Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 18.
TEKNISK UGEBLAD.
69
Indhold: Arkitektoniske konkurrencer. - Brev fra Spanien.
Kanaldirektørembedet. - Foreningsefterretninger. - Tekniske
nyheder. -Propellens opfinder. - Centralstation i Milano. - Elektrisk
vogn. - Patentlov i Schweitz. - Elektriske sporvogne.
Arkitektoniske konkurrencer.
Vi har i de sidste ti år havt ikke så få
kirkekonkurrencer, idet der i Kristiania har været indbudt
til tre, i Throndhjem til en, i Arendal til en, i Skien
til en, og nu senest til en i Bergen.
Ved samtlige disse konkurrencer har der i
programmet været bestemt, hvilken målestok der skulde
anvendes til de forlangte tegninger, - i det sidste
en scala = l: 150 imod før og nu senest l : 100,
eller arbeidstegninger istedetfor skitser, samt et
detaljeret omkostningsoverslag.
De for hvert enkelt tilfælde opsatte præmier
har aldrig været flere end 2, og disse har ikke altid
stået i et rimeligt forhold til det arbeide, som har
været forlangt.
En arbeidsbeskrivelse har selvfølgelig altid
måttet ledsage de indsendte projekter.
Vi ved alle, med hvilken interesse arkitekterne
har omfattet disse konkurrencer, - der er således
som regel indleveret en 15-16 projekter, - men
vi ved også, at juryen i de fleste tilfælde har
beklaget, at så få af konkurrenterne har holdt sig
programmet efterrettelig, og at den derfor har seet
sig nødsaget til, i følge samme programs klare
bestemmelse, at udestænge en flerhed af de
konkurrerende. At de således udestængte i regelen har
leveret de bedste arbeider, gjør beklagelsen ikke
mindre beklagelig.
Denne beklagelse har imidlertid fået en feil
adresse, idet de konkurrerende snarere kan beklage
sig over den sagkyndige del af juryen forsåvidt
dens approbation af det foreslåede program angår.
At de stadige forsyndelser mod programmerne ikke
er konkurrenternes men programmernes egen skyld,
må nemlig ansees bevist derigjennem at, - så vidt
vides - ikke en eneste af kirkerne er blevet opført
for den fastsatte sum.
Det skulde være underligt om ikke de
sagkyndige jurymænd i stilhed har sendt deres
konkurrerende kolleger en deltagende tanke, når de har
stået foran alt det arbeide, som de forskjellige
konkurrencer har medført; - arbeider der som regel ikke
har stået i noget rimeligt forhold til det vederlag,
som bygherren til gjengjæld har budt. Når d’hrr,
senere har været vidne til den medfart, som et
præmiebelønnet arbeide har fået, førend det blev
fremlagt til vedkommende autoriteters approbation,
så skulde det fremdeles være underligt, om de ikke
har syntes synd i den arkitekt, som har været så
lykkelig at vinde prisen. De har vist ofte kunnet
sige sig selv, at det endelige resultat godt kunde
være opnået uden alle disse svære arbeider, og uden
i den grad som skeet at trække vexler på
arbeid-somme og stræbsomme mænds tanker og tid.
Programmerne har altid indeholdt skarpe
bestemmelser om, hvilke tegninger, - antal og art -
der måtte indleveres og hvilke ikke, og juryen
har pleiet fuldt ud at befølge programmets ordlyd i
denne henseende. Man erindre blot, hvorledes i
Skien et udkast blev lagt til side, fordi det var
forsynet med et i et monogram indtegnet lidet
perspektiv, - og ligeledes ved den seneste
kirkekon-kurrence i Kristiania, at en forfatter på grund af
sin fremmede nationalitet gik glip af 2 præmier, -
begge dele forresten meget rigtig, om ikke af anden
grund, så blot fordi programmerne ingen perspektiver
forlangte, og ikke tillod fremmede at deltage. Men
så bliver juryen pludselig mildere stemt. Ved
konkurrencen for Håndværks- og Industriforeningen i
Brev fra Spanien.
Man skal høre meget før ørene falder af heder det jo.
Og det må i sandhed indrømmes at gå vidt, når det står at
læse i aviserne at «stadsingeniørposten» i Holmestrand er
ledig og at den aflønnes med 500 - fem hundrede - kroner
årlig. For ingeniørstanden og for alle som omfatter den med
interesse, må det virkelig falde forunderligt at erfare, at et
lignende avertissement har kunnet se dagens lys. At der i
Holmestrand ved siden af de 500 kr. skulde være letvindt
adgang til bierhverv er lidet rimeligt, hvis så er burde derom
være gjort opmærksom. At den lille by ikke synes den kan
byde mere, er jo nok så naturligt, men så får den da heller
ikke kræve at få en ingeniør til bestyrer %af sine forskjellige
væsener og tekniske anliggender, men får nøie sig med en
eller anden bosiddende praktisk mand, der kan overtage tilsynet.
som et lidet bierhverv. Slig som avertissementet er stilet,
tyder det, muligens uden at det er så ment, på en såre liden
respekt for landets ingeniørstand. Og respekt kan og bør
standen gjøre krav på. Forhåbentlig vil ingen ingeniør finde
sig nødsaget til at søge den post, ligesom det også er at håbe,
at en enkelt protest er tilstrækkelig for at undgå at man for
fremtiden fra de andre småbyer får se lignende annoncer.
Siden jeg er kommet til at skrive dem til vil jeg med
det samme meddele dem, at tougbanen Bedar-Garrucha er i
god gang. De ulemper, som i begyndelsen besværliggjorde
driften, synes at være fuldstændigt fjernede. Det daglige
transportkvantum varierer mellem 400 og 500 eng. tons med
10 til 11 timers arbeide d. v. s. 40 til 46 ton pr. time.
Driftsudgifterne beløber sig til O.?o å l.oo frcs. pr ton. Nøie kan
udgiften ikke fastsættes, da banen i disse måneder ikke har
transporteret mere end Q/w af det normerede kvantum, idet de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
