Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 9.
TEKNISK
AD.
33
Indhold.: Om desinfektion ved strømmende vanddamp med og
uden overophedning. - Foreningsefterretninger. -Tekniske
nyheder: Verdens største damphainmmere. -Ny anvendelse af
elektricitet. - En stærkt trafikeret bro. - Elektrisk overføring i gruber. -
Akkumulatorer i Berlin. - Vanskeligheder ved elektriske anlæg. -
Ny glødelampefabrik. - Maskinafdelingen i udstillingen i Paris i 1889.
- En ny smalsporet Alpebane. - Planche l-V. - Pat ent
beskrivelser: Fremstilling af kjødpulver af Compagnie Hygienique Francoise,
Rousseau & Co. - Fremgangsmåde ved fremstilling af metallegeringer
af W. Gottschall. - Metode til fremstilling af krområjern af Conr. O.
Olsen. - Bagerovn eller stegeovu af jern af G. Jensen. -
Vandbeholder i vadskeservantens låg af E. Schenson. - Forbedringer ved
fabrikation af stål og jern af H. C. Bull. - Fremstilling af trykplader i
lithografisk Øiemed af E. Hanisch og M. Schroeder. - Kobbel for jern-
banevogne af C. L. Schulze. - Tagdækplader af J. von jSporny og J.
von Zarski. - Sorteringsapparat for træmasso af N. Kaiser. -
Apparater til hurtiggarvning af F. Chailly. - Hesteskosømmaskine af T.
Christiansen Randem. - Maskine for høvling af firkantede fyrstikker
af G. Sebold. - Kobling for jernbanevogne af P. Madsen. -
Rense-apparater for skibsbunde af J. Westberg. - Korkemaskine af Boldt &
Vogel. - Skibsmaskinregulator af C. Lie. - Tåteflaske af Jean Mette.
- Hydraulisk reguleringsapparat af O. F. Nysted. - Propeller foran en
sneplougs plougskive af P. Kirkegaard. - Fremgangsmåde til ved en
smeltning at erholde smedbare legeringer af nikkel eller kobolt af La
Societé Anonyme Le Ferro-Nickel, Paris. - Fremgangsmåde til
fremstilling af sikkerhedspapir til værdipapirer af patentfabriken i Penig, -
Norsk Patentblad no. 43 med planche XXXXEV-XXXXIX.
Om desinfektion ved strømmende vanddamp med og uden overophedning.
et par artikler i «Zeitschrift f. Hygiene», 4de
bind 1888, 2det og 3die hefte, der har vakt
stor opmærksomhed, har professor Kochs
assistent v. Esmarch meddelt en række
undersøgelser om desinfektion med overophedet, strømmende
vanddamp, foretagne på det hygieniske institut i
Berlin. Han udsatte først miltbrand- og
havejordsporer i filtrerpapir, - de vanlige reagenser for
desinfektionsovnes desinfektion se vne - for
strømmende vanddamp, der var ophedet indtil 150° C.
ved at passere gjennem stærkt ophedede rør, og
fandt, at miltbrandsporer kunde holde sig levende
f. ex. indtil 30 minuter ved 120-123° C., skjønt
de i strømmende damp på 100° C. gjennemgående
allerede dør efter ca. 5 minuter. Også for
havejordsporernes vedkommende konstaterede han et
lignende forhold og antager som den rimeligste
forklaring, at dampen ved at overophedes på denne
vis bliver relativt for tør, så dens virkning mere
nærmer sig den, der opnåes ved ophedet tør luft;
og denne virker ikke på langt nær så desinficerende
som mættet vanddamp, idet denne sidste foruden
ved sin varme tillige synes at virke ved at få
sop-pene til at svulme op stærkere end det er
foreneligt med deres levedygtighed.
Esmarch gjentog derpå disse forsøg med en af
Henneberg i Berlin konstrueret desinfektionsovn
for overophedet, strømmende vanddamp; i denne ovn
opnåes overophedningen på den vis, at vanddamp
på 100° C. stryger over jernribber, der ophedes
stærkt ved forbrændingsgaserne fra ovnens ildsted,
før den slipper ind i det rum, hvor desinfektionen
foregår. Han opnåede på denne måde temperaturer
op til 141° C. og lod denne damp indvirke på
sammenrullede tæpper af flonel, på hvis overflade og i
hvis indre der var anbragt miltbrandsporer. Det
viste sig nu, at i dette tilfælde desinfektionen
lettest og konstant foregik i det indre af rullerne,
men kun undtagelsesvis på deres overflade, et
forhold, der er det omvendte af, hvad der ellers finder
sted ved desinfektion med vanddamp, og som
forklares så, at overfladen af rullerne ved nævnte
fremgangsmåde blev omgivet af relativt for tør
vanddamp, medens derimod rullernes indre ikke
blev så hurtig opvarmet og således gav dampen
leilighed til at kondenseres mere. På grundlag af
disse forsøg advarer E. mod dette slags
desinfek-tionsovne.
Ved siden heraf meddelte Esmarch tillige en
del undersøgelser om desinfektion med strømmende
vanddamp på 100° C., hvoraf han slutter, at dens
desinfektionsevne tiltager, jo stærkere og hurtigere
den udvikles.
De anførte forsøg har givet anledning til
kommentarer af forskjellig art. Således slutter Grub e r,
professor i hygiene i Wien, sig til Esmarch’s
anskuelser om forklaringen af de nævnte forsøg med
strømmende overophedet damp, medens han antager,
at forsøgene med strømmende damp på 100° C.
nærmest må tycles så, at jo hurtigere og stærkere
dampen strømmer, desto hurtigere vil den også
forjage den luft af desinfektionsobjekterne, som ellers
hæmmer dens desinfektionsevne På grund af
luftens specifike vægt vil dette indtræffe senest i de
tilfælde hvor apparatet, som i Esmarchs forsøg,
konstrueres således, at luften må undvige opad;
men såsnart luften engang er fordreven, antager
Gruber, at dampens større eller mindre hurtighed
og mængde ikke længer har nogen principiel
betydning. Af sidstnævnte grund antager også W al z i
Dtisseldorf, at forsøgene snarere burde været
foretagne med apparater, hvor dampen blev ledet ind
ovenfra, så luften kunde «falde ud» gjennem en
åbning i apparatets bund. W. tror imidlertid også
at kunne forklare de ugunstige resultater af
Es-marchs forsøg med overophedet, strømmende
vanddamp på den måde, at luften ikke let kunde undvige
af apparaternn, så Esmarch ubevidst arbeidede med
en blanding af luft og damp; hvor dette undgåes,
tror W. ved direkte forsøg at have overbevist sig
om, at en overophedning snarere forstærker
dampens desinfektionsevne.
v. Esmarch, Zeitschr. f. Hygiene IV, 1888,
2 og 3. Gruber, Gesungheits-Ingenieur 1888, no.
20. Walz, ibid. 1888, no. 21 og 1889, no. 2.
A. Holst.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
