil skimte de fjernere liggende, er dette meget
vanskeligt, da de sidste allerede for længe siden er
overexpone-rede, førend skyggernes enkeltheder i forgrunden er
fremkomne.
Ved »interiører», forstår vi det indre af kirker, haller
og lignende.
Udtrykket «atelierlys» behøver ingen forklaring. Der
gives mange atelierer, i hvilke man kan lade falde ind så
meget lys, så at derved expositionsvarigheden kan forringes
til det halve eller måske til tredjeparten af det, vi før har
angivet.
Ved »portrætter i værelse t» er der antaget et værelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
