Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TEKNISK UGEBLAD
IOde januar 1889
til myrjord og brændtorv. Man vil derfor som
oftest i moserne øverst finde ren hvidmose, derefter
hvidmose som er begyndt at forrådne, så myrjord
og på bunden ren brændtorv. Den egentlige
torvstrø er tørret og pulveriseret rosentorv, og jo
friskere mosen har været, desto bedre er torvstrøet.
Den friske hvidmose ser ganske ud som en svamp
og har også alle svampens egenskaber. Den
opsuger med begjærlighed fugtighed og giver denne
vanskeligt fra sig, når den først er blevet mættet
dermed. Efterhånden som den begynder at
dekom-poneres og at gå over til myrjord mister den en
del af opsugningsevnen, idet porernes vægge forvitre
og falder sammen.
Da torven dannes udelukkende af vegetabilier,
indeholder myrjorden således kun de stoffe, som
planterne bruger til deres ernæring. Det er næsten
ufatteligt, at hvidmosen kan dannes i så enorme
masser og opsamle så store mængder af kulstof
alene ved at tage dette ved reduktion af luftens
kulsyre. Jeg skulde være tilbøielig til at antage,
at også opkommet må indeholde kulsyreholdigt vand,
som af hvidmosen reduceres og yder bidrag til
dannelsen af de store masser af kulstof. Indtræffer
der en tid, da stenkullagene er opbrugte, vil der
sikkerlig blive anvendelse for de enorme
beholdninger af kulstof, som moserne indeholder og som
kunne nyttiggjøres som brændtorv, kokes m. v. Men
vi skal iaften ikke befatte os med denne side af
mosernes nytte og må derfor gå over igjen til
torvstrøet.
Torvstrøfabrikationen er en forholdsvis ny
industri, som først sattes igang for ca, 10 år siden i det
nordlige Tyskland, hvorfra nu enorme masser -
kan overtræffes af heliogravyre, der dog som bekjendt fordrer
fremstilling af en heliografisk trykplade og derfor ikke kan
konkurrere med platinatryk.
Papiret, som må opbevares tørt, kopieres på sædvanlig
måde i kopirammen, indtil det har nået den kraft, som man
endelig ønsker af det. Dette bemærkes, idet man med
munden ånder på papiret (et hjørne af det). Når det er
tilstrækkeligt kopieret, puster man på det med munden til alle dele
er lige meget fremkomne.
Man kan også holde det over en dampende kjedel eller
en skål med kogende vand. Det må ikke fugtes direkte med
vand. Derpå lægges det i meget fortyndet saltsyre (i en
almindelig trepægls flaske med vand omtrent 10 g. saltsyre,
eller en blanding af l: 70). For at få de lyse partier ganske
hvide, kan man skifte badet et par gange, således at billedet
hver gang ligger ca. 5 minutter deri. Tilslut vaskes det et
kvarter i vand. Som det vil bemærkes, kan man neppe tænke
sig en enklere fremgangsmåde.
Ved aftagning af portræter må det anbefales, at benytte
en meget lys baggrund.
Det er meget let at udføre retouchering på det færdige
billede med kinesisk tusch. Akvarelfarver lader sig meget
let lægge på billederne.
Det kan anbefales at opklæbe billederne på karton af
ren grå farve.
ja hele skibsladninger - torvstrø exporteres til
England, ja endog til Amerika. I Sverige har man
påbegyndt produktionen for nogle år siden og
omtrent samtidig dermed begyndte Stubberud
torvfabrik i Aker, hvori jeg er parthaver, at tilvirke
den her. Jeg skal til belysning af den måde
hvorpå man i Tyskland fremstiller torvstrø tillade
mig at oplæse en del af landbrugsingeniør Grimnæs’s
indberetning om en studiereise i Tyskland i
sommeren 1887. Hr. Grimnæs skriver:
Af grøft n ingen.
Afgrøftningen må være foretaget mindst l års
tid forinden torven skal benyttes, for at vandet kan
sive ud af massen og denne synke sammen til mere
fasthed. Der bør ikke afgrøftes mere ad gangen,
end hvad som må blive opbrugt i løbet af en 5 års
tid, dels af økonomiske hensyn, men væsentlig af
hensyn til produktets kvalitet. Hvis nemlig mosen
ligger lang tid, efter at den er afgrøftet, begynder
den at rådne og taber derved i godhed. Hvis
mosen kun har en dybde af op til l meter eller
halvanden, går man med grøfterne ned igjennem dette,
og ved udvindingen af torven tager man det hele
i en schicht; er derimod dybden større, går man
for det første kun til en dybde af omkring l m.,
a. a. Afløbsgrøfter.
b. Hovedafløb,
c. Faldretning.
da udvindingen falder bekvemmest med en schicht
af denne mægtighed. Selvfølgelig er her kun tale
om åbne grøfter. Disse tages ganske smale - en
15 cm. i bunden og 50-60 i dagen, - når
undtages hovedafløbene, der tages bredere. Grøfterne
ordnes i to mere eller mindre nær vinkelret mod
hinanden liggende systemer, hvoraf det ene, hvis
grøfter er noget dybere og har en indbyrdes afstand
af 90-150 m., samler og bortleder vandet fra det
andet system med omkring l m. dybe parallele
grøfter i 10 m. indbyrdes afstand. Principet for
grøfternes anordning er altså som ved systematisk
drænering af agerjord.
På sine steder, hvor hovedafløbsgrøften var
meget dyb, så jeg, at siderne var taget terasse-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
