Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 2.
TEKNISK UGEBLAD.
Indhold: Torvstrø. - Vink for amatør-fotografer. (Forts.)- -
Om gas til belysning. - Foreningsefterretninger. - Tekniske
nyheder: Teaterbrande i 1888. - De store oljekilder i New-York og
Pensylvanien. - Rørs ledningsevne. - Om dannelsen af petroleum. -
Torvstrø.
(Foredrag af hr. overretssagfører J, I. Bruun i Polyt. Forening).
Mine herrer!
I eg skal efter opfordring, iaften tillade mig at
meddele forsamlingen nogle oplysninger angående
«torvstrøets fremstillingsmåde og
an-vendelse».
Der er måske mange blandt de
tilstedeværende, som ikke engang kjender til, hvad
torvstrø egentlig er, da det er en vare, som
hertillands endnu er temmelig ukjendt, og jeg må derfor
begynde med at give en beskrivelse derover. Det
vil være mine herrer bekjendt, at vi hertillands
sågodtsom fra Lindesnæs til Nordkap og fra havet
til de høieste fjeldvidder har store arealer
bedækkede med hvidmosemyrer, der hidindtil har været
anseede for aldeles værdiløse, ja endog på grund
af den store fugtighed, som de meddele luften og
den omgivende jordbund, ligefrem skadelige. Da
disse myrer eller moser dannes på den måde, at de
nye lag af hvidmosen stadig voxe frem over de
ældre, så vil myren stadig tiltage i høide.
Oprindelig har der ialmindelighed på disse steder været
en opkomme, der har været så stærk, at den har
dannet et lidet vand eller kjærn, som i årenes løb
aldeles er fyldt med hvidmose, der lag for lag fra
kanterne har bredt sig indover indtil hele vandet
er blevet fyldt. Da hvidmosen - eller som den
også kaldes rosentorven - er et ypperligt
tætnings-materiale, som ikke alene tilbageholder vandet, men
når den er mættet med vand tillige aldeles hindrer
vandets videre f remtrængen, vil de vandmasser, som
opkommet eller de dybe kilder driver op, stadig
tvinges til at stige i høiden og på den måde sive
ud over de lavere liggende lag af myren.
i Hvidmosen kræver som nødvendig betingelse
for dens trivsel en stadig tilgang af fugtighed, og
da vandet fra kilderne som nævnt ved den
fortsatte væxt af mosen tvinges i høiden vil den
efterhånden brede sig over større og større vidder.
Man vil derfor som oftest se, at hvidmosen stadig
erobrer større og større terræn, ja ofte endog voxer
udover tilstødende temmelig bratte sider om disse
endog består af ganske nøgent fjeld. Ved denne
stadige fremvæxt af nye hvidmoselag opnår tilslut
mosen betydelige høider, således at lagene ofte kan
have en dybde af 10-15 alen.
Mosens væxt vedbliver uafladeligt sålænge
man ikke gjennem vandets afledning berøver den
dens fugtighed. Som oftest hviler alle
hvidmosemyrer på et underlag af leer eller af så tæt
kviksand, at grundvandets gjennemgang hindres.
Efterhånden som de nye moselag bedækker de ældre,
dræbes de sidste og går derfor lidt efter lidt over
Vink for amatør-fotografer.
(Fortsættelse).
Direkte kopierende platinapapir *).
I almindelighed forlanger man af et fotografisk aftryk
(kopi), under forudsætning af et godt negativ, blød men
samtidig briljant nuancering i farverne, harmonisk
billedstem-ning, smukt, jevnt korn og den største uforanderlighed og
holdbarhed. En muligst nøiagtig gjengivelse endog af de
mindste detaljer er en bifordring, som opstilles af mange,
men kun i få tilfælde er berettiget og i det store heletaget
som ukunstnerisk ja endog forstyrrende heller kan sees
bort fra.
Ser vi nu bort fra de indirekte kopimetoder, altså
sådanne hvorved kopien må «fremkaldes«, så er som tidligere
nævnt, den ældste af de i praxis indførte kopimetoder den på
albuminpapir. Det er imidlertid bekjendt, hvilke ulemper
denne medfører, hvor let papiret fordærves under processen,
hvor hurtigt billederne gulnes og bleges, og hvor tidsrøvende
*) Af Dre* Adolf. Hesekiel & Jacoby. Berlin.
selve fremgangsmåden er; den fedtagtige glans hos billederne
kan heller ikke siges at tilfredsstille kunstneriske fordringer.
Det samme kan siges om pigmentkopiering med hensyn til
omstændelighed i behandlingen. Også arbeidet med
aristo-papir (klorsølv-kollodium) er ganske penibelt. Det egner sig
bedst for sådanne billeder, hvori man ønsker, at alle detaljer
skal komme frem. Klor- og bromsølv-gelatinpapir må først
fremkaldes og er på grund af deres klæbrige overflade, der
let fordærves vanskelige at opklæbe, retouchere og farve.
Også platinakopiering (platinotypi) hørte indtil for kort
tid siden til de måder, som vi skulde lade ude af betragtning
på grund af dens omstændelighed og vanskelighed. Ikke alene
at papiret måtte behandles med den største ængstelighed for
at beskytte det mod fugtig luft, men de exponerede billeder
måtte også «fremkalde s > i varmt natrinmoxalat. Dette kan
imidlertid nu undgåes på grund af en ny opfindelse, som vi
nærmere skal omtale.
Ingeniørkaptein Pizzighelli har angivet et platinapapir,
som ikke forlanger nogen kunstig fremkaldelse, ikke trænger
nogen toning og fritager for anvendelsen af det ubehagelige
fixernatron.
Dette Pizzighellipapir, som fabrikeres af firmaet Hesekiel
& Jacoby, giver nu trods den enkle behanglingsmåde
resultater, som tilfredsstiller alle kunstneriske fordringer og måske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
