Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TEKNISK UGEBLAD.
Sdie januar 1889
Tekniske nyheder.
Russisk petroleum. W. de Tchihatchef, en russisk
skribent, påstår, at den gjennemsnitlige udstrømning af
petroleum i Bakuegnen udgjør 88000 foustager pr. dag mod
25 300 i de Forenede Stater. De væsentligste hindringer, som
mødte dem, der bearbeide!’ oljetrakten ved Baku, var mangel
på transportmidler og billig indpakning. En jernbane, der er
bygget til Batum ved det Sorte Hav, åbnede to søveie til
Europa, og overkom den første ulempe; vogne og skibe,
konstruerede for transport af råolje, af hjalp den anden og gjorde
det muligt at kunne anlægge rafinaderier i det indre af landet,
hvor brænde måtte være billigst. Det forsikres med
tilforladelighed, at siden Batumbanens åbning vil russisk olje
fortrænge den amerikanske fra de europæiske markeder, ja endog
gjøre det muligt, at det russiske produkt kan konkurere på
de amerikanske markeder. W. de Tchihatchef peger på et i
en nær fremtid sandsynligt behov af petroleum for at tjene
som brænde på de færdige og under bygning værende
jernbaner i Asien. (Engineering).
Meddelelser vedrørende jernbanevæsen.
(Uddrag af tekniske tidsskrifter m. v. ved Cn. Hn.).
Bremsespørgsmålet. Efterat bremsespørgsmålet for de
schweizeriske hovedbaner nu i virkeligheden afgjort til fordel
for det automatiske system og for lufttryk, er nu fra vinterens
begyndelse 1888 Westinghousebremsen indført på Gotthardbanen
(i forbindelse med den tidligere benyttede ikk-automatiske
bremse). Hos os benyttes som bekjendt - for enkelte togs
vedkommende - på smalsporede baner automatiske lufttrykbremser
(Carpenter) og på Smålensbanen en automatisk vacuumbremse
(Kortings), som var indført på de svenske statsbaner.
De franske sporveie har en samlet længde af over
700 000 kilometer ved udgangen af 1887, hvoraf 550 000 km.
alene har personfærdsel, resten både person- og gods. Af
førstnævnte blev 490000 drevet med hestekraft. Den i
spor-veiene nedlagte kapital udgjør 96 millioner kroner, hvoraf
55 pct. falder på anskaffelse af driftsmidler. Den
gjennemsnitlige driftsindtægt udgjør kr. 34000 og driftsudgift kr.
29000 pr. km. Anlægskapitalen forrentes gjennemsnitlig
med 97 pct.
Tredie klasse. I England benytter publikum i stedse
stigende grad Sdie klasse på jernbanerne dels som følge af
den billigere pris og dels fordi jernbaneselskaberne i de senere
år har anskaffet bedre og bekvemmere vogne, og der
fremstiller sig derfor for direktionen det spørgsmål, om ikke en
af de høiere klasser bør afskaffes. Det lader sig ikke let
bestemme, om og isåfald hvormeget kompagnierne tjener ved
det udstrakte bibehold af 1ste og 2den klasse, men det er
sikkert, at den hovedsagelige nettoindtægt af passagertrafiken
skriver sig på Sdie klasse. I overbevisningen herom har
næsten alle hovedlinjer betydeligt forbedret 3die klasses vogne,
som nu delvis skal have polstrede siddepladse istedetfor
træbænke. Prisforskjellen mellem klasserne svarer ikke til
udstyret; den er nemlig sammenlignet med Sdie klasse x/2 gang
mere for 2den og det dobbelte for 1ste. Under alle
omstændigheder menes en omordning af det nuværende klassesystem
at være snart forestående.
Planen Freyicinet. Over den nuværende stand og
stilling af de ved nævnte plan af 1879 besluttede arbeider har
hr. Raymond, formand i «De franske civilingeniørers selskab»
meddelt følgende efter officielle aktstykker: Den under 20de
novbr. 1883 indgåede overenskomst, ved hvilken udførelsen
af en stor del af programmet fra 1879 blev overdraget de
bestående jernbanekompagnier, har den fordel, at
privatindustrien umiddelbart kan tage del i arbeiderne, at der kommer
mer metode i disse, og at midlerne ikke så hurtigt fra det
offentliges side må tilveiebringes.
De i loven af 17de juli 1879 forudsatte 8845 km.
jernbaner kan nu deles i 3 grupper.
Gruppe 1. De færdige eller under anlæg værende
strækninger med længde 2808 km., hvoraf 1400 i drift, 1408
under anlæg. Eor 315 km. er den oprindeligt vedtagne
sporvidde reduceret til l m.
Gruppe 2. Koncessionerede, men endnu ikke påbegyndte
baner med længde 3 853 km.; heraf er dog endnu l 400 km.
ikke endelig koncessionerede. Af denne gruppe er for 813
km* besluttet anvendt sporvidde af l m.
Gruppe 3. Ikke koncessionerede strækninger tils. 2 184
km. hvoraf indtil nu er besluttet udført med l meters spor
138 km.
I det hele er altså for l 266 km. eller omtr. 14 pct. af
planens 8 845 km. baner, sporvidden reduceret til l m. Det
anbefales i endnu videre omfang at gjøre brug af denne
reduktion af sporvidden, ved hvilken store besparelser vil kunne
opnåes.
Udgifterne ved programmets gjennemførelse er oprindelig
beregnede til ca. 6 500 millioner kroner (for veie, kanaler,
søhavne og jernbaner tilsammen\ Indtil 31te decbr. 1887
var udgivet ca, 3000 millioner kr.; så at der skulde gjenstå
arbeider for henved 3500 millioner. Man håber imidlertid
væsentlig at kunne indskrænke denne sum på forskjellig
måde. Bl. a. bliver fremholdt, at ved en mere udstrakt
anvendelse af l meters spor istedetfor normalsporet vil stor
besparelse kunne opnåes. Det anføres, at bortseet fra
særegne tilfælde f. ex. ved forbindelse mellem to hovedbaner,
vilde overalt, hvor terrænvanskeligheder findes eller hvor
kun en tarvelig trafik stilles i udsigt, den reducerede
sporvidde være på sin plads. Mangt et distrikts befolkning vilde,
som erfaringen har lært, gjerne nøie sig med de beskednere
smalsporbaner, når den må sige sig selv, at den ellers måtte
vente på det uvisse efter udførelsen af en normalsporet bane.
Imidlertid vilde trods alt planen endnu kræve 110 millioner
kroner årlig i 10 år, så at den oprindelig forudsatte tid viser
sig at have været en halv gang for kort.
Endvidere er der i sommer forelagt det franske
deputeretkammer, efter opdrag af en parlamentarisk specialkomité, en
rapport, i hvilken ministeren for de offentlige arbeider
opfordres til snarest muligt at fremlægge overslag for de baner,
for hvilke der ved en reduktion af sporvidden vilde opnåes
betragtelige anlægs- og driftsbesparelser. I rapporten
fremholdes muligheden af en forholdsvis særdeles betydelig
besparelse ved anvendelse af metersporet,
Bog- og bladnyt
Graef, Max, Detaillierbuch f. Holzindustrie. Fur
Tisehier, Bildhauer, Dreschler u. Architekten hrsg. 11 u. 12. Hft.
Hol. (å 4 Taf. m. l Bl. Text.) Halle, Knappe, å 1.50.
Dohme, Hob., Barock- u. Rococo-Architektur. 6. Lfg.
Fol. (20 Lichtdr.-Taf.) Berlin, Wasmuth.) In Mappe, (å)
n. 20. -
Kristiania. Det Steenske Bogtrykkeri.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
