Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. I.
TEKNISK UGEBLAD.
gravsteder for bestandig bliver ophævet, hvilket
allerede i 1882 blev anbefalet af en komité i underhuset,
ligesom ønskeligheden af, at de existerende love
betydelig simplificeres.
Skibsløfteapparat i La Louviére, Belgien.
For at bringe skibe fra et niveå til et andet,
exempelvis i elve etc., har man hidtil sædvanligvis
udelukkende benyttet sædvanlige kanalsluser. I den
senere tid er man imidlertid begyndt at hæve
respektive sænke skibene ved at føre dem ind i et
slusekammer der ved hensigtsmæssige maskinelle
indretninger direkte hæves eller sænkes med hele sit
indhold af vand og skib.
Et større sådant anlæg er fornylig udført af
Société Cockerill, Seraing, ved La Louviére,
beliggende ved den belgiske kanal du Centre. På den
kanalparcel, hvortil ovennævnte løfteapparat hører,
skal der overvindes en høideforskjel af 66,20 m.
fordelt på 4 forskjellige steder. Løfteapparatet i
La Louviére er det første af serien og åbnedes
i afvigte sommer for den almindelige færdsel.
Løfte-høiden er 15,40 m. og de største skibes lasteevne
360 tons. Slusekainmerne har en længde af 43 m.,
bredde 5,80 m. og vanddybde 2,40 m.
Slusekam-mernes vægt inklusive portene ved begge ender =
292 tons, den fornødne vandmængde veier 676 tons,
og den bærende kolbe under slusekammeret 80 tons.
Kolben har 75 mm. tykke vægge og en længde af
19,45 m. Drivkraften tilveiebringes ved et
hydrau-liskt tryk af indtil 34 atmosfærer. Det hydrauliske
tryk erholdes ved hjælp af to pumper, der drives
af turbiner, hvortil der fåes vand ved udtapning af
slusekaminerne, når de er komne op til deres høieste
stilling. Omkostningerne ved det samlede
løfteværk var anslåede til 1260 000 francs, hvilket
antages at være noget mindre end hvad 4
almindelige sluser vilde have kostet. Man har beregnet,
at der vil medgå 15 minutter for at sluse et skib
gjennem løfteapparatet i La Louviére. Som fordele
ved deslige løfteapparater kan anføres en stor
besparelse i vandforbrug, idet der kun fordres ca. V14
af hvad tilfældet vilde være ved sædvanlige sluser,
ligesom vandforbruget ved løfteapparaterne er
fuldstændig uafhængigt af løftehøiden.
Ved Indtrædende frost formodes driften af
løfteapparaterne at blive vanskeligere end ved
sædvanlige sluser.
Société Cockerill har angående løfteapparatet
ved La Louviére udgivet en liden brochure:
Mittheilungen tiber die hydraulischen
Schiffs-Elevatoren vom Ingenieur C. Preson.
De vaskede kopier lægges nu op i en skål med denne
blanding, hvorved man må være opmærksom på, at badet overalt
berører billederne jævnt.
Skålen må vugges. Når det er koldt, bør
boraxopløs-ningen varmes noget, før den blandes med guldet, idet
toningen ellers tager for lang tid.
Billederne bør i badet ofte vendes. Toningen går
hurtigere, når billedsiden ligger nedad. Farvetoningen vexler
under toningen fra rødlig til violet og sortgrå. Varer
toningen for længe, blir billederne blågrå og blege.
Kopier på silke. Silken dyppes i en blanding af:
A tannin 40, vand 1000; B klornatrium (kogsalt) 40,
arrow-root 40, ediksyre 150, vand 1000. Man blander A og _B,
ryster godt og filtrerer. Jo ældre blandingen er, desto bedre.
Man lader silken ligge 3 minutter i blandingen og hænger den
derpå op til tørring. Derpå forsølves den i sølvnitratopløsning
(helvedessten) l: 10 svagt syret med salpetersyre. Silken
lægges på et stykke karton i kopirammen. Toningen foregår
i et guldbad af: A klorguld l, vand 200; B rhodanammonium
20, vand 500. Man blander A og B under rystning og bruger
blandingen, når den er bleven vandklar (om nogle dage). Før
brugen fortyndes den med to til fire gange så meget vand.
Fixeres og vaskes som sædvanlig.
K l or gu l d. Det gule klorguld indeholder en liden
mængde syre, medens det brune er syrefrit. Dette er vel
grunden til, at det brune foretrækkes af mange fotografer.
Da badet dog for det meste tilsættes alkaliske salte så
nøi-traliseres syren.
Snelandskaber bør tages på plader med tykt belæg,
ikke altfor følsomme. De bør exponeres længe og fremkaldes
med oxalat. Kopier på Aristopapir blir særlig smukke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
