Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 2.
TEKNISK UGEBLAD.
dier trappeformigt med l m. store trappetrin
svarende til de schichter, der efterhvert skulde komme
til udvinding.
Stikningen.
Et eller to år efter at grøftningen har fundet
sted, begynder udnytningen eller aftorvningen. Først
bortrives og bortskaffes lyngen, og overfladen jevnes
noget, om nødvendigt, for at danne bekvem
tørkeplads. Det afgrøftede stykke danner nemlig selv
tørkeplads for den torv, der stikkes, og hvert år
stikkes så meget, som der er plads til at tørke.
Stikningen af torv foregår både høst og vår,
men om våren stikkes med så stor arbeidsstyrke,
som muligt. Den torv, som stikkes om våren,
bringes strax udover feltet til tørring, medens den, som
.stikkes om høsten, bliver liggende i kompakte lag
4 torver høi eller så til den næste vår og bringes
da udover til tørring tilligemed den torv, som da
stikkes.
Man gjør regning på, at den torv, som stikkes
til i begyndelsen af juni, kan blive færdig samme
år. Ved dette tidspunkt afsluttes stikningen, thi
hvad der stikkes senere på sommeren, kan først
ventes at blive tørt ud på høsten og tørringen er
da altfor usikker. Den tid, som tørringen af den
vårstukne torv kræver, blev mig opgivet at være
et par måneder. Hvis torven er bleven halvtør og
derefter bliver liggende udover feltet om vinteren,
falder den istykker og kan ikke bruges, da den
bliver for besværlig o: sen at håndtere, og
arbeids-omkostningerne vilde blive for store.
Ialmindelighed forekommer der hist og her i
massen partier, som må vrages. Denne vragning
overlades imidlertid ikke til de arbeidere der er
beskjæftigede med stikningen; disse pålægges at
medtage i stikningen alt. Hvor der forekommer
torver med meget af fremmed indblanding, navnlig
rødder af myruld, bruger man tildels at lægge
tor-verne hele i pressen og presse og emballere torven
i denne tilstand, hvorefter den sælges som brændsel
til at tænde op med. På sine steder skal man have
forsøgt at bruge sådan masse til papirfabrikation.
Massen opstikkes i torver af 30–35 cm. længde,
8 cm. bredde og 12 cm. høide, Torvene bliver
forresten noget varierende i størrelse, da de opstikkes
for hånd med spader, og arbeidet må gå fort.
Arbeiderne er tilbøieligst til at skjære for stor torv,
når der betales pr. kubikmeter eller for små, når
der betales pr. tusen, det bliver derfor fastsat, at
antallet af torv pr. kubikmeter ikke må overskride
et vist maximum eller respektiv minimum.
(Ports.).
Om gas til belysnng.
Da det elektriske lys i sin tid ved tidsmæssige
forbedringer fik et mægtigt stød fremad og truede
med at fordrive gasbelysningen, ialfald for større
lokalers vedkommende, satte et par engelske
ingeniører sig i bevægelse for at udfinde på hvilken
måde gasen bedst skulde møde denne konkurrance,
og det gunstigste resultat blev de af Mr. Wenham
opfundne regenerativ lamper, hvorved et nyt system
for gasens forbrænding etc. indførtes, der gjorde,
at lysstyrken mangedobbelt forøgedes, samtidig som
gasforbruget formindskedes.
På det standpunkt, det elektriske lys fremdeles
befinder sig, er dette ikke uden feil, hvoraf den
største er, at lyset er foranderligt, og at det er
afhængigt af drivkraft, således at man, for ikke at
resikere pludselig at hensættes i mørke, også er
nødt til at have gas eller et andet belysningsmiddel
i reserve, hvorimod Wenham gaslamper
uforanderlig brænder med et klart og behageligt lys og kan
benyttes til hvilkensomhelst tid hele året rundt.
Med hensyn til prisbilligheden vil det også vise sig,
at Wenham lamperne her har fortrinnet, idet de
t. ex. med et gasforbrug af 21/« til 5 øre pr. time
giver en lysstyrke fra 72 til 150 normallys.
Elektriske glødelamper å 16 normallys vil for at
frembringe den samme lysstyrke (72 til 150 normallys)
behøve 4 til 10 glødelamper, som koster fra 10 til
25 øre pr. time (l glødelampe ansat kun til 21/«
øre pr. time). Endnu gunstigere stiller selvfølgelig
forholdet sig, når man sammenligner Wenham
lamperne med de almindelige gasbrændere.
Mr man tager alle Wenham lampens fordele
i betragtning, så er det ingen tvivl underkastet, at
de overtræffer alle hidtil brugelige gasbrændere
såvelsom det elektriske lys (glødelamper), hvilket i
de senere år ikke har fået den fremgang som
påregnet, hvilket bedst bevises ved, at t. ex. blandt
mange af Londons største etablissementer følgende,
nemlig Times trykkeri, Theater Royal, Coventgarden,
Palgrave’s restaurant og Royal Courts of Justice
atter har ophørt at anvende det elektriske lys og i
dets sted indført disse gaslamper, hvilken belysning
de finder både hensigtsmæssigere og billigere.
Det er ikke alene i England, at disse lamper
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
