Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
68
TEKNISK UGEBLAD.
25de april 1889
qvalitet. Istedetfor som det før i tiden var kornets
og brødets qvalitet der kom mest i betragtning, bliver
det nu vægten og brødets hvidhed, der bliver
afgjørende for dets værd. Det mel, hvoraf der nu
hovedsagelig bages, er af korn hvoraf der før aldrig
var tale om, ialfald i Christiania, at kunne sælge
brød. Men efter den på offentlig foranstaltning for
en del år siden foretagne brødveining hos bagerne,
hvorved der fra visse autoriteter blev gået ud fra
den opfatning af brødets værd, at det alene kom an
på hvormeget et brød veiede, nødsagedes man, for
at undgå at få en altfor ufortjent og ufordelagtig
dom over sit brød, at få det så vægtigt som der
ved det ringere og billigere korn kunde opnåes.
Det korn hvoraf der nu hovedsagelig bages er
russisk, fornemmelig fra egnene omkring Libau og
Sortehavet; før i tiden brugtes der i Christiania
udelukkende preusisk og tildels dansk rug. Disse
tvende kornsorter differerer 15 å 20 procent i prisen,
uagtet den russiske giver et ligeså hvidt mel som
den preusiske, men hvad der bestemmer den store
forskjel i prisen er foruden næringsværdien og smagen
den omstændighed, at brødet af den russiske ved at
henligge en kort tid bliver tørt og aldeles taber sin
brødsmag, medens brød, af den kostbarere preusiske
er friskere i smagen og kan opbevares en længere
tid uden at tabe sin naturlige saftighed.
Hvorvidt publikum er tjent med denne store
forandring i brødqvaliteten på grund af det mindre
gode korn er vel i og for sig et stort spørgsmål,
men det kan desuden være tvivlsomt om denne
anskuelse om brødværdien i sin almindelighed, ikke
også kan have tilfølge, at brød for at kunne holde
en større vægt bliver bagt mindre end et velbagt
brød bør være.
Der gives vel endnu en del bagere, ialfald i
Christiania der vover, at sætte sig ud over den
almindelige opfatning af brødværdien og fremdeles
bager brød af det kostbare korn, men disse er så
forsvindende, at neppe V» del af det mel, der bages,
er af dette og skulde den offentlige Veining endnu
en gang gjentage sig vil det rimeligvis have tilfølge,
at det bedste brød i byen vil komme til aldeles at
forsvinde.
En anden omstændighed, der følger med vor
fremskredne tid, nemlig den skik også at bringe om
brød til salg, er heller ikke uden indflydelse på
brødqvaliteten. Ombringelsen der påfører bageren
så store udgifter, at der må beregnes et tab af 20
å 25 procent af brødets pris, kan jo til nød tåles
på brød af det billige korn, men skulde man i samme
forhold reducere vægten på brød af det kostbare
korn så at ombringelsesomkostningerne dækkes, vil
forskjellen mellem brøgvægterne blive så stor, at
omsætning på den måde neppe vil kunne realiseres.
Det er forresten i høi grad påfaldende, at en
så ubeføiet skik, som ikke selv at lade hente fra
producenten en så fornøden og vigtig artikel i en
husholdning som brød, kan have gjort det store
fremskridt i byerne, som det for tiden viser sig. En
sådan løihed om sine interesser kan kun forklares
ved, at man af ombringende lader sig dupere ved
foregivender, der ikke stemmer med de virkelige
forholde. Thi var man sig fuldt bevidst, at man
måtte tabe V* eller l/*> part af det brød man
forbruger, for den bekvemmelighed, at få sig sit brød
tilbragt, vilde man høist sandsynlig i de fleste
tilfælde finde, at den blev for dyrt betalt. De fleste
bagere bager nemlig brød af forskjellig størrelse;
det større, - det såkaldte «fuld vægtige» - for
butiken og det mindre til ombringelse. I byerne .er
det vel sjældent man bor så fjærnt fra bagerne, at
det ikke vil lønne sig, selv at lade hente sit brød.
L.
Foreningsefterretninger.
Den Polytekniske Forenings comiteforkontraktvæsen.
Comiteen har i indeværende vinter afholdt flere møder og
herunder udarbeidet et udkast til «almindelige regler for
an-buds og kontraktvæsen». Dette udkast har været udsendt til
intereserede for at indhente mulige bemærkninger til samme.
Senere har comiteen igjen behandlet sagen og skal nu have
afsluttet sit arbeide ved til den Polytekniske Forenings
bestyrelse at have afgivet et forslag i nævnte henseende.
De vigtigste principer, hvorfra comiteen er gået ud, er
følgende:
Konkurrance om udarbeidelse af projekter bør holdes
adskilt fra konkurrance om arbeidets udførelse
Indbydelser til anbud bør som regel være offentlige.
Ved anbudsindbydelsen bør der fra arbeidsgivernes side
foreligge mest mulig fuldstændige oplysninger om det
udfø-rendes arbeide.
Skal anbyderne tillige levere projektet, bør der i forveien
være istandbragt et under medvirkning af fagmænd opstillet
program.
Udfærdigede overslag bør ikke være tilgjængelige for
anbyderne.
Anbud modtages inden en vis bestemt dag og time.
Anbudene åbnes på en gang, ved hvilken forretning
anbyderne kunne være tilstede.
Til aubud, der indløber efter den fastsatte frist, tages
intet hensyn.
Anbudene må ikke offentliggjøres.
Blandt de anbydere, der kunne komme i betragtning, bør
som regel vælges den billigste.
Det er ikke uden speciel tilladelse tilladt i tilfælde at
combinere en anbyders projekt med en andens priser.
Arbeidsgiverne er ikke pligtige at antage noget af de
indkomne anbud.
Forkastes samtlige anbud, kan der indbydes til ny
begrændset konkurrance.
Antagelse af efterbud er absolut utilstedelig.
Der bør som regel opsættes skriftlig kontrakt om den
trufne overenskomst mellem anbyder og bygherre.
Mulig dissens mellem kontrahenterne afgjøres ved skjøn.
Comiteen skal være betænkt på at henstille til den
Polytekniske Forenings bestyrelse, at sagen eventuelt foranlediges
behandlet i et fællesmøde med Ingeniør- og Arkitektforeningen.
Kristiania. Det Steenske Bogtrykkeri.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
