Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
s
TEKNISK UGEBLAD.
lOde januar 1889
har fået stor udbredelse, men man kan gjerne sige,
at de nn er indført i næsten hele verden. I Berlin
solgte f. ex. Wenham Go. på en meget kort tid ca.
5000 lamper, og der er nn ialt solgt ca. 16000
lamper. I Paris er siden Opera Comiques brand
lamperne af politiet anbefalet teatrene, som de mest
ildsikre af alle gaslamper og brændere. Også her
i landet har de fået adskillig udbredelse, specielt i
denne vinter, da opsætningen etc. nu iværksættes
af folk, der har havt anledning til grundig at sætte
sig ind i samme.
Vi har havt anledning til i disse dage hos den
herværende agent for «Wenham Lamp Co.» at se
de nyeste lamper fra firmaet. Disse, der er
smukkere udstyret og forarbejdet af solidere materiale,
vil være en pryd i enhver butik og ethvert
forretningslokale, og prisen, der nu er betydelig billigere
end før, vil vistnok bidrage til, at disse lamper
også her i landet vil få en stadig større
udbredelse.
Foreningsefterretninger.
Ingeniør- & Arkitekt-Foreningen. .Fredag den 4de januar
1889 afholdtes månedsforsamling. Som nyt medlem
indvote-redes ingeniør W. K. B a y. Formanden, ingeniør Schaanning
refererede skrivelse fra fællesstyrelsen, der meddelte, at der
i repræsentantskabet var vedtaget et forslag gående ud på,
at der tages under overveielse en ordning, hvorefter der for
fremtiden skulde holdes møde hveranden uge af Ingeniør- &
& Arkitekt-Foreningen og den Polytekniske Forening og
derefter hver tredie uge et fællesmøde. Forslaget sattes under
diskussion, hvor d’hrr, direktør Bryn og ingeniør Nysom
udtalte sig for, at man tog sagen under .overveielse, den
sidstnævnte bl. a. af hensyn til at man derved formentlig kunde
vinde noget i retning af billigere lokale. D’hrr, formanden,
Vogt, Lysgaard, Heyerdahl og Eoshauw udtalte sig væsentlig
imod den påtænkte ordning, som dels stridende mod
foreningens tarv og dels af praktiske hensyn uantagelig, da man
derved vilde få for få møder til at behandle de foreliggende
sager. Ved voteringen blev forslaget derefter enstemmig
forkastet.
Tilstede 24 medlemmer og l gjæst.
Den Polytekniske forening. I møde den 18de decbr.
tilstede 63 medlemmer og 12 gjæster. Der indvoteredes
ingeniør J. Lund, «Idun». Hr. overretssagfører J. I. Bruun
holdt foredrag om torvstrøets fabrikation og anvendelse.
Derefter diskussion.
I møde den 5te januar tilstede 33 medlemmer. Der
indvoteredes ingeniør Knudsen, statens veivæsen; ingeniør
L. Carlsen, inspektør i « Norden« ogbrugseier Johannesen,
Aadals brug.
Tekniske nyheder.
o. Teaterbrande i 1888. I årets første 8 måneder fandt
11 teaterbrande sted. 1ste januar Alhambra i Antwerpen;
der gaves ingen forestilling den aften, ligesom intet liv gik
tabt. 3die januar, teatret i Bolton, England, 29de januar
Varieteteatret i Madrid, begge ødelagdes totalt. 12te febr.,
2 teatre, et i Blyth, Pensylvanien og et i New-York, 7 liv
gik tilgrunde ved det sidste. 28de febr., et andet teater i
New-York. 29de marts, 2 Stkr., et i Jersey og et i
Steuben-ville, Ohio, ved det sidste tabtes et liv. 31te marts brændte
teatret i Oporto, hvorved 240 personer brændte. 24de april,
teatret i Grantham, England, og endelig Bouffes Bordelais,
Bordeaux. Erfaringen viser, at hverken jerntæpper, røgluger,
solid konstruktion, eller tilstrækkeligt antal udgange og
opmærksomhed og omhyggelighed er tilstrækkelig hver for
sig-til at forebygge udstrækningen af brande i teatre eller tab
af liv; man må have alle disse sikkerhedsforanstaltninger.
Den største forsigtighed er af den største vægt, man
erindre kun, at gamle og slet byggede teatre kan bevares og
beskyttes om den strengeste forsigtighed og årvågenhed til
enhver tid udøves.
o. De store oljekilder i New-York og Pensylvanien
siges at udtømmes meget hurtigt. Den gamle overflod af
100000 barreis daglig er faldt ned til 43000 daglig. De
mærkelige Bradford-kilder i Pensylvanien, der har produceret
140 000 000 barreis er nu praktisk talt udtørrede. Man har
derfor gjort omkring 500 nye boringer i Pensylvanien, Ohio
og West-Virginia i håb om at finde nye oljebasiner.
o. Rørs ledningsevne. Et fyldt cylindrisk rør giver 2,5
pct. mindre ydelse under samme faldforhold end et rør af
samme dimensioner, kun fyldt til et segment hvis bue er 281
grader 30 min. ligesom hastigheden er 9,5 pct. mindre. Det
fulde tværsnit ved andre rørformer leverer ligeledes mindre
og med mindre hastighed. Cylindriske rørs afledningsevne
er derfor nær 10 pct, mindre end ved samme rør fyldt til
280°, 30’, et nyt moment, der bør tages i betragtning for og
imod ved valget af rørkloaker.
($ Om dannelsen af petroleum har professor
Mendelejeff opstillet en teori, der afviger fra den hidtil antagne.
Medens man tidligere har anseet petroleum for et udskildt
produkt af kuldannende stoffe, er den nævnte lærde af den
mening, at petroleum ene og alene opstår af vand, som
gjennemtrænge!’ jordskorpen og kommer i berøring med glødende
kulforbindelser af metaller, særlig af jern. Vandet bliver da
opløst i sine bestanddele, surstof og vandstof; det første
forener sig med jernet, medens vaudstofgasen forbinder sig med
kulstoffet og stiger op i høiere liggende lag, hvor den dels
fortættes til mineralolje, dels forbliver i gasformig tilstand
og derpå undviger et eller andet sted. Hvis Mendelejeff’s
antagelse er rigtig, og der i jordens indre findes tilstrækkelig
forråd af kulforbindelser med metaller, vil petroleum kunne
frembringes i næsten ubegrænset mængde og levere brændstof,
når vore kulleier forlængst er udtømte. Mendelejeff har givet
sin mening en væsentlig støtte derved, at han har fremstillet
petroleum ganske på samme måde, som han antager, at det
finder sted i naturen,
(Schweizerische Bauzeitung).
Kristiania. Det Steenske Bogtrykkeri.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
